Home / Series / Remee og Mathilde / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Afsnit 1

    • January 29, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    For første gang nogensinde inviterer hitproducer Remee og topmodel Mathilde Gøhler os med indenfor i deres glamourøse tilværelse som Danmarks hotteste kendispar. Vi får et nært og meget ærligt indblik i en hektisk hverdag fyldt med rejser, røde løbere og benhårdt arbejde, når Remee og Mathilde forsøger at få karriere og familieliv til at gå op i en højere enhed, så der også er tid til deres 3-årige datter, Kenya. Efter 10 år som vært på "X-Factor" står Remee over for et helt nyt kapitel i sit liv, og han har en lang række spændende projekter i støbeskeen, mens han også er blevet mere bevidst om sit eget helbred efter mange år med en alt for usund livsstil.

  • S01E02 Afsnit 2

    • February 5, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Mathilde har landet et job som model på en stor reklamekampagne i London, og Remee rejser med for at holde styr på datteren Kenya, mens mor er på arbejde. Så der skal både underholdes og skiftes ble, hvilket er nemmere sagt end gjort for drengerøven Remee, der mest af alt bare har lyst til at få sat gang i noget fest og ballade. Og Mathilde er ikke just imponeret over hans indsats.

  • S01E03 Afsnit 3

    • February 12, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Kenya er blevet tre år, og hun skal starte i børnehave, hvilket giver Remee og Mathilde lidt mere tid til at nyde hinandens selskab. Sammen tager parret på en romantiske ferie til Sardinien, hvor de skal være prominente ansigter for et af Europas største velgørenhedsarrangementer og sammen med verdensstjerner som Ricky Martin og Rita Ora forsøge at samle penge ind til et godt formål. Men Remee har pænt mange nerver på, for kan han mon overhovedet hamle op med så store kendisser?

  • S01E04 Afsnit 4

    • February 19, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Remee har altid været en fyr med mange bolde i luften, både hvad angår sin karriere inden for musikken, men også som ihærdig iværksætter. Og han går fortsat med rigtige mange ideer til nye projekter, som han skal kaste sig ud i, herunder et spændende projekt, som vil kunne gøre en masse gode ting for unge mennesker. Remee fortæller i den forbindelse også om sit ejerskab af VIP-klubben Arch og om, hvordan det føltes, da pressen lå på lur ude foran hans luksusbolig i Tyrkiet.

  • S01E05 Afsnit 5

    • February 26, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Remee er ikke den eneste, der elsker at hænge ud på den famøse natclub, Arch - også datteren Emma fester på klubben, hvilket ikke er til Remees store begejstring. Mens Emma fester, tager parret til galla i Milano, hvor særligt deres påklædning er vigtig, og ferien får derfor en stressende start, da Mathildes gallakjole ikke er ankommet. Hjemme i Standvejsvillaen skal stuen have en makeover, men glæden over de nye møbler, tager en drastisk drejning, da et trappestyrt vender op og ned på hele flytningen.

  • S01E06 Afsnit 6

    • March 5, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Hele familien har planlagt en særlig VIP-tur til Disneyland Paris, hvor lille Kenya glæder sig til at skulle kramme alle Disney-stjernerne. Men det hele bliver noget presset, da den travle familie kommer for sent ud af døren, for flyet venter jo som bekendt ikke. Presset er også stort, når hele holdet bag hitnummeret "Let Love Be Love" skal optræde – denne gang med Remees datter Emma i front. Men lever Emma op til sin fars forventninger, når hele Danmark skal se med hjemme i stuerne?

  • S01E07 Afsnit 7

    • March 12, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Det er blevet jul på Strandvejen og Remee skal traditionen tro, være julemand. Men selv på Strandvejen er der sne og slud og familien rejser derfor en tur til det luksuriøse og varme land Dubai. I Danmark har de danske håndboldherrer vundet VM og Remee skal på under 8 timer arrangere et brag af en fest på ARCH, inden pressen dukker op. Og så har Remee endnu en gang kastet sig ud i et nyt projekt. Han vil nemlig være cremekonge.

  • S01E08 Afsnit 8

    • March 19, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Remees nye projekt som cremekonge er for alvor begyndt at rulle, og i forbindelse med at den eksklusive modeuge går løs i København, lanceres den nye creme i glamourøse omgivelser. Efter fire år er det blevet tid til at tage tilbage til landet, hvor Remee og Mathildes datter er blevet undfanget – nemlig Kenya. Her får Remee et gensyn med sit sponsorbarn, Rei, og efter en enestående afslutning på turen, bliver Remee inspireret til at gå i musikstudiet for første gang i lang tid.

Season 2

  • S02E01 Afsnit 1

    • August 16, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Remee og Mathilde er blevet inviteret til Danmarks største modefest, Elle Style Awards, og Mathilde har denne gang valgt at style sig selv. Men klovnehandsker og uenighed om kørsel gør, at parret ender i tidsnød. Remee er tilbage i studiet med sin gamle ven Chief1 og kunstneren Kwamie Liv, og både hans sangskriveri og -stemme bliver sat på prøve. Imens knokler Mathilde med koblingspunkt og gearskifte, da hun er i gang med at tage kørekort. Den gode stemning hos kendisparret ændrer sig dog brat, da Remee modtager dårlige nyheder hjemmefra.

  • S02E02 Afsnit 2

    • August 16, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Mathilde har godt gang i karrieren som influencer og har landet en stor kampagne med Ole Henriksen på Island, hvor en yderst nervepirrende opgave venter. Og der går ikke længe inden, at Mathilde føler angsten komme snigende, og spørgsmålet er, om hun overhovedet tør gennemføre projektet og udsætte sig selv for fare, eller om hun følger sin mavefornemmelse og siger nej tak. Hjemme i Danmark har Remee fuld knald på iværksætterkarrieren, hvor han netop har overtaget det legendariske sted Skindbuksen i København.

  • S02E03 Afsnit 3

    • August 23, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Remee er blevet inviteret til at holde foredrag for jobsøgende, og en frisk deltager aflægger lige en lynhurtig audition for den tidligere 'X-Factor'-dommer. På Island er Mathildes luksusophold ved at være slut, men inden turen går hjem til Strandvejen, skal hun møde et af sine nordjyske forbilleder, Ole Henriksen. Tilbage på dansk jord er Kenya med mor og far på arbejde, når der skal træffes store beslutninger omkring parrets SoMe-selskab, Social Works. Og det er ikke altid, at den perfektionistiske Remee har nemt ved at afkode den stille nordjyde Mathilde.

  • S02E04 Afsnit 4

    • August 30, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Remee og Mathilde har begge benzin i blodet, når der henholdsvis køres 300 km i timen på en lukket bane i Jylland, og når speedometeret rammer 60 km i timen på glatbanen i Kastrup. Remee er blevet inviteret til et eksklusivt bilarrangement med de dyreste og hurtigste biler i landet, og det sætter Remees eget liv i perspektiv. Mathilde har taget halvdelen af sine køretimer, og turen er nu kommet til glatbanen, hvor bremserne ikke altid vil det samme som hende. Tilbage i København skal familien til housewarming og har derfor indlogeret sig på det eksklusive Hotel D’Angleterre. Men det er ikke altid, at Kenya har samme tidsplan som sine forældre ...

  • S02E05 Afsnit 5

    • September 6, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Remee har fået en ny titel som Instagram-husband, og han skal hjælpe Mathilde med at tage billeder til hendes én million følgere - men parret er ikke altid enige om, hvor mange billeder der skal tages. På Mykonos skal parret på en velfortjent ferie, men Remees fortid indhenter ham i taxaen fra lufthavnen. Atter landet i Danmark skal Remees eksklusive klub, Arch, fejre sin tre års fødselsdag, og musikken spiller ikke helt efter Remees perfektionistiske smag.

  • S02E06 Afsnit 6

    • September 13, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Nye forretningseventyr venter, da Remee er med til at åbne en ny cocktail-bar ”Underbuksen” og afholder et møde om en personlig produktserie. Imens får Mathilde noget tiltrængt alenetid hos en ansigtsbehandler sammen med veninden Elif. Udseendet skal nemlig plejes, når man er en eftertragtet model, og et kønt ansigt er Mathildes stærkeste kort. Hjemme i strandvejsvillaen rydder Remee ud i sit klædeskab, og han har Mathilde med på råd - men kæresteparret er ikke helt enige om, hvad der betragtes som en “keeper”.

  • S02E07 Afsnit 7

    • September 20, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Hjemme på strandvejen har Remee og Mathilde travlt med at pakke. Kenya er blevet inviteret til Disneyland med sine forældre, og helt usædvanligt er familien i god tid, indtil de kommer i tvivl om, hvem der har billetterne? I lufthavnen bliver der sagt på gensyn til Mathilde, da Kenya og hendes badetøjskollektion skal lanceres i Berlin, og den ellers introverte Mathilde kommer på prøve, da hun skal agere som vært for eventet. I Disneyland er Remee meget imponeret over sin Løvernes Konge kaffe, og glæder sig til at blive genforenet med Mathilde, der dog er kommet i tidsnød i Berlin.

  • S02E08 Afsnit 8

    • September 27, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Remee og Mathilde har skiftet strandvejen ud med Disneyland, hvor en prinsessekjole og varmerekord sætter både Remee og Kenya på prøve. En bådtur udfordrer også Remee og Mathildes syn på særbehandling, og minder dem om at være taknemmelige. Derhjemme venter en kærkommen overraskelse på Remee, som forandrer hans selvudnævnte morfars tilværelse, og Remee slipper måske også for sit ufrivillige job som Mathildes über chauffør, da hun skal til køreprøve.

  • S02E09 Afsnit 9

    • October 4, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Mathilde er meget selvbevidst omkring sine tænder, og usikkerheden stammer helt tilbage fra barndommen. Men nu lader der endelig til at være lys forude, når hun skal til et længe ventet besøg hos tandlægen. Mathilde får også opfyldt et af sine store ønsker, da hun inviteres til Paris som influencer for et af de største franske modehuse. Og så er tiden også kommet til, at Remee skal med til Mathildes idylliske barndomshjem i Nordjylland. Remee har nemlig aldrig tidligere besøgt sin forlovedes barndomsby.

  • S02E10 Afsnit 10

    • October 11, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Turen går til det eksotiske og glamourøse Porto Cervo i Sardinien, hvor Remee og Mathilde kombinerer familieferien med et velgørenhedsarrangement. Så der er dømt sol, hygge og vandscooterleg sammen med Kenya, men tiden for det eksklusive velgørenheds-event nærmer sig hastigt, og Remee begynder for alvor at få nerver på, da han skal stå for en helt særlig optræden. Og det er ikke første gang, at Remee føler sig presset, og han fortæller i den forbindelse om, hvordan han har tacklet stress de sidste mange år med den kropsterapeutiske behandling, Body SDS.

  • S02E11 Afsnit 11

    • October 18, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Remees gamle ven, Jesper, bedre kendt som Jokeren, har brug for sparring til ny musik, så han kommer på besøg i Remees studie hjemme i baghaven. Imens de to jammer ny musik og snakker om gamle dage, sidder Mathilde i makeup-stolen, fordi et stort makeup-firma har spurgt, om hun vil agere frontfigur i forbindelse med filmfestivalen i Venedig – og det kræver en generalprøve, så alt er på plads, inden det går løs på den røde løber.

  • S02E12 Afsnit 12

    • October 25, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Den lille familie er taget til smukke og storslåede Venedig. Anledningen er, at Mathilde er blevet inviteret til Italien af et stort makeup-firma, som hun skal promovere under den årlige filmfestival i byen. Alligevel bliver der masser af tid, hvor Remee, Mathilde og Kenya kan opleve skønne Venedig sammen, og de kommer blandt andet forbi det sted, hvor Remee og Mathilde planlægger at skulle giftes på et tidspunkt. Men er de kommet nærmere en dato for vielsen?

  • S02E13 Afsnit 13

    • December 20, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Remee og Mathilde er taget til London uden Kenya. Remee skal se på en ny mulig investering i den europæiske storby, og så slår de vejen forbi en frikirke, hvor deres ven er pastor - men hvilken tro har Remee og Mathilde, og tror de på Gud? Tilbage i København venter der store beslutninger i deres lille butik, som er ved at blive indrettet – og Remee får en øjenåbner, når emnet falder på budgettet.

  • S02E14 Afsnit 14

    • December 27, 2019
    • Kanal 4 (DK)

    Den lille familie er glade for at sove længe og snooze, så det kan være en kamp at komme ud af døren til tiden. Mathilde har landet en stor ny deal - en teenagedrøm går i opfyldelse. Remee tager til Malmø til en mulig kommende investering – et nyt restauranteventyr. Men lever restauranten overhovedet op til hans standarder?

  • S02E15 Afsnit 15

    • January 3, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Remee undersøger endnu flere forretningsmuligheder. Denne gang bliver det måske til et libanesisk restauranteventyr. Mathilde smutter afsted til Capri til et stort modeshoot - men det kan være svært at finde rundt på den italienske klippeø. Og så skal Remee møde sit store idol - en tidligere amerikansk præsident er kommet hele vejen til Aalborg.

  • S02E16 Afsnit 16

    • January 10, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Imens Mathilde er på Capri, tager Remee i studiet med sin gamle ven, musikproducer Chief1. Men han får også tid til kvalitetstid med Kenya. Og med Mathilde hjemvendt fra Capri tager Remee og Mathilde afsted til Amalienborg til SOS-jubilæum, hvor Remee har en særlig gave med til Prinsesse Benedikte.

  • S02E17 Afsnit 17

    • January 17, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Det er den tid på året, hvor ARCH holder sin store Halloween-fest. Traditionen tro prøver Remee og Mathilde at overgå sidste års udklædning. Festen giver også anledning til, at Remees ældste datter Emma skal have sin debut på klubben som DJ. Og så er det blevet tid til, at Remee og Mathildes firma, Social Works, skal have nyt logo - og det er lettere sagt end gjort.

  • S02E18 Afsnit 18

    • January 24, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Det er ved at være tid til den store åbning af Remee og Mathildes lille butik, Social Works Butique - The Worlds smallest mall. Men dagen før åbningen kommer Remee i tvivl om looket, da han synes, at det ligner for meget en pigebutik. Lige inden åbningen får Remee en vigtig underskrift i hus, han har drømt om længe, og det er starten på en aften fyldt med overraskelser.

  • S02E19 Afsnit 19

    • January 31, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Den lille familie tager ned til deres hus i Tyrkiet for at slappe af efter en intens tid. Remee og Mathilde nyder en masse stunder med Kenya ved poolen, og med en 4-årig med på ferie får parret masser af mulighed for at dyrke deres indre legebarn. Remee tager også en rejse tilbage i tiden og kigger på, hvordan hele eventyret i Tyrkiet startede for 15 år siden.

  • S02E20 Afsnit 20

    • February 7, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Familien hygger intenst i deres lille oase i Tyrkiet. Udover poolhygge og familieidyl bliver der også tid til refleksion og alenetid, og Remee har været i de gamle gemmer i Tyrkiet og fundet en masse guld frem fra skufferne. De tager også ud af huset, og Kenya kommer i den syvende himmel i den flotte natur uden for byen, hvor Remee også genoplever et gammelt jagteventyr.

Season 3

  • S03E01 Afsnit 1

    • August 9, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Den nye sæson starter med, at Remee og Mathilde gerne vil i form. Sammen. Derfor har de hyret en personlig træner, som kommer hjem til dem –men kan de følge med den energiske træner? Derudover er alt oppe i luften for Remee og hans fremtidige projekter, og ARCH hænger i en tynd tråd –han har nemlig helt nye planer og præsenterer et spritnyt projekt. Og så vælger familien at opfylde Kenyas største ønske: At udvide familien med en kattekilling.

  • S03E02 Afsnit 2

    • August 16, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Remee, Mathilde og Kenya skal hjem fra Jylland, hvor de har hentet deres nye familiemedlem. Kenya prøver at berolige sin nye kattekilling, der ikke er meget for at skulle afsted. Tilbage i København skal Remee til at ansætte den første i MY FOUNDATION – hans store hjertebarn – så de kan hjælpe flere gadebørn i Afrika. Mathilde viser, hvordan en typisk hjemmearbejdsdag ser ud for hende. Og så er de blevet ret lykkelige for deres nye kat, som de endelig er blevetenige om, hvad skal hedde.

  • S03E03 Afsnit 3

    • August 23, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Remee uddyber sin livsfilosofi og fortæller, hvordan han lever spirituelt og bruger sin forbindelse til at skrive sange, blandt andet via kontakten til sin afdøde mor. Han løfter også sløret for, hvordan han fremover skal skabe flere sange. Og endnu et af hans mange projekter er i fremdrift – nemlig hans idé om skabelsen af en ny gågade. Mathilde og Kenya tager derimod en slapper og har en dag med mor/datter-tid, hvor de bygger både huler og tager på stranden.

  • S03E04 Afsnit 4

    • August 30, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Mathilde er blevet udvalgt til at tage med på modemagasinet Vogues influencer-tur, og de skal ikke kun arbejde, men også op på de store farlige skibakker. Mathilde elsker fart, men har ikke stået på ski i mange år. Hjemme i København er udviklingen af Remees nye cocktailbar i gang, men mødet starter med en dramatisk historie fra Remee og Mathildes seneste bytur. Oven i alle sine projekter får Remee også klemt en træningstime ind - træneren Sara kommer forbi kontoret.

  • S03E05 Afsnit 5

    • September 6, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Remee og hans ældste datter, Emma, hygger på kontoret og indvier det nye hvide flygel, der pryder kontorlandskabet. 21-årige Emma er gået i sin fars fodspor og laver musik, og far Remee er meget stolt. Mathilde er stadig på tur i Østrig med nogle af verdens største influencere, og der bliver hygget og talt om Kenya, som Mathilde savner. Derhjemme hygger Remee og Kenya sig, men der kommer også et tidspunkt, hvor mor mangler.

  • S03E06 Afsnit 6

    • September 13, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Remee, Mathilde og Kenya hygger i haven, og der bliver snakket om velgørenhed med Kenya. Hun har har meget legetøj, som hun måske kan begynde at give noget væk af, og der kommer et overraskende svar fra snart 5-årige Kenya. Mathilde er i gang at færdiggøre sin første tøjkollektion og et afgørende øjeblik er kommet. Remee jonglerer med alle sine projekter samtidig med, at han prøver at få ARCH-salget til at falde på plads. Og Kenya udfordrer - særligt når hun vågner kl. 5 om morgen.

  • S03E07 Afsnit 7

    • September 20, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Det er modeuge i København, og Mathilde og Remee bruger deres lille butik til at afholde det første event dernede. Der bliver minglet og netværket. Mathilde skal også gå catwalk, noget hun ikke så hjemmevant i. Men også Remee bliver bedt om at posere lidt ¬– og nok også lidt mere, end han lige bryder sig om. Og han er også forbi ARCH, men er der nyt i det forhåbentligt forestående salg?

  • S03E08 Afsnit 8

    • September 27, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Efter mange overvejelser falder et salg på plads. Et salg, der betyder et endeligt farvel til Remees elskede natklub, ARCH. Farvellet til natklublivet er ikke så smertefrit, som Remee troede, og det kommer bag på ham, hvad det indebærer at sige det endelige farvel til klubben og alle medarbejderne. Efter en hård afsked foran hele klubben, tager Remee, Mathilde og Kenya væk på skiferie i en luksushytte et fjernt sted, og der bliver også tid til romantik.

  • S03E09 Afsnit 9

    • October 4, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Remee, Mathilde og Kenya har nydt livet på skiferie med venner i luksushytte. Og selvom Kenya er blevet lidt sløj i sneen, så kan hun stadig godt være viljefast, når hun vil have noget gennemført. Turen hjemad bliver i et noget særligt transportmiddel, som passer perfekt i forlængelse af den luksusstil, det har været på ferien. Og turen hjem til Danmark bliver nydt i fulde drag – også af fireårige Kenya.

  • S03E10 Afsnit 10

    • October 11, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Hverdagen og familielivet er tilbage i fuldt flor. Remee har blandt andet søsat nye tiltag og har hentet nye kræfter ind til sine hjerteprojekter. Mathilde har, udover en masse tid med Kenya derhjemme, også arbejdsprojekter i gang på hjemmekontoret – og så får hun resultatet af et shoot til et stort dansk blad at se.

  • S03E11 Afsnit 11

    • October 18, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Remee, Mathilde og Kenya skal på familietur til London og bare nyde livet uden de store planer. De har glædet sig til at Kenya blev gammel nok til at se ’Løvernes Konge’ på teatret i London – og nu vil det vise sig, om hun bliver lige så stor fan af musicalen, som sin far. Der bliver heldigvis også tid til en masse andet, imens de bliver kørt rundt i den europæiske storby af deres privatchauffør.

  • S03E12 Afsnit 12

    • October 25, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Remee får besøg af Emma på kontoret, og hun har gode nyheder til sin far. Imens er Mathilde til modeuge i Paris og skal prøve noget, som er meget få danskere forundt. Familietid er også altid højt prioriteret, og der er dømt gemmeleg, hjemmehygge og snak med mormor. Kenya elsker sin mormor og er meget tæt med hende. Det betyder meget for Mathilde, der var lige så tæt med sine bedsteforældre.

  • S03E13 Afsnit 13

    • November 1, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Remee har forsømt træningen og har nu meldt sig ind i et fitnesscenter og håber, at det vil gøre en høj puls til en mere hyppig gæst i hans liv. Både Mathilde og Remee er på deres kontor, men ét emne stjæler dagens fokus, og det ender med, at familien Jackman/Gøhler skal i karantæne ligesom resten af Danmark. Det bringer helt nye sider frem i Remee, og familien får mere tid end nogensinde før til nærvær med hinanden.

  • S03E14 Afsnit 14

    • December 3, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Remee og Mathilde skal bruge deres stemmer på en helt ny måde, og det skal de på det store lærred. Her kommer det tydeligt frem, hvilken forskel der er på parret, når de skal performe. Derudover er Remee ved at få flere afgørende detaljer på plads til nogen af sine mange projekter. Og så har Remee og Kenya en overraskelse i ærmet til deres elskede mor og kæreste.

  • S03E15 Afsnit 15

    • December 10, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Remee, Mathilde og Kenya har besluttet sig for at tage en familiedag i Tivoli. Dagen byder på mange oplevelser og forlystelser i den gamle have, der har første åbningsdag efter en lang karantæne. Og selv efter flere år uden ’X Factor’, skal Remee forholde sig til, at folk han møder, savner ham i programmet. Tiden er også kommet til at gå i musikstudiet, og Remee går i gang med at skrive en sang til en af sine nærmeste.

  • S03E16 Afsnit 16

    • December 17, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Remee tager en tur i kirke og får renset ud til sang og musik, og imens tager Mathilde og Kenya en dag ved poolen, hvor de også får snakket om livets store spørgsmål. Og hverdagen melder sig, hvor Mathilde har travlt med at gøre klar til en ny, stor begivenhed i karrieren, mens Kenya er med Remee på kontoret og kigge til det nye musikstudie.

  • S03E17 Afsnit 17

    • December 24, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Det er tid til at offentliggøre Mathildes første tøjkollektion, men først skal hun have taget de vigtige kollektionsbilleder, og i kaos af tøjskift, mister hun en vigtig ejendel. Imens Mathilde leder videre, får Remee en ny ting til kontoret, så han rigtig kan slappe af. På dagen for den store launch krakelerer lykken, da Mathilde bliver slået ud af kritik på de sociale medier. Men Remee og Mathilde kommer sammen ud af krisen og dagen ender med en glædelig overraskelse.

  • S03E18 Afsnit 18

    • December 31, 2020
    • Kanal 4 (DK)

    Remee har inviteret dygtige folk i studiet til at hjælpe ham, fordi han har skrevet en ny sang til Kenya. Imens er Mathilde på endnu et shoot, hvor hun denne gang er nødt til at sige fra og til på helt nye måder i sin karriere. Når Remee ikke er i musikstudiet, går meget af hans tid alligevel med at skabe nye sange, også derhjemme når han bare går og er huslig - og Kenya er vant til, at far synger hele tiden.

  • S03E19 Afsnit 19

    • January 7, 2021
    • Kanal 4 (DK)

    Remee, Mathilde og Kenya er taget på en spontan ferie til en af deres favoritøer. De skal ikke andet end af hygge og grine i familiens skød. Der opstår også lidt udfordringer med femårige Kenyas madpyramide. Og så spenderer Remee og Mathildes førstefødte mere tid i poolen end normalt, da hun – næsten - har lært at svømme – og Kenya har da også modtaget finere svømmeundervisning end de fleste.

  • S03E20 Afsnit 20

    • January 14, 2021
    • Kanal 4 (DK)

    Remee, Mathilde og Kenya er stadig på lækker familieferie under solen på Ibiza. Og der er opstået nye muligheder for hotelskift, som må tjekkes ud. Men det keder familiens femårige, der bare gerne vil i poolen og bade. Derudover kan der nogle gange opstå lidt prøvelser, når man er på restaurant med et barn, og Remee og Mathilde er ingen undtagelse, når de kæmper med bordmanerer og divanykker hos Kenya.

  • S03E21 Afsnit 21

    • January 21, 2021
    • Kanal 4 (DK)

    Remee prøver at knække koden for, hvordan My Foundation skal lanceres i en svær tid for alle -også velgørende formål. Imens er Mathilde gået i børnehøjde og taget på legepladsen sammen med Kenya. Sammen skal familien også øve en dans til My Foundation-sangen. De kommer på glatis og Kenya får kolde fødder inden showtime – men mon ikke de kommer i mål, når de har en koreograf i særklasse?

  • S03E22 Afsnit 22

    • January 28, 2021
    • Kanal 4 (DK)

    På en smuk sommerdag er familien taget afsted til en dag på vandet med gode venner. På båden bliver der både plads til børnetid og pleje af parforholdet. For Mathilde bliver der også plads til at lancere en ny tøjkollektion og tage til modeshow sammen med Remee – i en modeuge, der er noget anderledes end den plejer.

  • S03E23 Afsnit 23

    • February 4, 2021
    • Kanal 4 (DK)

    Remee, Mathilde og Kenya er taget til deres hus i Tyrkiet for at få sol og ro efter næsten et år uden. Og der er næsten ikke andet end ro og tid. Men der er noget vigtigt, der ikke er kommet med flyveren. Og den normalt meget travle Remee får tid til noget, han ellers ikke gør – at dyrke sine feminine sider, inspireret af Mathilde.

  • S03E24 Afsnit 24

    • February 11, 2021
    • Kanal 4 (DK)

    Remee skal lave en ny version af et gammelt hit, og anledningen er en meget særlig én. Sammen med Lina og Paw fra Infernal går Remee derfor i musikstudiet. Og så er det også blevet tid til, at Remee må åbne sin lille, kinesiske cocktailbar. Han har derfor inviteret sin forlovede på date til cocktails og alenetid. Det bliver næsten til alenetid, men det er jo Remees bar, så der sker uventede ting.

  • S03E25 Afsnit 25

    • February 18, 2021
    • Kanal 4 (DK)

    Remee, Mathilde og Kenya skal i Dyrehaven i dag. Og planen er, at Kenya skal ride på en bestemt hest, Frederik, som hun plejer at ride på. Men Kenya er røget op i en anden kategori nu, da hun er fyldt fem år, og derfor får hun en anden hest. En hest, der skal vise sig at udfordre den lille familie på deres heste-tække. Kenya får også sagt til sine forældre igen, hvad hendes største ønske er.

Season 4

  • S04E01 Afsnit 1

    • June 29, 2021

    Remee og Mathilde har besluttet sig for at hive rødderne op og flytte fra Kenyas barndomshjem. Hvor deres nye hjem skal være, ved de dog ikke endnu. Ved siden af alt det nye, der sker, skal de også i live-tv. Mathilde bryder sig ikke om det, men hun gør det i en god sags tjeneste, og heldigvis er Remee med lige ved hendes side. Han er kun nervøs for, om Mathilde falder om af nerver. Parret når også en tur til udlandet, hvor de fejrer Remees fødselsdag - svævende i en luftballon.

  • S04E02 Afsnit 2

    • June 29, 2021

    Remee prøver noget helt nyt - han medvirker nemlig i en podcast med komikeren Christian Fuhlendorff, hvor de kommer vidt omkring i en snak om livet, og de finder frem til helt gamle minder. Og så åbner Remee og Mathilde op om, at beslutningen om en ny bopæl er svær i en tid, hvor parret i forvejen er lidt udfordrede i deres forskelligheder efter syv år sammen. Remee tager sig tid til noget selvforkælelse midt i det hele, og imens er Mathilde til dyrlægen med deres elskede kat, som skal under kniven.

  • S04E03 Afsnit 3

    • July 6, 2021

    Remee bliver ramt af corona og må gå i isolation derhjemme, og Mathilde og Kenya må gemme sig i stuen. Efter en overstået virus går nedpakningen i gang af det hjem, de har haft de sidste fem års tid - og der vælter mange minder frem fra både deres parforhold og familie. Midt i nedpakning er der stadig travlt på karrierefronten, og Mathilde er ved at planlægge en ny kampagne, der skal ud i Asien.

  • S04E04 Afsnit 4

    • July 13, 2021

    Danmark er blevet hvidt og hele familien tager ud i sneen og bygger en snemand og kælker. Der kommer også nyt om, hvor Remee og Mathilde gerne vil flytte hen, men der er ikke helt enighed om, hvor de skal slå sig ned. De er til gengæld enige om at tage afsked med deres elskede, lille butik efter en svær tid.

  • S04E05 Afsnit 5

    • July 20, 2021

    Selvom Remee er faldet på en stentrappe, står den på photoshoot. Der skal nemlig tages billeder til en artikel, hvor Remee får lov at følge op på en meget negativ artikel, der angreb hans måde at være iværksætter på. Mathilde har fundet en lejlighed, som hun synes er meget interessant. Spørgsmålet er, om Remee skal flytte med?

  • S04E06 Afsnit 6

    • July 27, 2021

    Remee, Mathilde og Kenya skal snart videre fra det hus, hvor de har været familie i fem år, og det er tid til at pakke det sidste ned. Kenya husker sin far og flyttemanden på ikke at smide babyting ud, hvis nu hun snart får en lillesøster eller en lillebror. Og Mathilde har en plan om at smide en masse tøj ud og blive minimalistisk - kan det lade sig gøre? Midt i flytningen har Remee fundet tid til en ny, iskold beskæftigelse.

  • S04E07 Afsnit 7

    • August 3, 2021

    Remee, Mathilde og Kenya har netop sagt farvel til det hus, de sammen har skabt minder i de seneste fem år. Sammen er de taget hen i det nye hus - og det er en noget overvældende oplevelse, især for deres elskede kat Moshu, som får skabt panik. Remee når også til et møde, hvor Kenya er med. Det viser sig at være lidt svært at holde møde med en femårig, der gerne vil have tøjet af. Og Mathilde er kommet tættere på at finde den lejlighed, hun gerne vil have base i.

  • S04E08 Afsnit 8

    • August 10, 2021

    Mathilde skal skyde en stor kampagnefilm, og Kenya skal være med, men hun er ikke helt klar på at performe foran kameraet den dag, så Mathilde må finde alle tricks i bogen frem, for at få nogle skud i kassen. I kælderen finder Remee guld og gamle minder frem, og han hiver også en ny afsløring frem fra de gode X Factor-dage.

  • S04E09 Afsnit 9

    • August 17, 2021

    Remee skal i retten - en længe ventet retssag, hvor han håber at få rettens ord for, at det han har været udsat for af Se & Hør, er ærekrænkende. Mathilde skal i Remees studie, hvor hun skal speake sin egen kampagne. Og det er noget der får hende ud af sin comfort-zone. Til at klare alle strabadserne har Remee fået en privat yogalærer hjem. Det kræver helt nye ting af hans 46-årige krop.

  • S04E10 Afsnit 10

    • August 24, 2021

    Remee og Mathilde uddyber nu, hvorfor de har haft udfordringer i deres parforhold. Samtidig deler de en stor og meget uventet nyhed midt i udfordringerne - de skal nemlig være forældre sammen igen, og Kenya får endelig lov til at blive storesøster. Men hvorfor har de ventet så længe?

  • S04E11 Afsnit 11

    • August 31, 2021

    Endelig er dagen kommet, som både Remee, Mathilde og Kenya har ventet på i flere år - de kan endelig fortælle Kenya, at hun skal være storesøster. Det er svært at forstå for en femårig, at hendes største ønske nu er så tæt på at blive opfyldt. Og så er det også tid til en anden stor afsløring; har Mathilde nået sit mål og fået sorteret 90% af sit tøj fra?

  • S04E12 Afsnit 12

    • September 7, 2021

    Remee har længe drømt om at lave en ny tradition med sin store familie. Og endelig er dagen kommet til den første familie-søndag, hvor både store og små skal være sammen og skabe nye minder i en travl hverdag. Det er aldrig kedeligt i familien Jackman, og Remee taler med sin familie om alt - både det sjove, det nemme og det svære.

  • S04E13 Afsnit 13

    • February 15, 2022

    Efter en hård og turbulent tid har Remee og Mathilde fået tid til at snakke om alle frustrationerne, og hvordan de fortsat kommer videre som par efter syv år sammen. De lever sammen med de forskelligheder, der er - snart med to fælles børn. I dag får parret også at vide, om de får en datter eller en søn sammen, når den lille familie skal til kønsscanning.

  • S04E14 Afsnit 14

    • February 15, 2022

    Remee er taget til Ibiza på drengetur, som hverken står på fest eller alkohol, men tværtimod på sundhedstur og yogaferie. Som far til snart tre vil han gerne sikre sig, at han står sundt og stærkt mange år endnu. Og Remee bliver udfordret med både hike, yoga og dans. Imens sørger Mathilde for at få hvilet og leve sundt som træt gravid, samtidig med, at hun skal være mor til Kenya.

  • S04E15 Afsnit 15

    • February 22, 2022

    Kenya skal i dag på mor/datter-photoshoot med sin gravide mor - og Remee er med til at heppe på dem begge to. Remee tager også en rejse tilbage til fortiden, til sin gyldne tv-debut lang tid før ’X Factor’. Tilbage i nutiden er hele familien ude at kigge på et af Remees nye projekter, der, meget passende, inkluderer noget mor/datter-kunst.

  • S04E16 Afsnit 16

    • March 1, 2022
    • Kanal 4 (DK)

    Remee har haft et koncept i tankerne længe, og nu sker det endelig. Ligeledes bliver Remees længe ventede idé om en gågade til virkelighed, og det er tid til den store åbning af gaden med musik og skulpturer. Det bliver også tid til en familieferie - den sidste tur med kun tre i familien.

  • S04E17 Afsnit 17

    • March 8, 2022
    • Kanal 4 (DK)

    Der bliver slappet af på familieferien og nydt den sidste tid med kun mor, far og Kenya. Og højgravide Mathilde skal fejres i solen, når hun fylder 29 år. Efter en dejlig ferie går turen hjem til flere idéer, der skal realiseres. Men Remee lander til det lidt hurtigere end regnet med, da noget bliver afsløret før, han er klar.

  • S04E18 Afsnit 18

    • March 15, 2022
    • Kanal 4 (DK)

    Remee knokler med at få sin nye natklub klar til åbning, og som altid er der forsinkelser og tvivl om, om de når det hele til tiden. Sideløbende er familien i gang med at gøre sig klar til det nye familiemedlem, og Mathildes store drøm er ankommet - en helt bestemt barnevogn, som de skal samle, da lillesøster kan ankomme når som helst.

  • S04E19 Afsnit 19

    • March 22, 2022
    • Kanal 4 (DK)

    Der er lagt op til slutspurt på både graviditet og natklubåbning. Og Remee når både at komme i live-tv og tale om sin klub samt samle seng til den lille ny. Lillesøster lader stadig vente på sig, men dagen for den store natklubåbning er kommet, og Remee får en ny idé i sidste øjeblik.

  • S04E20 Afsnit 20

    • March 29, 2022
    • Kanal 4 (DK)

    Remee afholder sin første gadefest, men han er nervøs for, om det bare er en åndssvag idé. Imens går den meget højgravide Mathilde og venter på, at lillesøster melder sin ankomst. Alt er nemlig parat til det nye familiemedlem, og de har booket et barselshotel, der skal gøre starten på livet lidt nemmere.

  • S04E21 Afsnit 21

    • April 5, 2022
    • Kanal 4 (DK)

    Alt er klar til lillesøsters ankomst - og dog, for Mathilde kan nemlig altid lige finde på lidt mere, der mangler op til terminsdatoen. Imens Mathilde shopper, og mest af alt slapper af inden den store dag kommer, så når Remee at sætte nye projekter i gang, denne gang med den brasilianske ambassadør.

  • S04E22 Afsnit 22

    • April 12, 2022
    • Kanal 4 (DK)

    Så kom en lille ny pige til verden. Trods en noget andet fødsel end Kenyas, så endte alt godt, og det lille nye familiemedlem er sund og velskabt. Familien på fire er i en boble af kærlighed, og både forældre og storesøster nyder lillesøster i fulde drag. Remee har dog lidt forpligtelser på sin klub, og derfor rammer den dårlige samvittighed den nybagte far, der også er kreativ direktør.

  • S04E23 Afsnit 23

    • April 19, 2022
    • Kanal 4 (DK)

    Det skaber ny kreativitet at blive far. I hvert fald har Remee ligget søvnløs og taget direkte i studiet med hele familien, fordi en ny sang kom til ham midt om natten. Derudover er der også andre idéer, der spirer og snart ser dagens lys - og en af idéerne skal foregå i et helt andet land. Alt imens lillesøster ikke sover hele natten, og der er run på hjemmefronten og natklubben.

  • S04E24 Afsnit 24

    • April 26, 2022
    • Kanal 4 (DK)

    Imens Remee er på forretningstur til Tyrkiet, er Mathilde alene med sine to piger - og der er fuld drøn på med en 6-årig og en baby. Remee savner sine piger på sin smuttur, men elsker også at være tilbage i Tyrkiet og få et helt nyt projekt på plads, der har været undervejs i mange år. Tilbage i Danmark er familien samlet igen, og både mor og far er ved at lære deres lille Lelou at kende.

  • S04E25 Afsnit 25

    • May 3, 2022
    • Kanal 4 (DK)

    Efter en travl tid har Remee og Mathilde tid til at være alene med lillesøster Lelou, som de er ved at lære at kende og lære at trøste, da hun er helt anderledes end sin storesøster. Familien på fire skal også på arbejde sammen for første gang, og Lelou skal have sin første forside. Selvom der nu er landet en ønskebaby, så er parret ikke lukkede for, hvis der skulle komme endnu en stork forbi i den nærmeste fremtid. Det hele står åbent.