Har man udstået sin straf, når man bliver løsladt fra fængslet? Nej, mener en mor, der er bange for, at hendes børn bliver de næste ofre for en dømt pædofil, der efter løsladelse har bosat sig i hendes by. Sammen med en række andre forældre har hun oprettet en gruppe på Facebook, hvor den pædofile udstilles med navn og billede til skræk og advarsel. Station 2 taler også med den pædofile Thomas på 40 år, der har udstået sin straf, men som nu modtager trusler og er nervøs hver gang han bevæger sig uden for sin hoveddør.
Station 2 konfronterer 'Stetoskopmanden', der i årevis har blufærdighedskrænket piger og kvinder under falske helbredsundersøgelser, som de skulle gennemgå for at få et job som eventpiger eller deltage i videnskabelige tests. Han har fuppet piger helt ned til 13 år ved at udgive sig for at være læge, idrætslærer, sportsmassør, medicinstuderende, forsker, eventpige-caster og lignende.
Langeland blev for nylig rystet af en voldsom tragedie. En ung kvinde - gravid i sjette måned - og hendes kæreste blev skudt på klods hold af kvindens ekskæreste. Station 2 tager til den lille by Snøde på Langeland for at undersøge, hvad der gik forud for dobbeltdrabet.
Den internationale motorcykelklub Satudarah trækker overskrifter i både Holland, Spanien, Tyskland og Indonesien på grund af formodet kriminel aktivitet. Klubben siges også at være i krig med Hell's Angels. Som ved mange andre motorcykelklubber er det svært at trænge ind i Satudarahs hemmelighedsfulde verden. Det er dog lykkedes makkerparret Joost van der Valk og Mags Gavan at skaffe sig unik adgang til klubben og dermed afdække meget af den vold, der er omkring klubben. Men også mange af medlemmernes mere skrøbelige sider.
Er det ok, at dømte personer tjener penge på at fortælle om deres kriminelle fortid i bøger og tv-programmer? Det spørgsmål rejser Station 2, hvor vi blandt andre møder John Alite, der er tidligere lejemorder for mafiaen i New York. Han tjener i dag mange penge på at fortælle om sine forbrydelser. I Danmark er den tidligere rocker Brian Sandberg bogaktuel med sin tredje bog om sit liv som kriminel. Se med og tag del i debatten på Station 2's Facebookside.
For knap to måneder siden fik det, der ellers begyndte som en festlig aften for Martin Dyrving en alvorlig afslutning. På Nørreport Station blev han helt uden grund overfaldet af seks unge mænd, som slog og sparkede ham. Gerningsmændene er endnu ikke fundet, og sagen er langt fra enestående. Det seneste halve år er antallet af voldsanmeldelser steget voldsomt, mens antallet af gerningsmænd, der rent faktisk sigtes for overfaldene, ikke stiger tilsvarende. Det betyder, at hver fjerde voldsmand indtil videre i år er gået fri. Station 2 har fulgt Martins kamp for at finde de mænd, der slog ham ned og forsøger at finde forklaringen på, hvorfor politiet har så svært ved at opklare voldssagerne.
For 11 år siden fik Zandra Berthelsen rollen i alle landets medier som "pigen fra Tønder-sagen". Igennem hele sin barndom blev hun seksuelt misbrugt af sin far, og hendes psykisk syge mor var vidende om og til dels medvirkende til de mange seksuelle overgreb. Og til sidst lod Zandras far også andre mµnd forgribe sig på Zandra. Det var en sag, der sendte rystelser gennem hele Danmark. For første gang står Zandra Berthelsen nu efter eget ønske frem med ansigt for at fortælle sin historie. Og for at give et indblik i, hvordan det er at være offer for seksuelt misbrug, og hvilke konsekvenser det har senere i livet.
For 11 år siden fik Zandra Berthelsen rollen i alle landets medier som "pigen fra Tønder-sagen". Igennem hele sin barndom blev hun seksuelt misbrugt af sin far, og hendes psykisk syge mor var vidende om og til dels medvirkende til de mange seksuelle overgreb. Til sidst lod Zandras far også andre mænd forgribe sig på Zandra. Det var en sag, der sendte rystelser gennem hele Danmark. Nu tager Zandra sammen journalist Anders Lomholt tilbage til Sønderjylland for at møde nogle af de personer, som var en del af hendes barndom - på godt og ondt.
En uhyggelig form for seksuelt misbrug af børn har vokset sig stor på internettet. I dag kan gerningsmænd fra hele verden sidde bag deres computerskærme og bestille alt lige fra børn, der optræder nøgne til børn, der bliver voldtaget, - og det hele foregår live via internettet. Station 2 rejser til Filippinerne for at finde ud af, hvordan det foregår, og hvilke børn det går ud over. I programmet kommer Station 2 på sporet af danske mænd, som har bestilt seksuelle overgreb og krænkelser mod børn på Filippinerne via nettet.
I 2016 blev der begået 49 drab i Danmark. To af sagerne handler om Emilie Meng fra Korsør og Louise Borglit fra Herlev, som begge blev slået ihjel uden et umiddelbart motiv. Station 2 ser nærmere på, hvad det betyder for de nærmeste til de to kvinder, at gerningsmændene stadig er på fri fod - og hvorfor netop disse to sager har fået så megen opmærksomhed, ikke bare i nærområderne men i hele Danmark.
I 2015 blev den 30-årige sygeplejerske Christina Hansen anholdt og sigtet for flere drab og et drabsforsøg på Nykøbing Falster Sygehus. For første gang står Christinas familie frem og fortæller, hvordan de har oplevet forløbet, og hvad sagen har gjort ved dem. Sygeplejerske Christina Hansen fra Nykøbing Falster blev idømt livstid i byretten af et enigt nævningeting. Station 2 har fået lov til at følge familien, nu hvor sagen skal prøves i landsretten.
Station 2 ser nærmere på tricktyverier og spøgelsesbilister. Antallet af tricktyverier stiger, og det samme gør de beløb, som tyvene snyder sig til. Flere politikredse fortæller om sager med tricktyve, som på kort tid svindler og bedrager sig til store beløb. Og i København kæmper politiet en næsten umulig kamp for at stoppe tricktyverier af dyre ure i nattelivet. Ure til en værdi af op mod 300.000 kroner. Hver uge er der i gennemsnit to til tre spøgelsesbilister på de danske motorveje. Vi ser nærmere på, hvorfor myndighederne efter mange år stadig ikke har fundet en permanent løsning, og hvordan man i andre lande har sikret sig mod de voldsomme konsekvenser, når en bilist kører den forkerte vej.
I 2012 blev den 65-årige pensionist Sven-Erik Hansen brutalt dræbt med 35 knivstik i sit feriehus i Filippinerne. Mere end 4 år efter er drabet stadig uopklaret. Nu søger Sven-Eriks børn hjælp til at få kastet lys over sagen. Station 2's vært Kristian Bech går på jagt efter svar.
Fænomenet overfald, film og del har på kort tid bredt sig. En gruppe piger har gennem de seneste måneder overfaldet andre piger rundt om i København. Overfaldene er blevet filmet, lagt på nettet og derefter delt og kommenteret et utal af gange. Og vi er allesammen med med til at udbrede offerets ydmygelse, når vi liker, deler eller kommenterer sådanne videoer. Station 2 ser nærmere på fænomenet.
Station 2 har helt eksklusivt mødt den tidligere Bandidos-rocker René Vestergaard, som har lagt alle kortene på bordet hos politiet. Hans forklaringer har resulteret i fængselsdomme til tre Bandidos-præsidenter og andre højtstående medlemmer af rockerklubben. René Vestergaard er truet på livet, og når han har vidnet i retten, har det været under massiv politibeskyttelse. Det er de færreste, der kan forestille sig, at en succesfuld afdelingschef i et pengetransportfirma kan ende som Bandidos-rocker, men sådan er den utrolige historie om René Vestergaard, der som 44-årig meldte sig ind i en Bandidos-supportgruppe og derefter steg i graderne, så han kom med i Bandidos. René Vestergaard deltog i røverier, indbrud, omfattende narkotikakriminalitet, hævnaktioner, voldelige konflikter og våbenkriminalitet. I 2014 fik han nok og stak af fra Bandidos. Da klubben kort efter opsøgte hans søn, blev René Vestergaard rasende. Han kontaktede politiet, fortalte dem alt og indvilligede i at vidne mod sine tidligere klubkammerater. Det er første gang, en Bandidos-rocker på den måde lægger kortene på bordet
Station 2 går bag kulisserne i en af danmarkshistoriens mest spektakulære retssager. Pigen fra Kundby, der som kun 15-årig blev anholdt og sigtet for terrorisme. Vi har gennem flere uger fulgt pigens forsvarer, Mette Grith Stage, og samtidig står flere kilder frem, der aldrig tidligere har udtalt sig i sagen.
I foråret oplevede studievært Anne-Katrine Bondo at få sine kreditkortoplysninger stjålet. Svindlere gik herefter på indkøb på forskellige internetbutikker, hvor de lagde ordrer for mere end 25.000 kroner. Alene sidste år blev der i Danmark på den måde svindlet for 55 millioner kroner med kopierede kreditkortoplysninger. Svindlerne køber typisk oplysningerne på internettet. Så selvom du har dine kreditkort i pungen, kan svindlere sagtens være i gang med at misbruge det online. I dette program ser vi nærmere på, hvor organiserede svindlerne er, og så forsøger vi at finde frem til de personer, der brugte Anne-Katrine Bondos kortoplysninger.
Station 2 går helt tæt på sagen, der har optaget stort set samtlige danske samt en del udenlandske medier den seneste uge. Opfinderen Peter Madsen, kaldet 'Raket-Madsen' er sigtet og efterfølgende varetægtsfængslet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder på den svenske journalist Kim Wall, som ikke er dukket op igen efter at have været ombord på Peter Madsens ubåd torsdag aften i sidste uge. Men hvad er der sket ombord på ubåden, inden den sank? Station 2 forsøger at komme til bunds i sagen.
I løbet af de seneste to år er 18 børn blevet dræbt af deres egne forældre. Men hvordan kan forældre komme så langt ud, at de slår deres eget barn ihjel? Station 2 går bagom nogle af de tragiske sager for at blive klogere på, hvad der ligger bag - og om vi kan gøre noget for at forhindre de mange drab. I programmet møder vi blandt andre 22-årige Christoffer Jonassen, som mistede sin lillesøster, da faderen slog hende ihjel i august 2016, og Lisa Petersen, hvis 2-årige søn Valdemar, blev dræbt af hendes eksmand.
Gennem de sidste 5 år har Station 2 fulgt Malene og hendes kamp for at blive stoffri. En kamp, der bliver særlig hård, da hun finder ud af, hun er gravid. Malene var 11 år, da hun hun røg hash første gang. Og hun var bare 13 år, da hun første gang prøvede hårde stoffer. Hele ungdommen har hun været en fast del af det kriminelle misbrugsmiljø. Er det muligt for Malene at slippe stofferne, når hun aldrig har kendt til andet? Og kan hun beholde sit nyfødte barn?
Snyd og bedrag har mange ansigter. Station 2 ser nærmere på særligt kyniske svindlere, som blandt andet bruger kærlighed som våben til at lokke penge ud af deres kærester.
Antallet af psykisk syge, der begår kriminalitet og erklæres sindssyge i gerningsøjeblikket, er tredoblet over de seneste femten år. De seneste tal viser, at der i Danmark er godt 4200 retspsykiatriske patienter. Nogle af dem er dømt til behandling på retspsykiatrisk afdeling på Psykiatrisk Center Glostrup. Her har Station 2 gennem fem måneder fået lov til at følge patienterne i deres kamp for at blive så raske, at de måske på et tidspunkt kan komme ud i samfundet igen.
Den 29. maj 2015 i bydelen South Central i Los Angeles blev den 19-årige Tavin Price myrdet med fire skud, fordi hans sko havde den forkerte farve. Et medlem fra banden Crips troede fejlagtigt, at Tavin på grund af sine røde gummisko var medlem af den rivaliserende bande Bloods. Alene i Los Angeles blev der i 2014 begået 173 drab på grund af banderivalisering. Og ofte slipper gerningsmændene godt fra at begå drab. Dette er historien om et af de mange mord, der er er en del af South Centrals blodige dagligdag.
En stor sag om pædofili har rystet den danske folkekirke. En 47-årig sognepræst fra Tømmerup blev i juni 2016 varetægtsfængslet og senere tiltalt for at have krænket i alt 12 børn og unge seksuelt i en periode på 10 år. Under retssagen indrømmede præsten at have begået flere af overgrebene, men nægter samtidig at have misbrugt sin stilling som sognepræst. Station 2 undersøger, hvad der skete i præstegården, og hvordan det kunne gå så galt i den lille landsby tæt ved Kalundborg.
Station 2 går tæt på en af danmarkshistoriens mest omtalte drabssager, Ubådssagen. Station 2-værten Anders Lomholt har fået adgang til politiets drabsefterforskning og det omfattende arbejde med at finde alle dele af Kim Walls lig. Undervejs møder han nye kilder, som for første gang fortæller om Peter Madsen og Kim Wall.
Markedet for ulovlige skønhedsstoffer som steroider, solkure og slankepiller er enormt i Danmark. Men jagten på skønhed kan få fatale konsekvenser. Station 2 møder de danskere, der har oplevet konsekvenserne af den ulovlige medicin og konfronterer de sælgere, der lukrerer på danskernes drømme om et smukkere ydre. En af dem er 29-årige Simon Iversen, der både tager steroider og masser af solkure i jagten på det perfekte ydre.
Kristian Bech Jakobsen er vært i det nye reportageprogram ''Station 2: Tæt på'', som giver et unikt indblik i miljøer, personer eller kriminalsager, vi normalt ikke kommer i nærheden af. Kristian Bech besøger her den 25-årige Cecilie, der blev overfaldet i sin lejlighed af sin 37-årige ekskæreste og tildelt mindst 21 knivstik. Ekskæresten er tiltalt for forsøg på manddrab, og der falder dom i sagen den 8. februar.
Station 2 afslører over to programmer, hvordan Facebook i vid udstrækning bruges til ulovlige aktiviteter. I det første program undersøger vi den ulovlige handel med hælervarer og våben. Her har personer med kriminelle hensigter tilsyneladende frit spil, og handlen sker i grupper med mange tusinde medlemmer. Der sælges varme designermøbler, dyre cykler, landbrugsmaskiner, ure og mange forskellige våben, blandt andet 9mm pistoler, strømvåben, kastestjerner og totenschlægers. Sælgerne forsøger end ikke at skjule, at der er tale om hælervarer og skriver direkte, at det er 'varme varer' og 'uden kvittering'. Vi tester også Facebooks system for at anmelde ulovligt indhold.
Kristian Bech Jakobsen er vært i reportageprogrammet 'Station 2: Tæt på', som giver et unikt indblik i miljøer, personer eller kriminalsager, vi normalt ikke kommer i nærheden af. Kristian Bech kommer helt tæt på den kendte forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen og får lov til at se ham procedere i landsretten. Michael Juul Eriksen har været forsvarer i flere højtprofilerede og omtalte sager - bl.a. for den højtstående Hells Angels-rocker Jørn 'Jønke' Nielsen i en knivsag og for fodboldspilleren Nicklas Bendtner i en sag om spirituskørsel.
Station 2 afslører over to programmer, hvordan Facebook i vid udstrækning bruges til ulovlige aktiviteter. I det andet program afslører vi, hvordan pushere bruger Facebook som platform til salg af narkotika. Det foregår fuldstændig åbenlyst og der ligger tusindvis af salgsannoncer for alt fra kokain til ecstasy i Facebooks narkogrupper. Vi afslører, at fænomenet med narkogrupper på Facebook er så udbredt, at du i stort set hele Danmark kan finde en pusher i netop din by gennem Facebook. Narkogrupperne dækker hele Danmark. Pusherne fortæller, at det er meget nemt at sælge narko gennem Facebook, og de er ikke bange for at blive opdaget.
Kristian Bech Jakobsen er vært i reportageprogrammet 'Station 2: Tæt på', som giver et unikt indblik i miljøer, personer eller kriminalsager, vi normalt ikke kommer i nærheden af. Kristian Bech kommer helt tæt på gadebetjenten Rud, der arbejder på Vesterbro, og som dagligt er i tæt kontakt med områdets misbrugere. Et job, der kan være yderst hårdt, men som også byder på lyse øjeblikke.
I oktober 2016 blev kvinden Alice Ruggles på brutal vis slået ihjel i sin lejlighed i den lille by Gateshead. Her kan du komme med fra det øjeblik, politiet får nys om drabet og se, hvordan hele opklaringsarbejdet straks går i gang. Et arbejde, hvor blot en enkel forkert beslutning kan betyde, at morderen undslipper.
Antallet af psykisk syge, der begår kriminalitet, stiger år for år. Og det mærker man især hos politiet, der ofte bliver kaldt ud til sager, hvor psykisk syge er kommet i konflikt med deres omgivelser. Station 2 har fulgt nogle af de mennesker, som arbejder i forreste række og prøver at forhindre, at det går så galt, at en psykisk syg bliver til fare for sig selv eller andre. Men det er ikke nogen nem opgave. Mød også en ung psykisk syg mand, der i en psykose satte ild til sin lejlighed. Han fortæller om, hvordan han mener, at en bedre behandling ville kunne have forhindret, at det kom så vidt.
Spionen Alexander Litvinenko blev i 2006 forgiftet med det radioaktive stof polonium-210 på det respekterede Millennium Hotel lige midt i London. Litvinenko var tidligere agent i den russiske sikkerhedstjeneste FSB, men han skiftede side i år 2000 og flygtede til Storbritannien. Her kan du komme med på nærmeste hold, når Metropolitan Police afslører, hvordan de opklarede mordet på den russiske agent. Og hvor tæt FSB egentlig var på at slippe for at blive afsløret. Da Litvinenko arbejdede for FSB, var hans chef ingen ringere end Vladimir Putin.
I over halvandet år har politiet jagtet en serieforbryder, der menes at stå bag en række livsfarlige stenkast fra motorvejsbroer på Fyn. Et af dem kostede den 33-årige tysker Nelli Gosmann livet. Men på trods af fund af DNA-spor, over tusind henvendelser fra offentligheden og flere hundrede afhøringer er det ikke lykkes for politiet at fange drabsmanden. Station 2 går tæt på politiets efterforskning for at undersøge, hvorfor sagen endnu ikke er blevet opklaret og møder nogle af de personer, som på nærmeste hold har oplevet stenkastene.
I aften sender Station 2 et længere interview med forældrene til Kim Wall, som i august døde ombord på ubåden Nautilus. For første gang på dansk tv fortæller de, hvordan de hver dag kæmper med sorgen, og hvordan de har fundet en helt særlig vej til at komme videre efter tabet af deres datter i en af de mest omtalte kriminalsager nogensinde.
Kristian Bech Jakobsen er vært på reportageprogrammet 'Station 2: Tæt på', som giver et unikt indblik i miljøer, personer eller kriminalsager, vi normalt ikke kommer i nærheden af. Kristian Bech kommer helt tæt på betjenten Jan og narkohunden Eddie, der med sin følsomme snude kan opsnuse og finde frem til ulovlige stoffer. Vi kommer med ud i nattelivet, når Eddie er på jagt efter narko, og i træningen hvor intet går dens skarpe hundesnude forbi.
Station 2 giver et unikt indblik i en af de mest spektakulære retssager i nyere tid: sagen mod Peter Madsen, der er tiltalt for at have dræbt, mishandlet og parteret den svenske journalist Kim Wall ombord på ubåden Nautilus. Station 2 har fulgt sagen tæt gennem personer, der har kendt Peter Madsen godt.
En tredjedel af verdens kvindelige fanger sidder bag lås og slå i USA, og 30.000 af dem sidder inde for mord. I modsætning til mange mandlige mordere, har disse kvinder kendt deres ofre. Her skal vi møde et par såkaldte 'sorte enker'. Kvinden Celeste overtalte sin lesbiske elskerinde til at skyde Celestes mand for at få fingre i hans penge. Og Doris 'Dee Dee' Moore slog en lotterivinder ihjel for at score gevinsten selv.
Station 2 går i hashens fodspor. Vært Anders Lomholt møder en dansk hashpusher, en smugler og en bagmand for at blive klogere på de netværk, som sørger for, at tonsvis af hash hvert år bliver smuglet til Danmark. I et forsøg på at møde bønderne, som producerer hashen, tager Lomholt til det afrikanske land Marokko. Se om det lykkes i Station 2.
Hvert år bliver børn og unge udsat for såkaldt seksuel afpresning på internettet. På de sociale medier forsøger mænd - gemt bag falske profiler og aliasser - at lokke unge piger til at sende nøgenbilleder. Hvis det lykkes, prøver gerningsmanden at tvinge pigen til at udføre seksuelle handlinger. Det sker ofte under truslen af, at pigens nøgenbilleder vil blive offentliggjort, hvis hun nægter. Julie var bare 13 år, da hun blev udsat for såkaldt 'sexafpresning'. En ung mand lokkede hende til at løfte trøjen under en chatsamtale, og det blev begyndelsen på flere år med evige trusler og voldtægter. Hvis Julie nægtede at have sex med ham, truede han med at offentliggøre videoen, hvor hun løftede trøjen.
En aften i 2009 bliver Torben Martin Bødker skudt og dræbt af to betjente. Forinden er gået næsten ti år med voldsomme psykiske udfordringer og et liv præget af tiden som udsendt i Bosnien. Station 2 går tæt på eks-soldatens liv for at undersøge, hvordan han gik fra at være familiens forsigtige efternøler, der sov i forældrenes seng til som 32-årig at dø på gulvet i sin lejlighed efter at have angrebet politiet med en sabel
En nat i 2003 vågnede Hans-Kurt af larm fra sønnens værelse. Da han åbnede døren, så han sin 14-årige datter i gang med at stikke storebroren ihjel. Et af de mest sjældne former for drab i Danmark er, når søskende slår hinanden ihjel. Station 2 møder en familie, der for første gang står frem på tv og fortæller, hvordan det endte med drab blandt deres børn.
Hvert år bliver flere end 100.000 personer udsat for stalking. Station 2 har fulgt 21-årige Ann-Sofie, der i over et år er blevet jagtet af sin ekskæreste. Desuden fortæller en 26-årig mand for første gang, hvordan han forfulgte sin ekskæreste og ringede til hende 300 gange på en weekend.
Den seneste tid har København endnu engang lagt gader til en blodig krig mellem byens gadebander. 'Station 2' går tæt på de menneskelige konsekvenser af bandekrigens overfald, skud og drab. Bl.a. sagen om den 24-årige Ari Hussein, der blev fundet dræbt i Valbyparken i marts 2018. Drabet er endnu ikke opklaret, og tilbage står familien med spørgsmål, de måske aldrig får svar på.
'Station 2' fortæller historien om Danny Abdalla - en af de mest forhærdede og forhadte personer i den kriminelle underverden. I snart to årtier har han været en torn i øjet på politikere og myndigheder, og med stribevis af domme bag sig har han i årevis levet på tålt ophold, mens han har fortsat sine kriminelle aktiviteter. Nu risikerer han at blive gemt væk på ubestemt tid. 'Station 2' har fulgt retssagen mod den nordjyske gangster, hvor han kæmper for at undgå lovens strengeste straf: Fængsel på ubestemt tid.
En januarnat for 10 år siden vågnede 4-årige Randi og hendes 6-årige storebror Per midt om natten på en ferie i Sydafrika ved larm fra stuen. Sammen listede de ned af trappen for at se, hvad der skete. Den nat ændrede deres liv for altid. Deres far blev slået ihjel, og deres mor var involveret. 'Station 2' møder søskendeparret, der for første gang står frem på tv og fortæller om livet efter drabet.
I marts 2018 døde 14-årige Marcus på Østerbro i København. Det er stadig uklart, hvad eller hvem der var skyld i dødsfaldet. 'Station 2' har gennem fem måneder fulgt hans mor Tanja, der efter tabet af sin søn har kastet sig ud i en lang og sej kamp for at finde svar på, hvad der skete den aften.
I sidste uge fejrede tidligere bandeleder Nedim Yasar udgivelsen af sin første bog til bogreception i Københavns nordvestkvarter. En bog om hans vej ud af bandemiljøet. Øjeblikke senere blev Nedim Yasar skudt og dræbt på åben gade. 'Station 2' går tæt på Nedim Yasar og aftenen, der ændrede alt.
En i dag syvårig dreng har været alvorligt syg hele sit liv.
En 64-årig afdelingsleder i Socialstyrelsen blev i oktober sigtet for at svindle sig til penge, som var tiltænkt samfundets svageste.
Politiet har ikke tid, og det psykiatriske system afviser.
Et uopklaret drab har rystet den ellers så idylliske ferieby Skagen.
Fremtiden er på spil for en vestjysk familie på fem, da faren anholdes og skal for retten i en af danmarkshistoriens største sager om amfetaminproduktion.
I december 2018 blev 24-årige Louisa Vesterager Jespersen og hendes norske veninde dræbt af terrorister i Marokko
En ung mand blev hovedperson i en af de største danske politiaktioner, da PET og politiet lukkede for al trafik til og fra Sjælland i september sidste år.
To tyve blev i 2013 dømt for at stjæle store mængder nazi-dokumenter fra Rigsarkivet. Hvordan kunne de slippe afsted med det?
Station 2 går helt tæt på en af de sager, hvor retten på baggrund af modstridende forklaringer skal afgøre, hvem der taler sandt.
Er jeg ligesom min far? Det spørgsmål fylder alt i 25-årige Jesper Priess’ liv. I 2008 slog faren og to andre gerningsmænd en kvinde ihjel, og siden da har Jesper Priess levet i skyggen af sin fars forbrydelse. Om få måneder skal han selv være far, og i håbet om at kunne træde ud af rollen som morderens søn, opsøger han sin egen far, som han ikke har set siden drabet.
I oktober 2018 forsvinder Anne-Elisabeth Hagen fra sit hjem i Lørenskog uden for Oslo. Station 2 opruller en af Skandinaviens mest spektakulære kriminalsager.
I mere end halvandet år blev 24-årige Christina Egebjerg Jensen udsultet, tæsket og mishandlet af sin kæreste og hans venner, før hun blev befriet af politiet.
En efterårsaften i 2019 bliver 26-årige Louise overfaldet i sin lejlighed af sin ekskæreste. Hun bliver stukket ned, inden hun bliver kastet ud af sit vindue.
Under en ferietur i Spanien bliver en ung dansker anholdt og senere fængslet otte år for at tilslutte sig terrorbevægelsen Islamisk Stat.
Maya Nilsson forsøger at tilgive det utilgivelige. Hendes far slog både sig selv og hendes lillebror ihjel.
Uroligheder i gaderne og sammenstød mellem ekstremister fra højre- og venstrefløjen og politiet har præget den amerikanske valgkamp i månedsvis.
En kold forårsnat sneg 15-årige Mathis fra Hørby sig ud om natten, mens hans forældre lå og sov. Fem timer senere blev han fundet død på en fodboldbane.
På et splitsekund ændrede alt sig for 40-årige Jacob en sommeraften i juni 2020. Hans bror, mor og faster blev dræbt i en ulykke af en ung vanvidsbilist.
I januar og november måned i 2015 var Frankrig udsat for de blodigste terrorangreb i sin historie. 147 døde, 474 sårede. Blandt ofrene var journalister fra Charlie Hebdo, kunder i et jodisk supermarked, politibetjente, mænd og kvinder, der blev henrettet på fortovscafeer i Paris, og publikum ved en rockkoncert. Dette er beretningen om begivenhederne, som de udspillede sig i Paris i 2015.
Den 15. januar 2016 blev liget af Sadie Hartley fundet liggende i en blodpøl i sit eget hjem. Denne dokumentar går tæt på mordet.
I byen Battle Creek, Michigan, ligger våbenbutikken 'Freedom Firearms'. Den drives dagligt af Joel Fulton, der har en stålsat holdning til, at folk skal have ret til at bære våben. Hans venstreorienterede søn Dave hjælper også til i butikken. Og han drømmer om, at det ikke er frygt, der får folk til at købe våben men i stedet kærlighed til skydning som sport. Dokumentaren går tæt på dagligdagen i butikken og dens kunder. Og ikke mindst hvorfor de ønsker at bære et dødbringende skydevåben, der i de forkerte hænder i et splitsekund kan ødelægge livet for mange.
I maj 2016 meldte den 20-årige Michael Sandfords forældre deres søn savnet i USA. 23 dage senere dukkede han op ved Trumps vælgermøde i Las Vegas. Han snuppede en betjents skydevåben i et forsøg på at dræbe Donald Trump.
Hvor nemt er det at blive terrorist? To europæiske journalister går undercover for at undersøge, hvor let det er at blive indrulleret i den frygtede terrororganisation ISIS. Via Facebook og andre sociale platforme får de hurtigt kontakt med personer, der hverver nye, potentielle medlemmer. Medlemmer, der i sidste ende kan udvikle sig til tikkende bomber og tage utallige, uskyldige ofre med sig i døden.
En uhyggelig form for seksuelt misbrug af børn har vokset sig stor på internettet. I dag kan gerningsmænd fra hele verden sidde bag deres computerskærme og bestille alt lige fra børn, der optræder nøgne til børn, der bliver voldtaget, - og det hele foregår live via internettet. Station 2 rejser til Filippinerne for at finde ud af, hvordan det foregår, og hvilke børn det går ud over. I programmet kommer Station 2 på sporet af danske mænd, som har bestilt seksuelle overgreb og krænkelser mod børn på Filippinerne via nettet. Station 2 ser også nærmere på hævnporno. Det er ulovligt at dele nøgenbilleder uden samtykke. Station 2 undersøger, hvordan delingen sker, og hvorfor gerningsmændene gør det.
Svindel med kærlighedsforhold er blevet et globalt fænomen, hvor tusindvis af datere hver dag bliver ofre for bedrageri. Det er nemmere end nogensinde at udgive sig for at være en anden på nettet. Og ofte bliver ofrene tilbudt en fantasi, der er så spændende, at de bliver betaget af den og ønsker, den er sand - og er villige til at betale nærmest hvad som helst for at realisere den. Her skal vi møde kvinderne Liz og Mischele, der er blevet snydt godt og grundigt og endte med at betale tusindvis af pund til mænd, der levede af at lokke penge ud af kvinder på jagt efter kærligheden.
En tredjedel af verdens kvindelige fanger sidder bag lås og slå i USA, og 30.000 af dem sidder inde for mord. I modsætning til mange mandlige mordere, har disse kvinder kendt deres ofre. Men hvad driver disse kvinder til at dræbe? Et ud af ti mord i USA begås af en kvinde. Ofte som resultat af ægteskabelige problemer, psykiske lidelser, stoffer eller alkoholmisbrug. Her skal vi møde nogle kvinder, der alle har myrdet en af deres nærmeste.
I USA bliver fem forældre om ugen dræbt af deres børn. I 2013 trådte den 14-årige Nathon Brooks ind i sine forældres soveværelse og skød dem begge i hovedet, mens de sov. Mirakuløst overlevede de begge drabsforsøget og har efterfølgende brugt utallige timer på at forstå, hvad der drev Nathon til en så bestialsk handling.
Hvert år bliver mere end 30.000 kvinder udsat for vold i deres parforhold, viser tal fra kvindekrisecentrene (LOKK). Station 2 undersøger, hvorfor volden opstår, og hvorfor kvinderne ikke går første gang, de bliver slået. Og hvad får mænd til at slå dem, de elsker? Vi møder Laila Tronsen, der levede i et voldeligt forhold i 21 år. Hun skjulte det for sine omgivelser, fordi hun skammede sig, og fordi hun ville beskytte sine børn. Vi tager med hende tilbage til døtrene for at spørge, hvor meget de vidste. Der ligger en overraskelse for Laila. Vi møder også Zeke Lind i programmet. Han er dømt for vold mod en ekskæreste og fortæller om, hvordan han har brugt vold som magt.
Hvert år bliver mere end 30.000 kvinder udsat for vold af deres partner. Men hvorfor går kvinderne ikke første gang, deres kæreste slår dem? I programmet møder Station 2-vært Maria Andersen to kvinder, der fortæller hver sin historie om, hvordan volden kom ind i deres forhold. Pia Valentin mødte en mand, der fejede benene væk under hende, men bare en måned inde i forholdet begyndte et voldshelvede, som sluttede med et knivstik, der kunne have været fatalt. Annette Bech Toft blev udsat for et usædvanligt groft overfald i sit eget hjem. Men kunne de selv have stoppet volden tidligere?
Hvert år bliver cirka en million mennesker forfulgt i England. Her kan du møde tre ofre for såkaldt stalking og den landsdækkende organisation 'Paladin', der forsøger at hjælpe og beskytte personer, som bliver forfulgt. Organisationen hjælper blandt andet buschaufføren Imre Marton, der de sidste fire år er blevet forfulgt og chikaneret af kvinden Charlie Howells. Chikanen begyndte, da Imre afslog at tage på date med Charlie. Hun begyndte da at forfølge ham både på hans arbejde og privat og true med at slå ham ihjel.
Cyberkriminalitet er på internationalt plan en af de største udfordringer. Alene i England bliver der begået kriminalitet på nettet, der belaster den engelske økonomi med hele 27 milliarder pund om året. Og for mange organiserede kriminelle er cyberkriminalitet den foretrukne metode til at skaffe sig penge. Men hvordan lykkes det de kriminelle at snyde deres ofre? Og hvem er mest udsat for at blive fuppet?
Det netop overståede VM i ishockey var den hidtil største sportsbegivenhed i Danmark. Når så mange mennesker følger en begivenhed, kræver det et særligt fokus fra politiets side. Kristian Bech fulgte undervejs politiets indsats ved Royal Arena og fik et særligt indblik i, hvordan politiet løser en så stor sikkerhedsopgave.
I november 2012 blev 41-årige Heidi Abildskov dræbt i sit hus i Virum. Gerningsmanden er aldrig fundet. Nu har politiet fået et nyt afgørende spor i sagen, og siden det blev meldt ud i offentligheden, har Kristian Bech fået lov til at følge efterforskningen på nærmeste hold. For eksempel når efterforskerne tager ud og tjekker DNA på en mulig gerningsmand.
I Aarhus Arrest sidder fanger, der er sigtet for skyderier, overfald og drabsforsøg. Her fylder bandekonflikten også, og hver dag skal fængselsbetjentene holde styr på de indsatte og sikre ro i fængslet. Vært Kristian Bech har været en tur i fængslet. I Aarhus får han lov at følge fængselsbetjenten Ulriks hverdag.
Den 29. december 2012 om aftenen var den dengang 20-årige Naomi på vej hjem fra arbejde. Men kort før hun når frem til sin hoveddør, træder en maskeret skikkelse frem og kaster syre ud over Naomi. Hun bliver fortrinsvis ramt i ansigtet, og hendes liv bliver da i et splitsekeund forandret for altid.
Hver dag rykker akutberedskabet i Region Hovedstaden ud for at hjælpe mennesker i kritiske situationer. 'Station 2: Tæt på' har fået lov at følge læge Bodil Thorsager, når hun står med de syge og tilskadekomne mellem hænderne. Der skal tænkes og handles hurtigt, når der skal reddes liv.
Station 2 TÆT PÅ har fået lov til at følge Lægeambulancen. Her skal der tænkes hurtigt, når syge og tilskadekomne skal behandles.
Specialambulatoriet på Østerbro i København behandler folk med to diagnoser. Deres patienter er både psykisk syge og har et misbrug. Station 2 TÆT PÅs Kristian Bech følger sygeplejerske Anne på hjemmebesøg hos hendes faste patienter Henrik og Johnny.
Frank Martinsen har haft en lang og krævende karriere i politiet. Han har været livvagt for tidligere statsminister Anders Fogh, og han har arbejdet mange år i politiets Aktionsstyrke. De mange år i konstant alarmberedskab har gjort Frank Martinsen syg med diagnosen PTSD. 'Station 2: Tæt på' møder første gang Frank på Københavns Hovedbanegård, da han er beruset og skal have hjælp til at blive indlagt på psykiatrisk afdeling.
Jesper Pedersen var 11 år, da han første gang stiftede bekendtskab med ulovlige stoffer, og i dag er han en af de mere end 30.000 narkomaner i Danmark, der lever et skrøbeligt liv i samfundets skygge. Helt uden filter giver han 'Station 2: Tæt på's Kristian Bech et indblik i sin hverdag, når håbet om en bedre fremtid udfordres, og når konsekvenserne af det årelange misbrug viser sig.
Otte gange har 69-årige Britta Nielsen været udsat for røveri i den butik, hvor hun arbejder, og alligevel insisterer hun på at blive stående bag disken. Kristian Bech har mødt ekspedienten, der i stedet for at lade sig pensionere, giver bevæbnede røvere kamp til stregen.
Allerede som ung flyttede Niels på gaden for første gang. I dag er han hjemløs og lever af at sælge 'Hus Forbi'. I 24 timer følger Kristian Bech med og mærker på egen krop, hvad det vil sige at leve og overleve som hjemløs.
'Station 2: Tæt på' følger redningshelikopteren på arbejde. Her er et team af blandt andre reddere, piloter og læger 24 timer i døgnet klar til at rykke ud, når nogen er i nød til havs, eller skal have hurtig behandling langt væk. Kom med til lands, til vands og i den grad i luften.