I De beskidte helte følger vi nogle af Danmarks ukendte helte og får et unikt indblik i en hård og beskidt verden, som kun de færreste har kendskab til. Vi stifter bekendtskab med skadeservicebranchen og de mænd og kvinder, som agerer problemknusere i de situationer, hvor vi ikke selv kan finde løsningen på problemet.
Vi møder blandt andre sanitøren Allan, som får en opgave der både fascinerer og forfærder; en mand har ligget død i sin lejlighed i månedsvis, og Allan og hans kolleger, skal sørge for at lejligheden bliver ryddet og står uden spor efter den tragiske hændelse.
Kollegaerne Martin og Mike har også deres for, da et kolonihavehus har været udsat for indbrud og besat af udenlandske beboere med både hærværk, vandskade og en ulykkelig ejer til følge.
I kælderen under et bageri opdager skadechefen Jan en kolossal mængde gærende mel, som har resulteret i et væld af insekter og stank i miles omkreds. Og problemerne slutter ikke her.
Michael bliver kaldt ud til en sag, hvor en brand har raseret et helt børneværelse.
Efter at have ordnet den tunge opgave med den afdøde mand i lejligheden, finder Allan og kollegaen James smilet frem igen, trods en meget farlig opgave med støvsugning af nikkelstøv.
John har fået mistanke om væggelus i en lejlighed og må hive det tunge skyts frem.