Fly og faldskærm venter uden for boksene og rykker ved deltagernes grænser, når de på turen ned også skal forsøge at se vejen til sejr. Sejren kommer flere hold til at kigge langt efter, når de skal sætte runer i system på Vikingeborgen. Det sender to deltagere i duel på traumestuen, hvor en perleplade skal opereres.
Flere af deltagerne går i fuld panik, da boksene åbner på taget af et af Danmarks højeste hoteller, hvor opgaven er at rappelle ned ad siden. Senere agerer de levende skydeskiver for et helt hold af professionelle skytter, og her skal der løbes stærkt og tænkes taktisk for at undgå den afgørende duel.
Et veterantog holder klar til de tilbageværende deltagere, som skal ud i det blå og laste gods, før fløjten lyder, og toget kører. På bondegården skal der samarbejdes om at fragtes væske gennem både dyrefold og høstak. Det hold, der klarer det dårligst, må i en tempofyldt duel, hvor alle kneb gælder for at blive i 'Boksen'.
Der er kun tre deltagere tilbage i kampen om at vinde 'Boksen'. Første step er en gemmeleg i Legoland efter lukketid, hvor en flok professionelle sporhunde står klar til at opsnuse deltagerne. I Kolding er der dømt hæsblæsende bilræs, og én snubler lige før målstregen og mister dermed pladsen i finalen. To bokse åbner på en øde ø for sidste gang, og så bliver konkurrencen afgjort.