Jacob Riising har inviteret fire kendte danskere i studiet til en ordentlig omgang quiz med meget højt humør om året 1995. Aftenens gæster er Anders Breinholt, Felix Smith, Signe Lindkvist og Uffe Holm, og de ser tilbage på året, hvor USA's præsident Bill Clinton får et grineflip, en gummiged vælter muren indtil Vridsløselille Statsfængsel, og en pølsemand går amok. I 1995 er Anders Breinholt elev som falckredder, og han fortæller, hvordan det gik, da han skulle lægge drop på en ældre kvinde uden nogensinde at have lært det. Felix Smith afslører, at han som ung ville være ejendomsmægler, men droppede tanken, da det gik op for ham, at det krævede, at han skulle vide noget om penge. Uffe Holm fortæller historien om dengang, han mødte Robbie Williams og forærede ham sit armbåndsur og fik en højst overraskende tak. Og så lykkes det Signe Lindkvist at fornærme Jacob Riising.
| Name | Type | Role | |
|---|---|---|---|
| Uffe Holm | Guest Star | Self | |
| Anders Breinholt | Guest Star | Self | |
| Felix Smith | Guest Star | Self | |
| Signe Lindkvist | Guest Star | Self |