Home / Series / Janni & Karsten / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Premiere

    • September 7, 2014

    Den tidligere oddset-babe, 44-årige Janni Mathorne Christensen, ryddede alle forsider, da hun i 2010 blev anholdt og varetægtsfængslet for at have snydt en ældre alkoholisk rigmand for 1,5 millioner kroner. Nu er hun blevet kæreste med den 25 år ældre respekterede forretningsmand og milliardær Karsten Ree, nok mest kendt som tidligere ejer af Den Blå Avis. Parret får en turbulent start på deres forhold, da Janni idømmes 1 år og 3 måneders fængsel i landsretten. Alligevel vælger parret at flytte sammen i Karstens 70 millioner kroner dyre palæ på Strandvejen. Nye udfordringer kommer dog hurtigt til, for Karstens gamle ven er tilsyneladende ikke glad for at se det umage par sammen og vil gøre alt for at sætte en stopper for deres forhold. Også selvom det kræver, at der tages mere drastiske midler i brug.

  • S01E02 Afsnit 2

    • September 14, 2014

    Janni og Karsten er flyttet sammen i Karstens palæ på Strandvejen. Men hvad der skulle emme af idyl og nyforelskelse udvikler sig hurtigt til udfordringer og kaos. Ekstra Bladet ligger nemlig på lur ved Karstens andet hus efter anonyme tips om, at Karsten skulle have en person med kriminelle relationer boende. Karsten mistænker sin gamle ven for at stå bag tippene for at så splid i hans forhold til den bedrageridømte tidligere oddset-babe. I hjemmet skal Janni vænne sig til den nye titel som fruen i huset. Men det er ikke helt let, når man ikke er vant til at servicere og lave god brun sovs til den ældre generation. Generationskløften mellem det umage par bliver også en prøvelse for Karsten, da han skal møde Jannis barmfagre veninder for første gang til Stephanie Stars fødselsdag. Karsten er alt andet end tilfreds med at være en del af det farverige selskab, og det lader han dem gerne vide.

  • S01E03 Afsnit 3

    • September 21, 2014

    Karsten er blevet kærester med den bedrageridømte Janni, som er flyttet ind i hans palæ på Strandvejen. Med i købet har han fået Jannis to små hunde, som til hans store frustration pisser på gardinerne og pinker hinanden. Derfor har han arrangeret, at hanhunden Bugatti skal flyves med privat helikopter til hans Safaripark i Ebeltoft, hvor den kan få en kastration ganske gratis. Men Janni er ikke glad for at se sit kæreste eje skulle under kniven og får dårlige nerver. Karsten skal på forretningsrejse til hans camp i Kenya, og nu må parret for første gang leve adskilt over længere tid. Mens Karsten er til møde med de lokale kenyanske masaier, får Janni sin sag for i hjemmet, da hendes nykastrerede hanhund pludselig er forsvundet. Og så gør hendes datter Nathalie også modstand. Hun er nemlig ikke glad for moderens valg af kæreste.

  • S01E04 Afsnit 4

    • September 28, 2014

    Janni har fået nok af den negative respons på hende og Karstens forhold. Derfor rejser hun ned til Karsten i hans camp i Kenya, hvor de kan nyde tosomheden i fred. Men nye vanskeligheder melder sig hurtigt. Karsten udfordrer nemlig Janni til at begå sig i Kenyas vilde natur blandt vilde dyr og kryb - en ting Janni bestemt ikke trives med. Med Prada tasken under armen tager Janni udfordringen op og kommer med på en hæsblæsende redningsaktion for områdets truede elefanter. Og Karsten sætter sine smagsløg på overarbejde, når han afprøver kulinariske oplevelser som elefantlort og sjældne planter. Bedst som livet i Kenya er på sit højeste, får Janni bange anelser. Hun kan nemlig ikke få kontakt til sin hundepasser hjemme i Danmark, og nu er hun overbevist om, at hendes to hunde er blevet solgt på det sorte markede. Jannis stærke og dramatiske reaktion går Karsten på. Han føler nemlig, at Janni elsker sine hunde højere end ham.

  • S01E05 Afsnit 5

    • October 5, 2014

    Karsten og Janni residerer for en stund i Karstens camp i Kenya. Karsten vil gerne gøre noget godt for områdets børn, og derfor inviterer han 230 skolebørn til burgere og fodboldspil i hans camp. Det kræver sine forberedelser, og således kommer Janni og Karsten på overarbejde, når de skal lave 230 burgere og samle fodboldmål - beskæftigelser som ingen af dem bestrider særlig godt. Janni får lov at se Karsten fra en helt ny og blødsøden side, da han bruger dagen med de mange afrikanske børn og er rørt til tårer. Janni udnytter, at Karsten har en følsomt øjeblik og tager hele deres forhold op til revision. Hun vil nemlig gerne vide, om Karsten tror, hun har taget ham for pengene. Og om han i det hele taget elsker hende.

  • S01E06 Afsnit 6

    • October 12, 2014

    Janni har fødselsdag, og det skal fejres med en stor pigemiddag, hvor vodka og korte kjoler er i højsæde. Det er Karsten ikke meget for, da han er bange for, at en for frivol opførsel fra Jannis side kan falde tilbage på ham. Karsten får ret, for kort tid efter viser de danske sladderblade billeder fra Jannis vilde aften. Og det stopper ikke her. Bladene begynder også at skrive, at Karsten er nærig og samler brugte ting op fra gaden. Den negative omtale fra pressen går Karsten på, og derfor får han sin gode ven til at tage et alvorsord med Janni. Det er nemlig på tide, at hun lærer at tænke lidt mere over hvordan, hun fremstår. Karsten gør klar i sin bilpark til at føje en ny bil til samlingen af Ferrarier og sportsvogne, og parret tager til England for at hente den nye bil; en Cobra Replica.

  • S01E07 Afsnit 7

    • October 19, 2014

    Karsten er inviteret af sin gode ven Kurt Thorsen der har udgang fra fængslet, til den årlige åbning af Grøften i Tivoli. Karsten kan ikke dy sig, og opsøger i den gamle forlystelsespark sin tidligere ven Axel Juhl-Jørgensen i et forsøg på at gyde olie på vandene, men dette forløber dog ikke helt som ønsket. Siden Karsten og Janni blev kærester, har der været modstand fra Karstens børn, og de har derfor i en lang periode ikke haft særlig megen kontakt. Karsten tager sine fire børn med på golfbanen, og her får børnene endelig sagt, hvorfor de er bekymrede for deres fars forhold med Janni. Mens Karsten forsøger at spille golf, modtager Janni hjemme på Vedbæklund sin indkaldelse til afsoning af hendes fængselsstraf.

  • S01E08 Afsnit 8

    • October 26, 2014

    Tiden nærmer sig for Jannis afsoning, men inden da, skal parret en tur til Sydfrankrig for at besøge Karstens gode ven Mogens Mis. Mogens har et hus til salg, som kunne være en interessant investering for Karsten. Tilbage i Danmark mødes Karsten med vennen Kurt Thorsen, som er en erfaren herre bag tremmer, da han i øjeblikket afsoner sin anden straf. Karsten vil derfor gerne høre lidt om, hvad Janni kan forvente, når det bliver hendes tur. Der er drama på Vedbæklund, den frygtede dag er langt om længe kommet, hvor Janni skal møde op i Horserød statsfængsel for at afsone sin straf. Karsten er langsom, og det skaber frustration hos Janni. Da de endelig skal afsted, vil Karsten pludselig ikke med til Horserød og tage afsked. Når Janni til Horserød i tide, og lykkedes det hende at få Karsten med?

Season 2

  • S02E01 Afsnit 1 (Sæsonpremiere)

    • March 3, 2015

    Den tidligere Oddset-babe, Janni Christensen, bliver løsladt fra Horserød Statsfængsel, hvor hun har afsonet sin straf efter at have været dømt for at franarre en ældre mand penge. Nu genforenes hun med sin kæreste, den 25 år ældre milliardær, Karsten Ree. Karsten har været i Tiger for at købe velkomstgaver til Janni, heriblandt nogle fotorammer, og det inspirerer Janni til at få opfyldt en gammel drøm om at få taget erotiske parfotos af sig selv og Karsten. Men hvor meget vil Karsten stå model til? Få svaret når det umage par vender tilbage på skærmen i "Janni og Karsten - På Fri Fod".

  • S02E02 Afsnit 2

    • March 10, 2015

    Det går ikke stille for sig på Vedbæklund, efter Janni er vendt hjem fra fængslet. Husfreden mellem Janni og Karsten er truet, da Janni er stærkt utilfreds med Karstens manglende evne til at udtrykke sin kærlighed. Alligevel tropper Karsten op på værestedet Paradiset, hvor Janni aftjener sin samfundstjeneste, da han ser sit snit til at få sig et gratis måltid mad. Imidlertid har Janni lagt planer, der involverer samtlige beboere på Vedbæklund. Coco og Bugatti har lagt sig ud, fordi Karsten i Jannis fravær har været lige lovlig god ved dem, og Janni hiver dem derfor med til hundesvømning sammen med datteren, Nathalie. Karsten slipper heller ikke, og Janni får ham overtalt til at deltage i en aerobictime blandt et væld af kvinder i hendes fitnesscenter. Herefter mener Janni, at Karsten har fortjent em gang massage, men det varer ikke længe, før hundene får spoleret den hyggelige og intime stemning i soveværelset. Dagen efter tager Karsten ind på sit arbejde for at få lidt fred fra det hele, men pludselig dukker Janni uanmeldt op og kræver Karstens opmærksomhed. Hun har nemlig fået en god ide...

  • S02E03 Afsnit 3

    • March 17, 2015

    Det er jul, og det skal fejres med en shoppingtur til London. Janni glæder sig til at shoppe amok på Oxford Street, og bliver svært skuffet, da Karsten ender med at fyre et svimlende beløb af på tøj til sig selv. Janni må nøjes med en billig middag på en gammel pub og en lang næse. Tilbage i Danmark har det umage par inviteret venner til juleknas på Vedbæklund. Men julefreden brydes, da deres ven "Sovse-Jørgen" ikke dukker op som aftalt. Parret er overbeviste om, at Jørgen er gået af dage og tager på en eftersøgning gennem Whiskey-bæltet for at finde ham. Jannis mor har inviteret parret på Gule ærter, og Karsten glæder sig, da Janni ikke er god til at lave den slags gammeldags mad. Glæden bliver dog hurtigt taget fra ham, for midt i de gule ærter bliver Janni endnu en gang utilfreds over Karstens hårde tone. Og denne gang har hun fået mere end nok!

  • S02E04 Afsnit 4

    • March 24, 2015

    Ved Se og Hørs årlige Reality Awards er Janni og Karsten nomineret i adskillige kategorier. Selvom showet bliver set foran pejsen på Vedbæklund, bliver Karsten noget chokeret over at overvære de unge realitydeltageres udskejelser. Dagen efter er det Karstens tur til at være på hjemmebane, når han hiver den dyreglade Janni med på bukkejagt på Kragerup Gods. Her kommer Janni for alvor ud af sin tryghedszone i mødet med den barske natur og døde dyr, der skal parteres. Bedst som Janni tror, at hun kan læne sig tilbage og nyde en hyggelig aften på godset sammen med Karsten, finder hun ud af, at der er spøgelser på værelset. Her kommer Jannis mor, Karin, heldigvis til undsætning med sine clairvoyante evner. Hjemme igen skal Janni en tur i byen med sin barndomsveninde, ballondamen Stephanie Star, som hun ikke har set længe. Aftenen udvikler sig til en våd og vild affære, og Karsten bliver endnu en gang bekræftet i, at han ikke kan lide, når Janni omgiver sig med ballondamerne.

  • S02E05 Afsnit 5

    • March 31, 2015

    Der er sket grufulde ting på Vedbæklund før Janni og Karstens tid, og Janni er sikker på, at huset er hjemsøgt. Derfor sender hun bud efter sin mor, som har overnaturlige evner og kan rense huset for genfærd. Karsten er stærk modstander af deres åndelige pjat og for at få ham omvendt, beslutter Janni og hendes mor sig for at heale Karsten.Karsten ser gerne, at Janni begynder at omgås andre Strandvejsfruer fremfor ballondamerne, og derfor mødes hun med et par af de dyre damer på en lækker spa date. Da hun hører, at den ene lige er blevet forlovet og har fået en massiv diamantring på fingeren, får Janni pludselig planer for sig selv og Karsten. Disse præsenterer hun for Karsten på deres skitur til Isaberg. Men før hun kan diskutere giftermål med ham, må hun bestride børnebakken på ski, og det går bestemt ikke let for sig. Hvordan ser Janni ud på glat is? Og hvad siger Karsten til hendes drømme om at blive gift? Få svaret i Janni og Karsten - På Fri Fod

  • S02E06 Afsnit 6

    • April 7, 2015

    Hundene Coco og Bugatti har tabt sig efter, at Karsten er stoppet med at fodre dem med kanelsnegle. Det skal belønnes, så Janni får lokket de to hunde og en modvillig Karsten med i en modebutik for hunde. Her finder Janni alverdens fine ting til sine kæledyr, men Karsten og Janni er ganske uenige om hvem, der skal betale for gildet. Valentines står får døren, og Janni glæder sig som et lille barn - det er nemlig en tradition, som betyder meget for hende. Men Karsten deler desværre ikke den opfattelse, og således gruer Janni for, om hun mon får den Valentines, hun drømmer om. Karsten viser sig ikke at være problemet. Det er derimod vennen Stok-Jørgen, som pludselig dukker uanmeldt op under parrets romantiske stund.

  • S02E07 Afsnit 7

    • April 14, 2015

    Janni og Karsten er rejst til Karstens camp på Mara sletten i Kenya. Her benytter Karsten lejligheden til at sende Janni ud på den ultimative test - det er nemlig på tide, at hun indser, hvor godt hun har det derhjemme sammenlignet med kvinderne i Kenya. Og så skal hun lære at spare på ressourcerne. Janni kaster sig modvilligt ud i udfordringen, men det er ikke let at skulle begå sig blandt de lokale i en lille landsby bygget af kolort, når man har vænnet sig til et liv på Strandvejen. Se om Janni klarer den eller må overlade arbejdet til Karsten i "Janni og Karsten - På Fri Fod".

  • S02E08 Afsnit 8 (Sæsonafslutning)

    • April 21, 2015

    Rejsen i Kenya forsætter for Janni og Karsten. Janni prøver fortsat at passe ind i det vilde Kenyanske miljø, men kæmper endnu med sin frygt for de vilde dyr. Derfor er det lidt af en prøvelse, da hun skal agere lokkedue på savannen, og når hun og Karsten skal på fisketur blandt sultne krokodiller og flodheste. Karsten kommer også på en prøve, når han skal agere skolelære på en lokal skole. Børnene har nemlig ikke helt samme verdensopfattelse som Karsten. Parret tager på romantisk sundowner sammen og bliver fanget i et skybrud. Men regnen er det mindste af parrets bekymringer. Karsten har nemlig et vigtigt spørgsmål, som han vil stille Janni. Se hvad det er, og hvad Janni svarer i Janni og Karsten - På Fri Fod.