Stort dansk livsstilseksperiment fra 2021 "Det her kommer aldrig til at lykkedes. Om 10 uger hader de mig bare endnu mere." Jacob Riising og DR begynder et eksperiment for at få unge til at bevæge sig mere. En mission, der møder modstand fra børnene på Nyrupskolen allerede fra start. Da Jacob tager deres mobiltelefoner fra dem, rotter 8. klasse sig sammen og tager telefonerne tilbage - og selvom Jacob er vant til at stå på store scener, bliver han så nervøs af at stå over for dem, at han overvejer at give op, allerede inden eksperimentet for alvor er gået i gang.
"Jeg har en ny plan. Men jeg er oprigtigt spændt på om det lykkes" Efter en dårlig start tager Jacob Riising udfordringen op og prøver alternative indgange til at få børnene til at bevæge sig mere. Særligt 8. klasse, som rottede sig sammen mod ham, vil han overbevise om, at det er en god idé at bevæge sig. Det gør han ved at tage dem ud på en tur, der kommer til at presse dem og udfordre deres egne grænser. Alt sammen for at vise dem, at fysisk aktivitet også kan styrke fællesskabet.
"Kan man ændre på et klasselokale - og derved få børn til at bevæge sig mere?" For at få børnene på Nyrupskolen til at bevæge sig mere ændrer Jacob Riising de fysiske rammer. Mange steder ser klasselokalerne ud, som de har gjort i årtier - og spørgsmålet er, om vi ved at ændre det kan få børnene til at bevæge sig mere - helt uden at de tænker over det. For yderligere at øge energiniveauet hos børnene tester Jacob, om mere frugt og grønt kan gøre en forskel. Og tidligere Formel 1-kører Kevin Magnussen kommer forbi for at være med til at teste børnenes reaktionsevner.
"Jeg kæmper mod alt muligt teknologi, som i den grad har fat i de børn her. Jeg er i tvivl, om de overhovedet er blevet bedre" Over 2 måneder har Jacob Riising forsøgt at få børn på Nyrupskolen til at bevæge sig mere. Det er tid til at gøre status over eksperimentet. Derfor sætter Jacob ind med en slutspurt, inden børnene skal tilbage på SDU's testbane for at se, om de har forbedret deres resultater. Jacob vil bl.a. se, hvad det gør ved gamerdrengen Noah, hvis han ikke gamer en hel weekend og i stedet bruger tid med familien i naturen. Forbedrer det hans resultater?