Indsamlingsfesten fortsætter. Dansere, dommere, tidligere deltagere, The Antonelli Orchestra, pressen og de tre værter, Andrea Elisabeth Rudolph, Sarah Grünewald og Claus Elming, mødes i call-centeret, for nu vil det vise sig, hvor mange penge det er lykkedes at samle ind til Kræftens Bekæmpelse i aftenens løb. Dommernes interne dansekonkurrence skal afgøres, og der er en heldig seer, der kan glæde sig over en ny bil. Desuden er der rejsegavekort på spil og en masse andre overraskelser i vente.