Home / Series / Mareridt På Nettet / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Ribbet For Millioner

    • January 15, 2018

    Svindel med kærlighedsforhold er blevet et globalt fænomen, hvor tusindvis af datere hver dag bliver ofre for bedrageri. Det er nemmere end nogensinde at udgive sig for at være en anden på nettet. Og ofte bliver ofrene tilbudt en fantasi, der er så spændende, at de bliver betaget af den og ønsker, den er sand - og er villige til at betale nærmest hvad som helst for at realisere den. Her skal vi møde kvinderne Liz og Mischele, der er blevet snydt godt og grundigt og endte med at betale tusindvis af pund til mænd, der levede af at lokke penge ud af kvinder på jagt efter kærligheden.

  • S01E02 Overfald i Cyberspace

    • January 22, 2018

    Såkaldt 'cyberstalking' er et uhyggeligt fænomen, hvor ofre bliver fuppet af svindlere på nettet, der i værste fald kan ende med mordforsøg. Her skal vi møde tre personer, der alle har været udsat for denne form for forfølgelse. Kurt Crawford blev via Facebook kontaktet af en mystisk kvinde ved navn Suzie Boyd. Han afslog at blive venner med hende på nettet. Og kort efter blev han forsøgt myrdet foran sit hjem. Den kendte CBS-vært, Erika von Tiehl, blev i flere måneder bombarderet med truende beskeder fra en fremmed på nettet, der endte med mordtrusler. Og skønhedseksperten Dawn Da Luises liv udviklede sig til et sandt mareridt, da en ny konkurrent slog sig ned i byen og begyndte at true Dawn.

  • S01E03 Den Falske Profil

    • January 29, 2018

    På nettet kan alle skifte identitet, og det giver fremmede mennesker adgang til vores liv. Løgne på nettet kan forvandle drømme til mareridt. Megan Adie er 15 år, da hun møder Chris Wilson på nettet. Han siger, han er 17 og bor i samme by som hende. Megan har aldrig haft en kæreste og bliver forelsket i Chris, selv om hun altid møder ham i en lejlighed med nedrullede gardiner. Og det viser sig, at Chris i virkeligheden er en kvinde! Patra opretter en falsk profil for at udspionere sin niece, som er en rebelsk 19-årig teenager. Men det udvikler sig i en retning, som Patra aldrig havde forestillet sig. Niecen hyrer nemlig 'sin nye ven' til et lejemord!