All Seasons

Season 1

  • S01E01 Tom Kristensen - den ydmyge verdensstjerne

    • February 19, 2018
    • TV 2 Charlie

    Michael Meyerheim har forladt det trygge talkshowstudie og træder nu ud i virkeligheden, hvor han møder Danmarks mest vindende racerkører, Tom Kristensen. Den erfarende tv-vært tegner et unikt og kærligt portræt af den ydmyge jyde, der er ni-dobbelt Le Mans-vinder. Han møder Tom Kristensen på hjemmebanen i Hobro, hvor vi får et sjældent blik bag facaden, når Tom Kristensen fortæller åbenhjertet om sin racerkarriere, familien og om at vende hjem til Jylland. Meyerheim følger også Tom på dagen, hvor sportsstjernen bliver indlemmet i sportens Hall of Fame ved et storstilet gallashow.

  • S01E02 Bodil Jørgensen - det gode menneske

    • February 26, 2018
    • TV 2 Charlie

    Mange kender nok bedst Bodil Jørgensen for hendes skæve humor, men troen og Gud har også en stor plads i den folkekære skuespillers liv. Michael Meyerheim møder Bodil under hendes turné med Prinsens Musikkorps, og her giver hun et eksklusivt og humoristisk indblik i sit travle liv. I Viborg Domkirke finder hun dog roen til at fortælle om sit forhold til tro - en tro, der fik stor betydning, efter hun var ude for en livstruende ulykke i 2014. Hun fortæller også om, hvordan hendes far, allerede i barndommen, lagde kimen til den humor, Bodil i dag bruger som værn mod hverdagens trivialitet.

  • S01E03 Med Ulrik Wilbek - den lidenskabelige leder

    • March 5, 2018
    • TV 2 Charlie

    Tv-vært Michael Meyerheim tager til Viborg for at møde byens nye borgmester, Ulrik Wilbek. Her tegner han et åbent og ærligt billede af den tidligere succesrige håndboldlandstræner, der nu forsøger sig som lidenskabelig leder på et lokalpolitisk plan. Kom helt tæt på manden, der vandt guld med både det danske kvinde- og herrelandshold i håndhold og hør om det pres, der hvilede på trænerens skuldre, da han stod i spidsen for håndboldherrerne - og som til sidste blev enden på en lang sportskarriere for Wilbek. Meyerheim følger også den travle borgmester på en dag, der både byder på møder på rådhuset og en tur i den lokale ølklub

  • S01E04 Lars Ranthe - den passionerede perfektionist

    • March 12, 2018
    • TV 2 Charlie

    Du ved måske, at Lars Ranthe er et stort skuespiltalent med Bodil-statuetter på kaminhylden og en hang til badehoteller. Men når Michael Meyerheim i dag stiller skarpt på den dygtige skuespiller, er det helt nye sider af sig selv, Lars viser frem. Vi skal blandt andet med til rockkoncert i Næstved, hvor Lars Ranthe springer ud som passioneret rockguitarist - og så inviterer han Michael med på loppemarked for at se, om hans kærlighed til gamle genbrugsfund smitter af på Meyerheim.

  • S01E05 Nikolaj Hübbe - manden der valgte eventyret

    • March 19, 2018
    • TV 2 Charlie

    Michael Meyerheim kommer på hårdt arbejde, når han skal forsøge at holde trit med den energiske verdensstjerne og balletmester fra det Kongelige Teater, Nikolaj Hübbe. De mødes nemlig på dagen for Hübbes premiere på 'Svanesøen' i Operaen, så der er fuld fart på fra morgenstunden. I Meyerheims stærke portræt fortæller Nikolaj Hübbe ærligt om både op- og nedturene i sit farverige liv som en af Danmarks største solodansere - og om det wakeupcall han fik, da han mødte hård kritik for sin ledelse af balletkorpset. Michael Meyerheim skal heller ikke snydes for en privat lektion med 'Vild med dans'-dommeren, der strengt beordrer tv-værten til "at trække leverpølsen ind".

  • S01E06 Morten Olsen - som du aldrig har set ham før

    • April 16, 2018
    • TV 2 Charlie

    Kom helt tæt på den tidligere fodboldspiller og landstræner Morten Olsen i Michael Meyerheims varme og åbenhjertede portræt af fodboldlegenden. Morten Olsen åbner op i sit hjem i Bruxelles, hvor han fortæller alle historierne om sin imponerende karriere. Hør blandt andet om, hvorfor træneren takkede nej til chancen for at deltage ved VM i Rusland som landstræner for Australien, og hvilken oplevelse, der for alvor satte gang i karrieren. Du får også fortællingen om dengang Morten Olsen sagde nej tak til trænerjobbet i en af verdens mest eftertragtede klubber - fordi han ikke kunne få sin hund med. De to herre tager også et smut ind til Bruxelles og udforsker byen, som Morten Olsen nu kalder hjem.

Season 2

  • S02E01 Tæt på Thomas Blachman

    • January 28, 2019
    • TV 2 Charlie

    Du kender måske bedst musiker og producer Thomas Blachman som den nådesløse dommer i underholdningsprogrammet X Factor. Men når Michael Meyerheim stiller skarpt med sit kamera og sine spørgsmål, viser Blachman helt nye sider af sig selv. I et unikt og nærværende portræt inviterer Blachman indenfor og åbner op for Meyerheim - både på sin husbåd, hvor vennerne kommer og øver jazz, og i sit sommerhus hvor Thomas forsøger at finde roen og udfordrer sig selv med et handyman-projekt. Åbenhjertet fortæller den garvede X Factor-dommer om at miste håret i en ung alder, om sin længsel efter en fast kæreste og sine problemer med at modtage ros og kritik.

  • S02E02 Tæt på Ulla Terkelsen

    • February 4, 2019
    • TV 2 Charlie

    Korrespondent Ulla Terkelsen er en sprudlende historiefortæller, der altid står klar til at formidle de vigtigste nyheder fra verdens brændpunkter. Nu åbner hun for første gang dørene op til sit private hjem i Cannes i Sydfrankrig og inviterer dig og Michael Meyerheim indenfor i sit liv. Meyerheim kommer på en svær opgave hos den skarpe journalist, når han skal lære at spise en croissant på den rigtige måde og med en tur på skønhedssalon. Og så viser Ulla Terkelsen, hvorfor hun elsker at bo i Frankrig. Vi ser helt nye sider af nyhedsdronningen, når hun åbent fortæller om sin vilde fortid, angsten for fugle og sin nyfundne tro på Gud.

  • S02E03 Tæt på Bille August

    • February 11, 2019
    • TV 2 Charlie

    Se det åbne og personlige portræt af manden, der har givet os udødelige filmklassikere som 'Zappa', 'Busters verden' og 'Pelle Eroberen', når Michael Meyerheim besøger instruktør Bille August. Han fortæller ærligt om sin hårde barndom i Rørvig med en manipulerende far, der stadig giver ham mareridt, og sammen med Meyerheim rejser Bille August for første gang i 40 år tilbage til der, hvor han voksede op. Meyerheim får også et unikt indblik i Billes familieliv og lærer hemmeligheden bag den gode filmscene.

  • S02E04 Tæt på Helle Thorning-Schmidt

    • February 18, 2019
    • TV 2 Charlie

    Michael Meyerheim rejser til London for at besøge Danmarks tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt. For første gang siden hun mistede nøglerne til statsministeriet, åbner hun dørene til sit og sin mand, Stephen Kinnocks, hjem og fortæller ærligt om nedturen efter valget og om at stå midt i livet og starte forfra. Parret fortæller også om den sårbare tid, da Stephen blev beskyldt for at være homoseksuel og snyde i skat. Michael Meyerheim oplever helt nye sider af Helle Thorning-Schmidt og den engelske hovedstad, når Helle viser ham rundt i sin nye hjemby og lærer Meyerheim at drikke en ordentlig Guinness.

  • S02E05 Tæt på Sara Blædel

    • February 25, 2019
    • TV 2 Charlie

    Michael Meyerheim stiller skarpt på Danmarks krimidronning Sara Blædel, der om kort tid tager hul på arbejdet med en ny krimi. I dette personlige portræt fortæller Sara Blædel åbent om sin lange uforudsigelige vej til forfatterskabet og om den selvvalgte ensomhed, der skal til, for at karaktererne kan tage magten over fortællingen. Inden Meyerheim overværer Sara skrive de første linjer, tager hun ham med på researchbesøg på psykiatrisk skadestue i Roskilde. Og ved bålet i sit sommerhus fortæller forfatteren ærligt om det både smertefulde og smukke i at tage afsked med begge sine forældre med bare fire dages mellemrum.

  • S02E06 Tæt på Lars Mikkelsen

    • March 4, 2019
    • TV 2 Charlie

    Stjerneskuespilleren Lars Mikkelsen, hyldet for sine roller i 'Herrens Veje' og Netflix-serien 'House of Cards', har helt eksklusivt inviteret Michael Meyerheim ind i sit liv og åbner op om både karrieren og privatlivet. Åbenhjertet fortæller han om angsten for ikke at slå til, og hvordan han bevarer fødderne på jorden, når succesen trækker i ham. Meyerheim kommer også tæt på den private Lars Mikkelsen, når han fortæller om ægteskabet til hustruen Anette Støvelbæk. Sammen med Lars Mikkelsen kommer Michael Meyerheim på sit livs første fisketur, han får lov at være med, når Lars øver replikker hos sin sproglærer, og så venter der vodkashots og billard på Lars' stamværtshus.

Season 3

  • S03E01 Tæt på Nikolaj Jacobsen

    • January 6, 2020
    • TV 2 Charlie

    I tre dage går Meyerheim tæt på landstræner Nikolaj Jacobsen og hans liv. Men hvem er manden, der træner verdens bedste håndboldherrer, og hvad driver ham?

  • S03E02 Tæt på Ghita Nørby

    • February 3, 2020
    • TV 2 Charlie

    Kom med bag kulisserne på Ghita Nørbys liv, når Meyerheim tager temperaturen på skuespillerens tilværelse og spørger ind til Radio24syv-interviewet.

  • S03E03 Tæt på Pilou Asbæk

    • February 10, 2020
    • TV 2 Charlie

    Hvem er Pilou Asbæk, når han ikke spiller en af sine mange roller? Hvad er han formet af, og hvorfor blev han skuespiller? Meyerheim går tæt på verdensstjernen.

  • S03E04 Tæt på Susse Wold

    • February 17, 2020
    • TV 2 Charlie

    Nok er Susse Wold fyldt 80 år, men hun har stadig et travlt arbejdsliv. Michael Meyerheim forsøger at følge med, når han stiller skarpt på skuespillerinden.

  • S03E05 Tæt på Lars Hjortshøj

    • February 24, 2020
    • TV 2 Charlie

    Lars Hjortshøj har mange roller, men hvordan ser han egentlig sig selv? Meyerheim følger den succesfulde komiker og undersøger, hvad der hver dag driver ham.

  • S03E06 Tæt på Peter Mygind

    • March 2, 2020
    • TV 2 Charlie

    Følg med Michael Meyerheim, når han går tæt på Peter Mygind, der åbner op om livets mange roller og inviterer Meyerheim med til sin første sangtime i 30 år.

  • S03E07 Tæt på Ulf Pilgaard

    • March 9, 2020
    • TV 2 Charlie

    I et unikt møde mellem den anerkendte skuespiller Ulf Pilgaard og Michael Meyerheim, åbner Pilgaard op om sin ungdom og livet efter tabet af sin hustru, Gitte.

  • S03E08 Tæt på Trine Dyrholm

    • March 16, 2020
    • TV 2 Charlie

    Michael Meyerheim har fået eksklusivt adgang til den private skuespiller Trine Dyrholm. Hun åbner op om sit arbejde, og hvad der har formet hende som menneske.

Season 4

  • S04E01 Tæt på Preben Elkjær

    • August 29, 2021
    • TV 2 Charlie

    Se med, når Michael Meyerheim møder den danske dynamitdreng Preben Elkjær til en snak om livet som 60+, inden han udfordrer ham til en drabelig duel.

  • S04E02 Tæt på Nicolas Bro

    • September 5, 2021
    • TV 2 Charlie

    Michael Meyerheim går tæt på den folkekære skuespiller Nicolas Bro, der åbenhjertigt fortæller om en skelsættende oplevelse midt på scenen på Det Kgl. Teater.

  • S04E03 Tæt på Preben Kristensen

    • September 12, 2021
    • TV 2 Charlie

    Kom med bagom kulisserne på Det Ny Teater, når Preben Kristensen giver Michael Meyerheim et privat indblik i, hvad han laver, når han ikke står på scenen.

  • S04E04 Tæt på Sanne Salomonsen

    • September 19, 2021
    • TV 2 Charlie

    Michael Meyerheim møder hele Danmarks "rock mama", Sanne Salomonsen. Sammen ser de tilbage på en stor, og fortsat aktiv, sangkarriere med både op- og nedture.

  • S04E05 TBA

    • September 26, 2021
    • TV 2 Charlie

Season 5

  • S05E01 Tæt på Kasper Hjulmand

    • March 28, 2022
    • TV 2 Charlie

    Mød en åbenhjertet Kasper Hjulmand, der fortæller om at finde den svære balance mellem sin glødende passion for fodbold, og familien der venter derhjemme.

  • S05E02 Tæt på Tommy Kenter

    • April 4, 2022
    • TV 2 Charlie

    Hør Tommy Kenter fortælle sin rørende historie om, hvordan han hele livet har spillet skiftende roller - ikke kun på teateret, men også i sit private liv.

  • S05E03 Tæt på Thure Lindhardt

    • April 11, 2022
    • TV 2 Charlie

    Skuespiller Thure Lindhardt giver et sjældent indblik i sit liv, når han fortæller om rejsen mod de helt store roller og ikke mindst om det at blive far.

  • S05E04 Tæt på Lene Maria Christensen

    • April 18, 2022
    • TV 2 Charlie

    Kom tæt på skuespiller Lene Maria Christensen, når hun sammen med Meyerheim får opfyldt en livslang drøm og introducerer Michael for sin berømte hakke-terapi.

  • S05E05 TBA

    • April 25, 2022
    • TV 2 Charlie