25-årige Lykke har netop afsluttet sin uddannelse med topkarakterer og er klar til at gøre kometkarriere hos medicinalgiganten SanaFortis - men da hun er på vej til jobsamtale, ramler hun ind i Anders Assing. Lykkes tvillingebror Thomas er, efter flere års behandling mod tilbagevendende depressioner, lige ved at nå i mål med sit jurastudie - men så får han ny terapeut, Anders Assing. På SanaFortis står alt på gloende pæle op til præsentationen af firmaets nyudviklede stress-pille - og situationen nærmer sig nedsmeltning, da Anders Assing også her kommer på banen.