Home / Series / Reklamer til Tiden / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Om vores tøj, fra galocher til g-streng

    • October 31, 2003
    • DR1

    Brystfagre madammer, smækre blondiner og åh så naturlige 70´erpiger.Gamle sjove reklamefilm viser, hvordan moden har forandret sig markant i det tyvende århundrede. I gamle dage skul le tøj hovedsagligt være praktisk og billigt. I dag er tøj en stor del af vores identitet. I gamle dage var vi pakket ind fra top til tå; i dag vrikker vores døtre rundt næsten afklædte. Oplev et hav af sjove modereklamer, bl.a. for ´fint tøj fra Brugsen i 20´erne´, for brylcreme i 50´erne og Wrangler i 70´erne.

  • S01E02 Om vores mad, fra blodpølse til balsamico

    • DR1

    I dette program kan seerne bl.a. opleve Liva Weel besynge margarinen i 30´erne, Dirch Passer sælge appelsiner i 50´erne, og Ida Davidsen hylde den belgiske julesalat i 70´erne. I otte programmer præsenteres seerne for en guldgrube af gamle reklamefilm. Mange af filmene har været gemt væk i mørke kældre og kasser og er ikke blev vist siden de rullede over biograflærredet for årtier siden. Reklamefilmene er helt unikke vidnes byrd om vores skiftende værdier og vaner. I gamle dage elskede vi alt det fede, og i de første sort-hvide film er koteletterne ved at drukne i margarine.I dag er vi til gengæld hysterisk fedt-forskrækkede, og der reklameres for et hav af light-produkter.

  • S01E03 Om vores familie, fra patriark til papfar

    • November 14, 2003
    • DR1

    Stærke og kloge mænd, kønne og flittige husmødre, artige og tavse børn. Sådant skildres den danske familie i et hav af gamle reklamefilm.. Billedet ændres først i 70´erne. Pludselig optræder Lisbet Dahl som udearbejdende kvinde i en slik-reklame, og mændene dukker op ved kødgryderne. Reklamefilmene er helt unikke vidnesbyrd om skiftende tider. De reklamerer ikke kun for et bestemt produkt, men også for nogle idealer om, hvordan vi skal opføre os. I dag griner vi af de gamle rengørings-reklamer skræddersyet til den hjemmegående kvinde, men for vores bedstemødre repræsenterede de drømmen om det perfekte liv.

  • S01E04 Om vore nydelsesmidler, fra brændevin til Bacardi Breezer

    • DR1

    I aftenens program vrimler det med cigaretter, whisky og (næsten) nøgne piger! Det handler om alt det gode i livet og om, hvordan reklamefilmene frister vores søde tand og vækker ølhunden. Det handler også om, hvordan vores dårlige samvittighed er vokset i takt med, at vi har fået flere og flere nydelsesmidler at vælge imellem. Reklamefilmene er helt unikke vidnesbyrd om skiftende tider. En hel reklameblok er helliget Dirch Passer, der glad og gerne stillede op i reklamefilm for alskens øl, cigaretter og slik. Dirch har solgt mange øl. Hvide sandstrande, azurblåt hav og lækre piger har til gengæld solgt rigtig meget spiritus og chokolade. I dette program svælger vi i det søde, det sjove, det fede - og det farlige!

  • S01E05 Om vor fritid, fra 'cikel' til charter

    • DR1

    Gennem sjove gamle reklamefilm kigger vi på danskernes fritid. Nyd de kække cykelpiger og raske fodbolddrenge. Tag med familien Danmark på telttur, camping og charter. Og oplev nye fritidsaktiviteter som bowling, trampolin og computerspil. Reklamefilmene viser, hvordan Danmark bliver et fritidssamfund på få årtier.

  • S01E06 Om vor hygiejne, fra etagevask til jacuzzi

    • DR1

    Reklamerne lover os evig skønhed, ungdom og sundhed. Der er altid plads til én til, der bruger netop denne her tandpasta, shampoo eller sæbe. Og vi kommer til at strutte af selvtillid og succes og "bliver et helt nyt menneske". Oplev kampen mod sæbelus og usynligt snavs. Se hvilken sæbe ni ud af ti filmstjerner bruger, og nyn med på sangen om Pre! På hundrede år er vi og vore hjem blevet betydeligt renere, og det skyldes bl.a. et væld af rengørings- og hygiejne reklamer, der har spillet på vor forfængelighed og angst for at blive udstødt af gruppen.

  • S01E07 Om vore medier, fra telegram til e-mail

    • DR1

    Der er sket intet mindre end en revolution. For 100 år siden var telegrammet og telefonen omgærdet af ærefrygt og forundring. I dag benytter ethvert barn sig hele tiden af sms og e-mail. For 100 år var radioen knapt opfundet. I dag har vi adsl, digital- tv og kameratelefoner. Oplev udviklingen som den er skildret i et væld af reklamefilm. Se reklamer for de første radio- og tv-apparater, se hvordan aviserne har solgt sig selv op igennem tiderne, og hvordan de kulørte blade afslører mere og mere.

  • S01E08 Om vores reklamer, fra plankeværk til Polle

    • DR1