Home / Series / Vejen til Seier / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Første pitchdag på Hotel d'Angleterre

    • March 18, 2019
    • TV 2 (DK)

    Mangemilliardæren Lars Seier Christensen vil investere mellem en og ti millioner kroner i Danmarks bedste iværksætteridé. Blandt 700 ansøgere har Seier udvalgt 18 heldige iværksættere, der nu får lov at pitche for ham på Hotel d'Angleterre. Nu møder rigmanden de første seks - og de har alt på spil både økonomisk og personligt. Dem, der gør det godt, tager Seier med sig videre i sit seks uger lange udskillelsesløb frem mod finalen. Men hvem imponerer og går videre? Er det den veloplagte trio, der har udviklet et smart værktøj for håndværkere? Er det pelsdesigneren Malene, der laver pelse i alverdens pangfarver? Eller Tobias, der hævder, at han kan brygge verdens bedste whisky på 14 dage?

  • S01E02 Anden pitchdag på d'Angleterre

    • March 25, 2019
    • TV 2 (DK)

    I sidste program mødte Lars Seier Christensen de første seks iværksættere, og i dag skal han møde endnu seks. Spørgsmålet er nu, om Admir og Nevres kan få Seier overbevist om, at deres parasolfod med indbygget sikkerhedsboks er en investering værd? Og har de purunge stammere Sebastian og Patrick virkelig fået en idé, der kan fjerne stammen? Eller er det Restaurant Brace, der med deres ambition om at få en Michelin-stjerne, kan tale direkte til rigmandens passion?

  • S01E03 Tredje pitchdag på d'Angleterre

    • April 1, 2019
    • TV 2 (DK)

    Rigmanden Lars Seier Christensen har allerede taget stilling til 12 håbefulde iværksættere, der har søgt ham om en investering på op imod 10 millioner kroner. Kun seks er gået videre i Seiers udskillelsesløb, resten er blevet sorteret fra. Nu møder Seier de seks sidste til pitch på Hotel d’Angleterre. Spørgsmålet er, om han satser på nogle af dem? Mathilde og Alice fra det farverige tøjbrand MyRainbowTee håber på, at Seier ikke er lige så konservativ, som hans tøjstil lader til. 70-årige Peter påstår, at han kan udrydde køer i hele verden. Endelig håber Peter og Claus på, at deres indretningsdesign vil falde i rigmandens smag.

  • S01E04 De første iværksættere testes

    • April 8, 2019
    • TV 2 (DK)

    Fire ud af de ni iværksættere, der gik videre fra pitch på Hotel d’Angleterre, skal i aften bevise over for Lars Seier Christensen, at deres produkter kan præstere og holder, når de møder virkeligheden. For ét er en god idé, noget andet er den ultimative test: Kan idéen sælge? Teamet bag restaurant Brace skal nu bevise, at de er en Michelin-stjerne værdig! Og den farverige duo bag tøjmærket MyRainBowTee vil kæmpe for at nå et rekordsalg på blot en enkelt dag. Endelig vil opfinderne af en parasolfod med indbygget sikkerhedsboks overbevise Lars Seier om, at deres opfindelse bliver et hit på sydens strande. Dem der lykkes, er et skridt nærmere Seiers millioner.

  • S01E05 Anden gruppe iværksættere testes

    • April 15, 2019
    • TV 2 (DK)

    De tilbageværende fem iværksætter-teams, der gik videre fra pitch på Hotel d’Angleterre, skal bevise over for Lars Seier Christensen, at deres produkter kan sælges og blive en succes. Teamet bag designvirksomheden Spring Copenhagen flyver til kundemøde i London for at få en stor ordre med hjem, men vil det lykkes? Malene bag pelsvirksomheden Hafnium kæmper med stress over et modeshow, som hun skal stable på benene på bare tre dage. Og Tobias arrangerer en blindsmagning i håb om, at en gruppe eksperter kan se potentialet i hans 14 dage gamle whisky. Hvem er et skridt nærmere Seiers millioner, når programmet er omme?

  • S01E06 Iværksætterne laver reklamefilm

    • April 22, 2019
    • TV 2 (DK)

    Der er fire iværksætter-teams tilbage i Lars Seier Christensens udskillelsesløb, hvor de endelige finalister vil ende med en forhandling om en investering på flere millioner kroner. Denne gang vil de tilbageværende få testet deres evner til at markedsføre deres produkter, og derfor skal iværksætterne hver især producere en reklamevideo, der signalerer hvem de er, og hvad de sælger. Videoen vil indgå i en samlet vurdering af deltagernes evner. De bedste kandidater bliver sendt videre til finalen af Lars Seier Christensen.

  • S01E07 Finalen i Schweiz

    • April 29, 2019
    • TV 2 (DK)

    Det er finaletid i ’Vejen til Seier’, og iværksætterne er blevet inviteret til Lars Seier Christensens slot i Schweiz, hvor det vil blive afsløret, hvem der løber med en investering til flere millioner kroner. Finalisterne vil efter seks ugers kamp endelig sætte sig ved forhandlingsbordet med rigmanden. Men inden de når så langt, har Lars Seier planlagt en personlighedstest af de sidste tre teams