Er jeg ligesom min far? Det spørgsmål fylder alt i 25-årige Jesper Priess’ liv. I 2008 slog faren og to andre gerningsmænd en kvinde ihjel, og siden da har Jesper Priess levet i skyggen af sin fars forbrydelse. Om få måneder skal han selv være far, og i håbet om at kunne træde ud af rollen som morderens søn, opsøger han sin egen far, som han ikke har set siden drabet.