De fire sønderjyske ungkarle Calle, Henrik, Thomas og Søren Ole kaster sig ud i speeddating, når 20 singlekvinder fra hele Danmark møder op.
Har vores fire singlemænd charme nok til at overtale pigerne til at blive i det sønderjyske? Og hvad sker der, når de gerne vil have fingre i den samme pige?
Se hvordan det går, når Calle og Søren Ole forsøger at lære pigerne bedre at kende, mens de viser dem deres landsbyliv.
Nu er det blevet Thomas og Henriks tur til at guide deres udvalgte piger rundt i lokalsamfundet, så de kan købe ind på et fremtidigt liv i de små landsbyer.
De fire fyre har slået sig sammen og inviteret deres respektive piger til grillfest i forsamlingshuset, så pigerne kan se, hvordan man fester i Sønderjylland.
Thomas inviterer på is i sit lokale yndlingsområde, mens Henrik udfordrer pigerne med en kontroversiel madkonkurrence.
Der er lumre detaljer fra morgenstunden, når fyrene mødes og vender sidste uges strabadser. Og så skal Calle og Søren Ole på en sidste tur med pigerne.
Sønderjyderne skal sige farvel til deres udvalgte piger. Hvordan fortsætter kontakten mellem parrene?
I Vestsjælland får Andreas, Jannich, Kresten og Mads besøg af intet mindre end 22 kvinder. Men kan kemi og kærlighed opstå på bare tre minutter? Det finder de fire fyre ud af, når de skal speeddate pigerne. Særligt Mads får testet sine datingevner, da samtlige 22 piger gerne vil på date med den generte kalundborgenser.
Fyrene inviterer på brunch, og der er rift om pladserne hos Anders. De fire fyre kommer på glatis, når kvinderne sætter dem i den varme stol og stiller skarpe spørgsmål. Og så er det tid til, at de fire fyre skal tage det første svære valg om, hvem de vil date. Det er dog ikke alle, det går lige nemt for.
Flere af kvinderne har taget de hurtige ben på for at få en af de eftertragtede pladser ved Thomas Ms morgenmadsbord. Men en plads er ingen garanti for en date.
Victoria bliver inviteret på date, men opkaldet kommer ikke fra den fyr, hun håbede på. En flok kvinder må taget skuffet hjem, mens resten dater videre i Vestjylland. Og her vælger Mads, at hans kvinder nu skal møde svigermor på allerførste date.
Freja er på en akavet dobbeltdate med Mads og Jonas og ender med at finde ud af, at der skal rundsave på albuerne, hvis hun skal have en chance. Thomas G vil introducere sine kvinder for harpiks, når de skal på håndbolddate, og Thomas M håber at få sine kvinder til at forelske sig både i ham og den landsby, han bor i.
Der bliver flirtet igennem, når vennerne kommer forbi til fest. Thomas G får dog givet en lidt uheldig beskrivelse af sin drømmekvinde, der falder flere af kvinderne for brystet. Aftenen kulminerer med gråd, og Jonas ender i en uundgåelig konfrontation.
Der kommer uventet konkurrence til kvinderne, når to nye bejlere ankommer til Vestjylland. Angelica og Michelle gør sig på skift til overfor fyrene.
Stemningen er trykket i Vestjylland, for ikke alle kvinder får lov at date videre. Jonas tager på en hot sauna-date, og Thomas G lærer 'gå i byen'-dans.
Rikke pønser på at forføre Thomas M med 38% creme fraiche og tripledip, men hun har hård konkurrence fra en anden. Der også kamp om opmærksomheden hos Mads.
Thomas G står overfor et sidste valg mellem to skønne kvinder, og Jonas tager på en drømmedate med sin sidste kvinde, hvor han vil stille et stort spørgsmål.
Mads tager det sidste og afgørende valg og sender en kvinde skuffet og vred hjem. Men der bliver skruet op for romantikken, når Mads endelig kun har én kvinde at fokusere på. Efterfølgende skal det vise sig, om kærlighed varer ved, når hverdagen melder sig.
Fire spændte singlefyre står klar, når storbypigerne endelig ankommer til Djursland. Speeddates på kun tre minutter sætter et højt tempo, og der bliver hurtigt skabt gnister. Kvinderne giver alt, hvad de har for at charmere mændene, men en misforstået joke koster dyrebare minutter for én af dem.
Ved morgenmaden gør flere kvinder indtryk på fyrene. Tabita er klar med en lummer joke, og Mia forsøger sig med en kærlig hånd på låret. Bagefter får kvinderne en sidste chance for at fortælle noget vigtigt om sig selv, inden mændene skal træffe deres valg, og Amalie vælger at afsløre noget personligt, der kan ændre alt.
Alle følelser er uden på tøjet, når fyrene skal vælge, hvem de vil date videre. Desværre må flere kvinder tage skuffet hjem, men dagen efter er et nyt hold kvinder klar til at date. Det er overvældende for mændene, men de er også meget tiltrukket af de nye kvinder.
Der bliver flirtet igennem, når mændene skal speeddate den nye gruppe af kvinder. Imens forsøger de andre kvinder at aflede jalousien og tankerne med en spa-dag. Og så skal der dyrkes kærlighedsyoga, men Marcus kommer i alt andet end zen, da Samuel ender i nærkontakt med en af hans favoritter.
Mændene har arrangeret gallaaften, og særligt en af dem kommer tættere på sine kvinder bag forhænget i en photobooth. Men det er ikke kun glitter og bobler, for inden aftenen er ovre, skal to af mændene nemlig allerede sige farvel til én af deres kvinder, og det udløser store følelser.
Mændene har arrangeret dates for kvinderne. Brian glæder sig til at teste, om hans kvinder er klar på landsbylivet, og Christian vil have sine helt til tops i klatrehallen. Marcus og Samuel har arrangeret stranddag hjemme ved Molskroen, men pludselig tikker et uventet opkald ind.
Marcus inviterer sine kvinder på date hos 'svigermor'. Mor har pinlige historier og babybilleder klar, men daten går desværre ikke helt som planlagt.
Festteltet er pyntet, når drengenes venner kommer til Molskroen for at møde kvinderne. Helena dater stadig to fyre og er splittet over at skulle dele opmærksomheden. Ved Samuels bord bliver stemningen presset hos særligt to af kvinderne, da vennerne fortæller om hans forkærlighed for rødhårede.
Christians date tager en drejning, da han tager hul på en snak om sex, som kommer noget bag på kvinderne. Helena kan ikke længere klare at date to fyre, så hun beslutter sig for at gøre det slut med den ene. Og på Brians date føler særligt en af kvinderne sig overset.
Samuel kommer helt tæt på, når han skal lære sine kvinder at spille golf, og særligt én af dem løber med al opmærksomheden. Marcus udfordrer sine kvinder i et gokart-kapløb, og Brian og Christians kvinder er nervøse, inden de skal møde deres måske kommende svigerfamilier.
Christian har inviteret sine to sidste kvinder på romantiske solodates, inden han skal træffe sit endelige valg, men store følelser sender dagen i en uventet retning. Brian er max presset, inden han skal vælge og inviterer derfor på to meget forskellige dates for at blive klogere på sin beslutning.
Marcus skal træffe det store valg mellem sine sidste to kvinder, så han arrangerer solodates for at vise dem sit elskede Djursland. Samuel inviterer sine kvinder på en sidste tur i Ree Park, hvor den står på både vilde dyr og vilde følelser, for tiltrækningen er stor, men han kan kun vælge én.
Samuel er presset, nu hvor det endelige valg skal tages. Imens glæder de andre mænd sig til at tilbringe den sidste nat med deres kvinder. Men holder kærligheden, når kvinderne rejser hjem fra Djursland, eller kommer kragerne endnu engang til at sidde alene tilbage?