Stefanie er 18 år og har ikke set sin far siden hun blev tvangsfjernet da hun var ca. 2 år. Nu skal de med hjælp fra psykolog og familieterapeut Ulla Dyrløv møde hinanden.
Et møde der vil åbne op for fortiden og et møde der vil ende i en forsoning eller et farvel.
Stefanie er vokset op i gode plejefamilier, og ser stadig sin mor, men ingen af dem synes det er en god ide at hun møder Peter.
Det er aldrig for sent at give hinanden en chance til og nu vil Stefanie endelig møde sin far, for at finde ud af om han er det monster hun igennem hele sit liv har fået fortalt han er.