Home / Series / Kriminelt / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Blev jeg voldtaget?

    • February 19, 2020
    • DR1

    "Plejede I at dyrke hård sex," spurgte politiassistenten 17-årige Pernille, samme nat hun var blevet seksuelt overfaldet af sin ekskæreste. Der kom til at gå fem år, før politiet tog hendes sag alvorligt.

  • S01E02 De nye nazister

    • February 26, 2020
    • DR1

    To unge mænd er høje af lykke efter være blevet indlemmet i en nynazistisk organisation, der bruger vold rundt om i Norden. To andre fra samme organisation er fængslet for hærværk mod den jødiske kirkegård i Randers.

  • S01E03 Sagen mod Brittas børn

    • March 4, 2020
    • DR1

    Deres mor er dømt i en historisk svindelsag, og nu skal de selv for retten. Britta Nielsens tre voksne børn og deres advokater vil overbevise dommerne om, at de ikke kendte til svindlen. Men har man et ansvar for at spørge, hvor mors pengegaver kommer fra?

  • S01E04 Farvel til bandelivet

    • March 12, 2020
    • DR1

    Med en pistol i lommen og iført skudsikker vest begynder Ali på HF. Han er 25 år, har været i fængsel de syv af dem, og kriminalitet er for ham som at trække vejret. Hans livs sværeste kamp er nu begyndt: At vende banderne ryggen og opbygge et liv uden kriminalitet.

  • S01E05 For syg til fængsel

    • March 25, 2020
    • DR1

    Viola er dømt for brandstiftelse og grov vold, men hun sidder ikke i fængsel. I stedet kan Kriminalforsorgen og psykiatrien beslutte, at hun er så farlig, at hun skal indlægges. Viola er skizofren, og en mentalundersøgelse konkluderede, at hun er uegnet til fængsel. Hvordan sådan en undersøgelse foregår, det finder retskorrespondent Trine Maria Ilsøe ud af, da hun selv bliver mentalundersøgt.

  • S01E06 "Rasmus" er pædofil

    • October 15, 2020
    • DR1

    Rasmus er pædofil, og han er dømt for at hente og dele billeder og videoer af seksuelle overgreb på børn. Mens politikere, politi og retsvæsen strammer grebet om folk, der begår overgreb på børn, kæmper Rasmus for at kunne holde ud at leve med sin skamfulde hemmelighed.

  • S01E07 Fængsler under pres

    • October 21, 2020
    • DR1

    Vold og trusler mod de ansatte, og indsatte der isoleres i strafceller. Fængselsbetjenten Martin og indsatte Jaffar oplever hverdagen i fængslet som barsk. Overfyldte fængsler med stadig færre fængselsbetjente bekymrer dem begge: Risikerer fængslerne at gøre de kriminelle mere hårdkogte?

  • S01E08 Forfulgt af en stalker

    • October 29, 2020
    • DR1

    Signes ekskæreste har overvåget, truet og forfulgt hende, siden hun slog op. Hun frygter for sit liv og har søgt tilflugt på et krisecenter. Carsten var så besat af sin ekskæreste, at han satte en gps i hendes bil og overvågede hende i døgndrift. Stalking er en af de mest udbredte forbrydelser, og alligevel kan det stå på i årevis, før retsvæsnet får det stoppet.

  • S01E09 Jeg kørte ham ihjel

    • November 5, 2020
    • DR1

    Et øjeblik, en cyklist, et højresving og Preben havde i sin lastbil kørt en mand ihjel. Ulykken kostede Preben en tur gennem retssystemet og forandrede ham for altid. Hvad skal straffen være for en ulykke, der ender i et dødsfald?

  • S01E10 'Rejs hjem til dit abeland'

    • November 12, 2020
    • DR1

    Musah blev slået i gulvet af en mand, der forinden havde kaldt ham neger og abe. Musah mener selv, at det var et racistisk overfald. Men det er politiet ikke så overbevist om. Der er stor forskel på antallet af registrerede hadforbrydelser og på hvor mange, der ligesom Musah føler sig som ofre for en hadforbrydelse.

  • S01E11 Da Celine kom for en dommer

    • November 19, 2020
    • DR1

    Celine var bare 14 år, da hun filmede et overfald og delte videoen. Det er kriminelt, men Celine var for ung til at blive straffet i en retssal. I stedet blev hun en sag for det nye Ungdomskriminalitetsnævn. Og så blev hun alligevel stillet for en dommer. Men er det løsningen for børn, der bryder loven?

  • S01E12 Dræbt i den bornholmske skov

    • November 26, 2020
    • DR1

    I en skov på Bornholm blev 28-årige Philip tæsket ihjel. Det kunne have været en drabssag, som aviserne hurtigt nævnte og lige så hurtigt glemte. Men beskyldninger om racistisk drab har gjort Philips død til en fortælling, som hele verden har en holdning til. Midt i den storm af holdninger skal det lille samfund videre ud af sorgen og vreden.

  • S01E13 I fængsel på ubestemt tid

    • December 3, 2020
    • DR1

    Miki er farlig. Sådan lød konklusionen, sidst Miki fik en dom for grov vold. Han blev idømt forvaring; fængsel på ubestemt tid. Han kommer først ud af fængslet, når det vurderes, at han ikke længere er farlig. Så nu frygter Miki, at han aldrig får lov at mærke friheden igen.

  • S01E14 Unge knivstikkere

    • December 10, 2020
    • DR1

    Et slagsmål på en parkeringsplads mellem to grupper unge ender med, at en 18-årig dør af knivstik. En 16-årig dreng er nu tiltalt for at have ført kniven. Flere bliver dømt for at bære kniv på gaden i Danmark, og i det er især unge, der bryder loven.

  • S01E15 Drømmen om det perfekte kup

    • December 17, 2020
    • DR1

    Røveren Anders Adali har elsket at planlægge kup i millionklassen. For bag det perfekte kup ligger månedsvis af detaljeret planlægning. Det kræver en usædvanligt god hukommelse og en psyke, der ikke kender nogen grænser.

Season 2

  • S02E01 Da Skagens klitter blev skamferet

    • April 7, 2021
    • DR1

    Klitter på Skagens Sønderstrand blev skamferet af en gummiged, og to mænd er nu tiltalt for groft hærværk. For skagboerne er sagen langt mere alvorlig end blot end en hærværkssag. For hvem har egentlig ret til at bestemme, hvordan naturen skal se ud?

  • S02E02 Dobbelt straf i en coronatid

    • April 14, 2021
    • DR1

    'Nikolaj' risikerer en ekstra lang fængselsstraf for at have medbragt en Mette Frederiksen-dukke til en Men In Black-demonstration. Nanna holdt tale og fik to års fængsel. Nu er hendes kæreste på gaden for at protestere mod dobbelt straf for optøjer ved coronademonstrationer. Var det overhovedet meningen, at den dobbelte straf skulle gives til demonstranter?

  • S02E03 Mit liv som svindler

    • April 21, 2021
    • DR1

    Lars lever det fede liv på solkysten med pool og havudsigt. Det har han råd til, fordi han har svindlet flere mennesker, end han har tal på. Digitale svindlere som Lars får dig til at betale for ting, der ikke eksisterer. Og nogle af dem går bevidst efter sårbare mennesker.

  • S02E04 I livsfare på jobbet

    • April 28, 2021
    • DR1

    Anja er blevet truet, overfaldet og slået på sit arbejde. Det har været så voldsomt, at hun har følt sig i livsfare. Hun ved, at job som hendes af og til koster kollegaer livet. Og nu ved Anja ikke, om hun kan klare mere.

  • S02E05 Vaneforbryderen fra Vendsyssel

    • May 5, 2021
    • DR1

    Kuno er røget ind og ud af fængsel så mange gange, at han efterhånden har tilbragt halvdelen af sit voksne liv bag tremmer. Nu ser han med skam sin kriminelle fortid i øjnene, for han er ude og har sat sig for at lægge kriminaliteten endegyldigt bag sig.

  • S02E06 Kan Loke blive politiets nye brandhund?

    • May 12, 2021
    • DR1

    Politihunden Loke kæmper for at blive en af politiets få, stærkt specialiserede hunde, der med snuden kan finde ud af, om en brand er påsat. Specialtrænede hunde, der fx kan finde lig under vand, brændbare væsker eller sprængstoffer, har været uundværlige efterforskere i de seneste års største kriminalsager.

  • S02E07 Bedøvet og overfaldet på familieferien

    • May 19, 2021
    • DR1

    Maria var på ferie med mand, børn og sin mor, da hun blev udsat for en grov forbrydelse. Hun kender ikke selv omfanget af, hvad der er sket, for nogen havde puttet stoffer i hendes drink. Tågede glimt i erindringen og en ubehagelig kropslig fornemmelse afslører kun lidt om, hvad der foregik den frygtelige nat.

  • S02E08 I terroristernes kugleregn

    • May 26, 2021
    • DR1

    Da terroristerne holdt nogle sekunders pause i deres brutale nedskydning af cafeegæster, tog Jesper mod til sig og løb for livet. Jesper har overlevet det, som efterretningstjenesterne for alt i verden vil forhindre sker igen.

  • S02E09 Hvem har snaget i vores intime billeder?

    • September 22, 2021
    • DR1

    Et brev fra politiet blev en bombe i Emmi, Emmelie og Anne-Sofies liv. I brevet står, at nogle af deres allermest private billeder indgår i en enorm sag om hacking og muligvis også ulovlig deling af billeder. Og nu aner de ikke, hvor deres intime billeder er havnet.

  • S02E10 Med politiet på narkorazzia

    • September 29, 2021
    • DR1

    Politiet vil have ram på en gruppe, som formodes at stå bag hashsmugling i millionklassen. Skal det lykkes, kræver det, at ni personer bliver anholdt på forskellige adresser inden for ganske få minutter. Derefter skal deres hjem ransages for stoffer, våben og kontanter.

  • S02E11 Stjålet i Danmark, skjult i Rumænien

    • October 6, 2021
    • DR1

    Sækkevis af tyvekoster fra en masse indbrud i Danmark dukker op langt ude på landet i Rumænien. Mens politiet sender tyvekosterne retur til Danmark, følger Trine Maria Ilsøe sporene af tyvekosterne og den formodede hæler i Rumænien.

  • S02E12 Operation Goldfinger

    • October 13, 2021
    • DR1

    En kvindelig kurer bliver taget i at smugle kilovis af kokain ind i Danmark. Politiet mener, at hun blot er en lille fisk i det, som ender med at blive Danmarks hidtil største narkosag, operation Goldfinger.

  • S02E13 Jeg skød en mand

    • October 20, 2021
    • DR1

    Martin er første betjent på stedet, da en psykisk syg mand skal standses. Manden har truet flere voksne og børn nær en børnehave, og Martin trækker sin tjenestepistol. Martin ender med at sigte og skyde manden, og det sætter gang i den helt store politiundersøgelse.

  • S02E14 Torpederet af en vanvidsbilist

    • October 27, 2021
    • DR1

    Lone var millimeter fra at miste livet, da en vanvidsbilist mejede hende ned. Det viste sig ikke at være første gang, den samme bilist fik dom for at køre så farligt. Hvorfor er de vilde bilister så svære at stoppe?

  • S02E15 Mor i himlen, far i fængsel

    • November 3, 2021
    • DR1

    "Der er blod over det hele. Jeg kan ikke vække mor," råber den treårige dreng til sin morfar. Drengen har netop set sin far skære halsen over på hans mor. Hvad sker der med børn, når far slår mor ihjel?

  • S02E16 Kan Anders bare forsvinde?

    • November 10, 2021
    • DR1

    Anders blev sidst set på en tankstation en nat i januar. Siden har ingen hørt fra ham. Politiets hunde leder efter Anders, mens familien leder efter svar. For er det muligt at forsvinde uden et spor?

Season 3

  • S03E01 Hvorfor skulle min Nicoline dø?

    • February 3, 2022
    • DR1

    Nicoline blev en nat forrige sommer tæsket og dræbt. Nicolines mor, Maria, er i den dybeste sorg og kæmper sig igennem en retssag præget af løgne og brutale detaljer.

  • S03E02 Stemplet som creepy præst

    • February 10, 2022
    • DR1

    John har været sognepræst i over 20 år, da han bliver politianmeldt. En konfirmand synes, at han er for nærgående over for pigerne på konfirmandholdet. Mistanken kommer til at forandre Johns liv for altid.

  • S03E03 Freyjas farlige mand (1:2)

    • February 17, 2022
    • DR1

    Freyja forelskede sig i Flemming. De flyttede sammen og fik børn. Da de blev separeret, blomstrede Freyja op. Og så slog Flemming hende ihjel.

  • S03E04 Freyjas farlige mand (2:2)

    • February 17, 2022
    • DR1

    Freyja blev dræbt af Flemming, kort efter hun havde forladt ham. Freyja blev Flemmings andet drabsoffer. For 25 år siden stak han sin 20-årige ekskæreste ihjel.

  • S03E05 Nakskovs ustoppelige stalker (1:2)

    • March 17, 2022
    • DR1

    "Jeg har lyst til at skære dit hoved af!" Sådan lyder bare en af de mange trusler, som Mia modtager fra en eks-flirt. Anna har været kæreste med den samme mand, og han truer og stalker også hende. Nu beslutter de to sammen at sætte en stopper for ham.

  • S03E06 Nakskovs ustoppelige stalker (2:2)

    • March 17, 2022
    • DR1

    Michael har stalket Anna, Mia og flere andre kvinder. Selv om politiet har forbudt ham at kontakte kvinderne, bliver han ved med at true dem og deres familier. En stjerneadvokat træder til, og nu kan de endelig møde ham i retten.

  • S03E07 Christian forpurrede et skoleskyderi

    • March 31, 2022
    • DR1

    I et af internettets mest dunkle hjørner får it-efterforskeren Christian øje på en profil, som gør ham bekymret. Profilen udtrykker et ekstremt had til kvinder, elsker våben og er fascineret af skoleskyderier. Christian har opdaget en mand, som er i fuld gang med at planlægge skoleskyderier i Danmark.

  • S03E08 Min fars brutale død

    • September 22, 2022
    • DR1

    Michelles far Kim var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. På vej hjem fra en glad aften i Frederikssund blev han slået og sparket så brutalt, at han endte døende på asfalten.

  • S03E09 Dræbt på den lukkede afdeling

    • September 29, 2022
    • DR1

    Stine var så psykisk syg, at hun ikke kunne passe på sig selv, og hendes mor fik hende derfor indlagt på psykiatrisk hospital. To uger senere slog en medpatient Stine ihjel. Hvordan kunne det ske?

  • S03E10 Jeg kan finde drabsmændene

    • October 6, 2022
    • DR1

    Martin efterforsker drab og er frustreret over bunken af uopklarede sager. Han kæmper for at få lov at bruge en opklaringsmetode, som politiet i dag ikke må bruge. En metode, som satte svensk politi på sporet af gerningsmanden til et 16 år gammelt dobbeltdrab.

  • S03E11 Oles ord mod betjentens

    • November 3, 2022
    • DR1

    Ole har klaget over den betjent, der anholdt ham en nat i Jomfru Ane Gade i Aalborg. Ole var 17 år og fuld, og kom blødende hjem efter anholdelsen med et flækket øjenbryn og en hjernerystelse.

  • S03E12 Fri efter 600 dage

    • November 10, 2022
    • DR1

    Mahmoud var lige kommet ud af eksamenslokalet, da to betjente dukkede op på hans pædagogstudie og anholdt ham. Der kom til at gå næsten to år, før han igen var en fri mand.

Season 4

  • S04E01 Angrebet i Field's (1)

    • March 2, 2023
    • DR1

    Sofie ser manden med riflen i øjnene og fryser. Hun kan ikke bevæge sig. Ambulanceredderen Thomas løber mod strømmen af mennesker, der flygter ud fra Field's. Han skal ind uden at vide, hvad der møder ham.

  • S04E02 Angrebet i Field's (2)

    • March 9, 2023
    • DR1

    Den lægestuderende Dalia er egentlig på indkøbstur i Field's, men må bruge alt, hun har lært, i kampen for at redde livet på en skudramt kvinde. Sofie ser døden i øjnene.

  • S04E03 Efterladt af kvinden i den røde Porsche

    • March 16, 2023
    • DR1

    En kvinde i en rød Porsche kørte dengang 12-årige Line ned. Kvinden stak af fra ulykkesstedet og blev tiltalt for biltyveri og hensynsløs kørsel, men hun udeblev gang på gang fra retten. Kunne det betale sig for hende?

  • S04E04 Min eller voldsmandens frihed?

    • March 23, 2023
    • DR1

    Birgitte blev gang på gang tæsket og truet af sin kæreste, og han blev dømt til at bære en fodlænke, der alarmerer politiet, hvis han nærmer sig hende og hendes norske hjemby. I Danmark stak Sarah af fra sin kontrollerende og voldelige kæreste, og siden da har hun mistet sit hjem og sin frihed.

  • S04E05 Jagten på pengesmuglerne

    • March 30, 2023
    • DR1

    I Københavns Lufthavn leder politi og specialtrænede hunde efter kontanter i passagerernes bagage. For kriminelle sender store beløb danske kroner i rede penge ud af landet.

  • S04E06 Forsøgte plejeren at dræbe min far?

    • April 6, 2023
    • DR1

    Karinas far er offer i en historisk retssag i Randers. To gange inden for få dage bliver han hasteindlagt fra sit plejehjem, og det viser sig, at han og tre andre beboere er blevet forgiftet.

  • S04E07 De voksne døde, jeg lever

    • April 13, 2023
    • DR1

    Majas mor blev dræbt af en kæreste, og liget blev efter lang tids søgen fundet i et køleskab. Som 19-årig skal Maja finde styrken til at skabe sig et godt voksenliv.

  • S04E08 Præst blandt drabsmænd

    • April 20, 2023
    • DR1

    I et af Danmarks mest sikrede fængsler arbejder Ruben som præst. For selv hårdkogte kriminelle kan have brug for en samtale eller en salme.

  • S04E09 Forsvarer i Mia Stevn-sagen

    • September 14, 2023
    • DR1

    Mette Grith Stage skal forsvare den mand, der er tiltalt for at have dræbt, voldtaget og parteret Mia Skadhauge Stevn. Alle har ret til et godt forsvar, mener hun, men hvor langt vil hun egentlig gå?

  • S04E10 Dusørjægeren og sølvskatten

    • September 21, 2023
    • DR1

    Casper sætter sig for at finde en sølvskat, som er blevet stjålet fra en samler. Samleren har udlovet en milliondusør, men alt går ikke efter planen.

  • S04E11 Ulovlige fisk for millioner

    • September 28, 2023
    • DR1

    Lystfiskeren Nicklas får en stor sølvlaks på krogen, og det bliver begyndelsen på en årelang straffesag. En lokal fiskeproducent er tiltalt for at have tjent 190 millioner kroner på fusk med fisk.

  • S04E12 Lokket i døden på Djursland (1:2)

    • October 5, 2023
    • DR1

    40-årige Frank blev slået ihjel på et ellers idyllisk sted på Djursland. Hvad skete der egentlig i Franks liv op til, han forsvandt?

  • S04E13 Lokket i døden på Djursland (2:2)

    • October 5, 2023
    • DR1

    Frank var udsat for flere drabsforsøg, inden han blev slået ihjel. Hvordan kunne en hel flok mennesker blive enige om, at Frank skulle dø?

  • S04E14 I fængsel i Grønland

    • October 19, 2023
    • DR1

    Marshall har begået så meget vold, at han er idømt forvaring på ubestemt tid. Kom med ind bag murene til Grønland hårdeste kriminelle.

  • S04E15 De usynlige ar fra Hr. Doktor

    • October 26, 2023
    • DR1

    Mathilde lå på hospitalet med et ødelagt knæ og kunne ikke slippe væk, da lægen forgreb sig på hende. Lægen blev dømt for adskillige overgreb, men for Mathilde er der slet ikke sat punktum.

Season 5

  • S05E01 Hestekrigen i Skals (1:2)

    • February 8, 2024
    • DR1

    Amerikanske Tyrell er berider og arbejder en kort periode på Viegård Stutteri i Skals. Da han på Facebook deler billeder af stutteriets afmagrede heste, sætter det gang i vrede dyreaktivister fra nær og fjern.

  • S05E02 Hestekrigen i Skals (2:2)

    • February 8, 2024
    • DR1

    Dyreaktivisten Inge kommer omtumlet ud fra et sammenstød med en af Viegård Stutteris medarbejdere. Konflikten omkring stutteriet bliver stadig mere voldelig.

  • S05E03 Narkofabrikken på Gyllingnæs

    • March 7, 2024
    • DR1

    En narkofabrik langt ude på landet bliver stormet af politiet. Noget så uskyldigt som en flaske kakaomælk har sat politiet på sporet af en af de største danske sager om produktion og salg af amfetamin.

  • S05E04 Diktaturets lange arme

    • March 14, 2024
    • DR1

    Helen er bange og kigger sig over skulderen, når hun tager toget hjem fra job. Hun burde føle sig tryg her i Danmark, men diktaturet, hun engang flygtede fra, kan stadig nå hende.

  • S05E05 Drabsmand uden fortrydelse

    • March 21, 2024
    • DR1

    81-årige Ebbe Preisler er overbevist om, at han gjorde det rigtige, da han slog sin syge kone ihjel. Men hans handling er kriminel, for i Danmark er drab aldrig tilladt.

  • S05E06 Politiet på menneskejagt

    • March 28, 2024
    • DR1

    Da en 13-årig pige forsvinder i Kirkerup, begynder en intens menneskejagt. Politiet må tage alle midler i brug for at finde pigen.