All Seasons

Season 1

  • S01E01 Afsnit 1

    • January 25, 2016
    • DR2

    Danmarks første pornomillionærer Ved et tilfælde opdager journalisten og tv-producenten Thomas Heurlin, at hans kontorejendom i 70'erne husede Danmarks største pornofirma. Thomas dykker ned i historien om dansk pornos gyldne dage, der begynder i 1969, da Danmark som det første land i verden frigiver pornoen. Undervejs opdager Thomas, at det danske frisind har haft en bagside, der er blevet tiet ihjel: I 70'erne var Danmark ikke bare en af verdens førende pornoproducenter - men også det land i verden, der distribuerede mest børneporno. Helt lovligt. Centralt i historien står to brødre, Jens og Peter Theander, som blev Danmarks første pornomillionærer, og som gennem deres firmaer Color Climax Corporation og Candy Film distribuerede alle typer af porno - inklusive børneporno.

  • S01E02 Afsnit 2

    • February 1, 2016
    • DR2

    Ofre og bagmænd. I 70'erne gør Color Climax Corporation dansk porno verdenskendt - og børneporno til en indbringende forretning. Peter Theander, der ejede virksomheden, var en succesfuld forretningsmand. Hvorfor havde han behov for at sælge børneporno? Hvem lavede egentlig optagelserne? Og hvorfor greb politikerne ikke ind? Mens journalist og tv-producent Thomas Heurlin leder efter svar, støder han på et spor, der fører til et fængsel i Tyskland. Her sidder en mand, der som barn blev misbrugt til børneporno - og som måske kan kaste lys på, hvordan børnepornofilm blev lavet i slutningen af 1970'erne.

  • S01E03 Afsnit 3

    • February 8, 2016
    • DR2

    Indhentet af fortiden. I 1980 bliver børneporno forbudt i Danmark. På trods af forbuddet mod de 'utugtige billeder' fortsætter enkelte danske pornofirmaer med at distribuere børneporno, og en stor del af materialet havner i USA. Her beslutter 26 senatorer at råbe den danske statsminister op - og en amerikansk journalist lander i København for at optrevle den danske børnepornobranche, som det danske politi ikke aner eksisterer. Journalisten og tv-producenten Thomas Heurlin fortsætter jagten på sandheden om de mørke år, hvor børnepornoen flød ud fra Danmark i store mængder. Og langt om længe lader pornoproducenten Peter Theander, der indtil nu har svøbt sig i tavshed, høre fra sig.