Den professionelle Jesper sætter sit gode navn og rygte på spil på sin barndoms hjemegn, når han skal forløse ambitionerne om at gøre hotellets flagskibsrestaurant - 17th - til en af landets bedste.
Det amerikanske rockband Bon Jovi spiller koncert i Sønderborg, og det betyder, at Alsik Hotel for første gang nogensinde er fuldt booket.
Vi følger endnu engang den internationalt anerkendte kok Jesper Koch og hverdagen på Danmarks nye luksushotel: Alsik Hotel. Hotellet er blevet hårdt ramt af coronavirus og har måtte lukke helt ned for gæster. Heldigvis kan Jesper bruge ventetiden til sjælden kvalitetstid med familien, hvor den står på skovtur og en tur i hjemmekøkkenet. Nedlukningen af hotellet giver også Jesper og Peter tid til at besøge deres lokale leverandører. Og her kommer Jesper til at stå ansigt til ansigt med sin store frygt, da de besøger biavleren Klaus
Anne og Joy knokler på Sergenten for at blive klar til sæsonens første dinnershow. Det er lettere sagt end gjort, når alle er nyansatte, der aldrig før har prøvet et storstilet Alsik-arrangement.
Jesper får besøg af vennerne fra Masterchef til en festlig gourmetdag i køkkenet på Alsik Hotel. De fire kokke kæmper om at dupere de kræsne gæsters ganer og nyder hinandens selskab imens.
Der er gang i den på Alsik, hvor morgenmadsbuffeten er presset efter en travl weekend. Jesper og Joy sætter os ind i de store planer om en ombygning af både kontorer og udvidelse af restaurant Alsik. Jesper har en spændende aften foran sig, når han med sine kollegaer skal deltage i Travel Awards, hvor Alsik er nomineret i den flotte kategori: årets luksushotel. Men inden showet, så er vi med Jesper, Dak og Jakob til presseevent på Masterchef.
Jesper Koch er taget til Samsø med familien, hvor han skal være dommer til Samsøs bedste kartoffelmads-konkurrence. En traditionsrig konkurrence med fokus på de gode lokale kartofler. Efter konkurrence, skal Jesper selvfølgelig se nærmere på Samsøs kartofler, når han besøger en kartoffelavler. På Alsik arbejdes der på højtryk, når den nye eventkoordinator Bolette skal stå for en bryllupsreception, hvor der er blevet bestilt en hvid bryllupskage.
Jesper og hans gode ven Jakob Mielcke er taget på herretur til Færøerne. Vejret er uforsigeligt og det får de hurtigt at mærke, når de skal ud at fange jomfruhummer med komponisten Teitur.
Det Færøske eventyr fortsætter og Jesper og Jakob skal til den smukke by Tjørnuvik for at smage på færøske lam. Men der skal ydes, før der kan nydes og derfor skal de være med til at slagte et lam. Færøerne er især kendt for skærpekød, som Jesper selvfølgelig skal smage inden deres rejse slutter af med en omgang færøske kædedans. Tilbage på Alsik følger vi oldfruen Hanne, der har travlt med at få styr på suiterne og ikke mindst pyntes romantisk op.