Home / Series / Lufthavnens Beredskab / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Afsnit 1

    • October 17, 2019
    • Kanal 5 (DK)

    I ’Lufthavnens beredskab’ kommer vi helt tæt på de to enheder ’Security’ og ’Brand og Redning’, der hver dag har ansvaret for at opretholde sikkerheden for de mange millioner af rejsende, der passerer Københavns Lufthavn døgnet rundt. De to enheder skal balancere mellem at være tryghedsskabende og hjælpsomme til at reagere i en fart, når de skal yde førstehjælp til passagerer eller stoppe kriminelle før de letter. Vi møder Martin fra Brand og Redning, der bliver kaldt ud til en sydkoreansk passager, som har akut brug for hjælp. Da han ankommer og undersøger den ældre mand, mistænker han, at der kan være tale om en blodprop i hjernen. Charlotte fra Security bliver kaldt ud til et fly, hvor piloten har smidt en mand af flyet, og hun må finde de helt store overtalelsesevner frem for at tale manden til ro. Ved sikkerhedsbåndet spotter personalet en genstand, der på mistænkelig vis ligner en bombe. Og de tager ingen chancer.

  • S01E02 Afsnit 2

    • October 24, 2019
    • Kanal 5 (DK)

    Brand og Redning kører med fuld udrykning til en restaurant i lufthavnen, hvor en passager er faldet om. En ambulance bliver tilkaldt og det er nu op til Security at eskortere den sikkert frem til den syge passager. Operationscenteret spotter en mistænkelig mand på deres overvågning, der giver tegn til bekymring. Manden går rundt og sætter en lighter op til brandalarmerne og Security tilkaldes med det samme. Ved en indkørsel til lufthavnen bliver en ung mand kørt ned af en bil, og Brand og Rednings First Responders må rykke ud. Og så fortæller Henrik fra operationscenteret om to mænd, der forsøger at fragte narko via en kurervirksomhed i Københavns Lufthavn.

  • S01E03 Afsnit 3

    • October 31, 2019
    • Kanal 5 (DK)

    En mand besvimer ved det centrale security check, og Brand og Redning må skynde sig frem for at yde assistance. Security bliver flere gange tilkaldt til en mand, som skal smides ud af lufthavnen. I en japansk familie er bedstemoren faldet om, og Security gør alt, hvad de kan, for at hjælpe den ældre dame og resten af familien. I et fly, der er ved at lande, har en passager fået et hjerteanfald, så Brand og Redning står klar til at yde førstehjælp - men pludselig får selvsamme fly tekniske problemer, og så bliver hele lufthavnens beredskab sat i aktion.

  • S01E04 Afsnit 4

    • November 7, 2019
    • Kanal 5 (DK)

    På overvågningen spotter operationscentret en mistænkelig adfærd i terminal 3. En mand går rundt med en boltsaks, så Security må rykke ud for at få undersøgt sagen nærmere. I terminal 2 har en canadisk pige fået det dårligt, og det er Brand og Rednings opgave at sørge for, at hun får det bedre. Lige uden for lufthavnen er en varebil kørt ud over en skrænt, og hele beredskabet må rykke ud. En kvinde er blevet klemt mellem to biler, men imens Security beroliger de pårørende, bliver de kaldt ud til et fly, der må foretage en sikkerhedslanding.

  • S01E05 Afsnit 5

    • November 14, 2019
    • Kanal 5 (DK)

    En lille familie fra Etiopien går den forkerte vej igennem sikkerhedsslusen, og det er potentielt en stor risiko for sikkerheden i lufthavnen, så Security må skynde sig ud for at hjælpe familien. En ældre passager har fået et ildebefindende lige inden han skulle flyve, så Brand og Redning kører afsted for tjekke ham. Midt i opgaven bliver de kaldt ud til en bilulykke, så de må overlade ham til Security imens de suser afsted med udrykning. Og så har Security besvær med en aggressiv svensk kvinde, som både slår personalet og kører sin baggagevogn ind i dem.

  • S01E06 Afsnit 6

    • November 21, 2019
    • Kanal 5 (DK)

    En ældre kvindelig passager har fået det meget skidt inde i transitområdet, så Brand og Redning må rykke ud for at hjælpe hende. De beslutter, at der skal tilkaldes en ambulance og det er Securitys opgave, at få den sikkert frem. Security får en melding om, at der blevet fundet et halvt kilo hash i lufthavnen og de bliver kaldt ud til en mand, som har stjålet i en af kioskerne i terminal 3. Og så må Brand og Redning skynde sig ud til et barn, der har fået en allergisk reaktion.

  • S01E07 Afsnit 7

    • November 28, 2019
    • Kanal 5 (DK)

  • S01E08 Afsnit 8

    • February 6, 2020
    • Kanal 5 (DK)

    Charlotte og David fra Security forsøger at hjælpe en meget beruset mand, der er blevet afvist fra sit fly mod Wien. Men da manden begynder at tage fat i Charlotte, ser de ingen anden udvej end at tage fat i ham og tilkalde politiet. Stig og Mikkel fra Brand og Redning bliver kaldt ud til en norsk kvinde og da hun har været besvimet og ukontaktbar, bliver en ambulance tilkaldt ude fra. Og så bliver Claus og Michael fra Security kaldt ud til en polsk mand, der har overnattet på lufthavnens område. Og det er ikke første gang at Security møder netop denne mand.

  • S01E09 Afsnit 9

    • February 6, 2020
    • Kanal 5 (DK)

    På overvågningskameraerne spotter operationscentret en italiensk kvinde, der pludselig falder om. Kvinden taler kun italiensk, så da Brand og Redning og Security kommer frem, må de få assistance fra en italiensktalende kollega fra det centrale sikkerhedstjek. I bagageafdelingen er en medarbejders fod kommet i klemme under en transportvogn, så Stig og Mikkel fra Brand må tilse kollegaen. En brandalarm er gået på et toilet, og Brand og Redning rykker ud i fuldt udstyr. Og så må Brian og Lasse fra Security skynde sig ud til en gate, hvor en afvist amerikansk passager udviser truende adfærd.

  • S01E10 Afsnit 10

    • February 13, 2020
    • Kanal 5 (DK)

    En kvinde har slået alarm da en mand har fulgt efter hende i metroen og udvist grænseoverskridende adfærd. Claus og Michael fra Security må rykke ud og finde manden. Brand og Redning bliver kaldt til et legeområde hvor en lille pige er faldet og bløder fra hovedet. David og Charlotte fra Security skal hjælpe en kvinde der gerne vil have sin kniv med ud på sin rejse, men samtidig er der en ældre kvinde der falder om ved sikkerhedsbåndet. Ved det centrale sikkerhedscheck bliver der foretaget en stikprøve på en tilfældig håndbagage. Og da den testes for eksplosiver, slår den ud.

  • S01E11 Afsnit 11

    • February 20, 2020
    • Kanal 5 (DK)

  • S01E12 Afsnit 12

    • February 27, 2020
    • Kanal 5 (DK)

Season 2

  • S02E01 Afsnit 1

    • February 13, 2024

    Hårdt vejr har ramt Københavns lufthavn, og Gitte og Michael fra security forbereder sig på at eskortere en ambulance ud til et fly, der snart lander med en syg passager ombord. Men pludselig opstår en presset situation, for det dårlige vejr har resulteret i at en akutlægehelikopter har anmodet om landing i Københavns Lufthavn. Nu har Gitte og Michael travlt, for begge de alvorligt syge mennesker skal så hurtigt som muligt ud af Lufthavnen. I Operationscentret modtager de en usædvanlig melding – en mand har forsøgt at komme igennem security med to pistoler i tasken. Og så er en mand blevet afvist på sit fly, fordi han er for fuld til at rejse. Nu er det op til sikkerhedspersonalet at sørge for manden forlader gaten uden at skabe problemer for sig selv eller andre passagerer.

  • S02E02 Afsnit 2

    • February 20, 2024

    Sikkerhedsberedskabet får brug for al deres erfaring med konflikthåndtering, da de bliver kaldt til en gate, hvor en beruset rejsende er blevet nægtet adgang til det fly, han har billet til. Manden bliver mere og mere vred, og det er nu op til Charlotte og Michael at håndtere ham, uden han er til fare for nogen. I transitområdet har en udenlandsk rejsende brystsmerter. Securityteamet Gitte og Steen er de første på stedet og skal finde ud af, hvor akut hans tilstand er. Selvom den rejsende fortæller, at han har det bedre, er redningsholdet bekymret for hans smerter og åndenød. For de symptomer kan være tegn på en blodprop.

  • S02E03 Afsnit 3

    • February 27, 2024

    Jonas Vingegaard ankommer til lufthavnen efter sin anden Tour de France-sejr. VIP-chefen skal sørge for, at både velkomst og sikkerhed er i top.

  • S02E04 Afsnit 4

    • March 5, 2024

    Et fly med bremseproblemer må sikkerhedslande. Både brandkøretøjer og security rykker ud for at være klar til at håndtere fly og passagererne ombord.

  • S02E05 Afsnit 5

    • March 12, 2024

    Lufthavnen får royalt besøg, da det spanske kongepar har meldt deres ankomst. Men kort før ankomsten viser det sig at trapperne, der skal kobles til privatflyet, er for lave og de spanske flag for små, så VIP-chefen Susanne får travlt.

  • S02E06 Afsnit 6

    • March 19, 2024

    Der er kun to dage til juleaften, og det er en af de mest travle dage i lufthavnen. Gitte og Steen skal rykke hurtigt, da en brandalarm går i bagagehåndteringen under terminal 3. For en brand kan betyde massiv evakuering af lufthavnen.

  • S02E07 Afsnit 7

    • March 26, 2024

    Securityholdet Charlotte og Michael bliver tilkaldt for at håndtere en passager, der mener, han har ret til at ryge ombord på et fly. I sikkerhedskontrollen slår en rutinetest for sprængstoffer pludselig ud på et ægtepars håndbagage.

  • S02E08 Afsnit 8

    • April 2, 2024

    På lufthavnens brandstation modtager de en akut melding fra operationscentret. En mand er pludselig faldet om, og både security samt Martin og Henrik fra brand og redning er hurtigt fremme ved gaten.

  • S02E09 Afsnit 9

    • April 9, 2024

    Et fly skal pludselig sikkerhedslande i Københavns Lufthavn, så hele beredskabet bliver aktiveret. Charlotte og Rie bliver kaldt til et nærliggende hotel for at løse en konflikt med en beruset mand, der har misset sit fly.

  • S02E10 Afsnit 10

    • April 16, 2024

    I operationscentret forsøger Henrik at opklare et tricktyveri ved at gennemgå optagelserne fra overvågningskameraerne minutiøst. Henrik har mange års erfaring med at spotte tricktyverier og arbejder tæt sammen med politiet for at stoppe dem.

  • S02E11 Afsnit 11

    • April 23, 2024

    En mand har fået et hjerteanfald i luftrummet over København, så han skal hurtigst muligt lande. Gitte og Michael tager sig af hans chokerede medrejsende.

  • S02E12 Afsnit 12

    • April 30, 2024

    Lufthavnen er fyldt med politi, da den travleste vej ind til lufthavnen bliver spærret af en gruppe demonstranter. De har sat sig midt på vejen, så nu skal politiet bære dem væk.