Home / Series / Matador / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Den rejsende

    • November 11, 1978
    • DR1

    1. episode: Den rejsende (1929) Mads Andersen-Skjern ankommer til Korsbæk som handelsrejsende sammen med sønnen Daniel. Under sit besøg hos Damernes Magasin finder Mads ud af, at der er gode muligheder for at åbne en konkurrerende forretning i byen. Mads falder i snak med den lokale grisehandler Oluf Larsen, der giver ham husly for natten. Hos bankdirektør Hans Christian Varnæs afholdes der selskab til ære for lillebror Jørgen, der er blevet valgt som folketingskandidat for de konservative i Korsbæk. Mads Skjern tager dagen efter ind til byens hovedgade og køber ejendommen lige overfor Damernes Magasin.

  • S01E02 Genboen

    • November 18, 1978
    • DR1

    2. episode: Genboen (1929) Mads Andersen-Skjern går i Korsbæk Bank for at låne penge til etablering af sin manufakturforretning. Han afvises af bankdirektør Varnæs, der er personlig ven med indehaveren af Damernes Magasin Albert Arnesen. Mads skaffer på anden vis pengene og åbner forretningen Tøjhuset. Forretningen går strygende, og snart ansætter Mads Andersen-Skjern en lærling og senere Oluf Larsens datter Ingeborg. Hun flytter ind hos Mads og Daniel sammen med datteren Ellen.

  • S01E03 Skiftedag

    • November 25, 1978
    • DR1

    3. episode: Skiftedag (1930) Kunderne strømmer til Tøjhuset. Da byens baronesse skifter fra Damernes Magasin til Tøjhuset, begynder det for alvor at se sort ud for Albert Arnesen, der har store økonomiske problemer. Albert reddes imidlertid, da hans førstemand hr. Schwann pludselig arver og sætter pengene i forretningen. Den nyuddannede ekspedient Arnold Vinter skifter ligeledes fra Damernes Magasin til Tøjhuset, hvor arbejdsforholdene og lønnen er bedre. Mads udvider Tøjhuset, begynder at låne penge ud og ansætter syersker til at sy for sin forretning. Han gifter sig med Ingeborg, så datteren Ellen kan komme ind på byens privatskole.

  • S01E04 Skyggetanten

    • December 2, 1978
    • DR1

    4. episode: Skyggetanten (1931) Mads Andersen-Skjerns' udlånsforretninger går så godt, at han henter sin bankuddannede bror Kristen til byen. Kristen forelsker sig i bankdirektør Varnæs' svigerinde Elisabeth Friis. Deres forhold varer imidlertid kort, for da Hans Christian Varnæs fortæller Elisabeth, at Mads og Kristen låner penge ud og dermed konkurrerer med Korsbæk Bank, gør hun det forbi. Albert Arnesen mangler igen penge til Damernes Magasin og er tvunget til at sælge sit sommerhus. Familien Varnæs møder ved et tilfælde Jørgen Varnæs sammen med sin elskerinde Gitte Graa.

  • S01E05 Den enes død

    • December 9, 1978
    • DR1

    5. episode: Den enes død (1932) Elisabeth Friis, der har været husholderske hos familien Varnæs, beslutter sig for at flytte i egen lejlighed og blive spillelærerinde. Mads opkøber naboejendommen og udvider forretningen. Familien står også overfor en udvidelse, da Ingeborg er gravid. Albert Arnesen har igen brug for penge, men da Korsbæk Bank har lukket pengekassen i, krakker Damernes Magasin. Albert går slukøret hjem og falder død om. Jørgen Varnæs' kone Minna har fundet ud af, at hendes mand har en hemmelig elskerinde og vil derfor skilles.

  • S01E06 Opmarch

    • December 16, 1978
    • DR1

    6. episode: Opmarch (1932) Albert Arnesens enke Vicki har besluttet sig for at rejse til København. Hendes far oberst Hachel er meget imod, og det ender med et brud mellem de to. Mads køber det konkursramte Damernes Magasin med planerne om at åben en bank. Ingeborgs tidligere mand Holger Jørgensen flytter til Korsbæk. Mads sørger imidlertid for, at han bliver fyret og sendt til Canada. Hans Christian Varnæs forsøger forgæves at redde sin brors ægteskab og politiske karriere ved at forære hans elskerinde Gitte Graa en rejse. Mads og Ingeborg får fællesbarnet Erik og bortkaster efternavnet Andersen.

Season 2

  • S02E01 Fødselsdagen

    • November 17, 1979
    • DR1

    7. episode: Fødselsdagen (1933) Tøjhuset udvides og skifter navn til Skjerns Magasin. Omegnsbanken åbner med Mads Skjerns bror Kristen som direktør. Jørgen Varnæs' skilsmisse og hans nye elskerinde Gitte Graa har kostet ham dyrt. Han sælger sine aktier og sin bestyrelsespost i Korsbæk Bank til Viggo Skjold Hansen. Mads Skjern har planer om at opføre en konfektionsfabrik og forsøger med byrådssekretær Lunds hjælp at skaffe sig en af kommunens grunde. Hans Christian Varnæs indleder et forhold med den unge bankassistent Ulla Jacobsen. Fru Fernando Møhge fejre sin 100-års fødselsdag, selvom det viser sig at hun kun er 90 år.

  • S02E02 Komme fremmede

    • November 24, 1979
    • DR1

    8. episode: Komme fremmede (1934) Den internationale kendte maler Ernst Nyborg ankommer til Korsbæk i forbindelse med sin udstilling i byen. Byrådssekretær Lund, der har store økonomiske problemer, skifter pludselig fra Korsbæk Bank til Omegnsbanken. Mads Skjern skal bruge byrådssekretæren i forbindelse med købet af en kommunal byggegrund. For at sætte mere skub i tingene betaler Mads på byrådssekretærens opfordring Ernst Nyborg for at male et portræt af borgmesteren. Jørgen Varnæs, der igen har økonomiske problemer, pantsætter sin grund på Fedet.

  • S02E03 Hen til kommoden

    • December 1, 1979
    • DR1

    9. episode: Hen til kommoden (1935) Stuepigen Agnes og jernbanearbejderen Lauritz Jensen gifter sig og flytter sammen. Mads Skjern er påbegyndt byggeriet af sin konfektionsfabrik i Korsbæk. Fru Fernando Møhge går med Viggo Skjold Hansen i ryggen til kommunen for at få stoppet byggeriet, da der ifølge et gammelt notat skulle anlægges en park på grunden. Da genparten af notatet ikke er at finde på kommunen, og det er blevet afsløret, at Mads betalte for portrættet af borgmesteren, lurer en bestikkelsessag. Den tyske flygtning Herbert Schmidt kommer til Korsbæk og flytter ind hos Lauritz og Agnes.

  • S02E04 I disse tider

    • December 8, 1979
    • DR1

    10. episode: I disse tider (1935) Det hemmelige forhold mellem bankdirektør Varnæs og Ulla Jacobsen besværliggøres af bysladder. Ulla bryder kontakten og får arbejde i Omegnsbanken. Skjold Hansens datter Iben kommer hjem fra Tyskland og kaster sin kærlighed på Kristen Skjern, der ellers er begyndt at se Elisabeth Friis igen. Jørgen Varnæs, der igen har økonomiske problemer, sælger sin sommerhusgrund til Viggo Skjold Hansen. Daniel Skjern stikker i desperation over skolearbejdet af hjemmefra, men bliver om aftenen fundet i sin morfars stald.

  • S02E05 I klemme

    • December 15, 1979
    • DR1

    11. episode: I klemme (1936) Agnes og Lauritz Jensen får sønnen Aksel, og Herbert Schmidt flytter ind hos Kathrine og Oluf Larsen. Ulla Jacobsen er blevet gravid med Hans Christian Varnæs og får foretaget en illegal abort. Viggo Skjold Hansen forsøger at presse byrådssekretær Lund til at fortælle sandheden om det forsvundne notat, men da Mads Skjern har en klemme på Lund, forbliver han tavs. Vicki Hachel vender tilbage til Korsbæk som skuespiller i et omrejsende teater. Hun beslutter sig for at blive i Korsbæk, da hun er blevet forelsket i Herbert Schmidt og genforenet med sin far. Byrådssekretær Lund stikker af med kommunekassen og sin hemmelige elskerinde.

  • S02E06 I lyst og nød

    • December 22, 1979
    • DR1

    12. episode: I lyst og nød (1936-1937) Frk. Jørgensen vender tilbage til Korsbæk og får arbejde som husholderske hos familien Varnæs. Under en diskussion med Maude fortæller frk. Jørgensen om Hans Christians forhold til Ulla Jacobsen. Maude tager på en "tænketur" til Schweiz. Lauritz Jensen og Herbert Schmidt drager afsted for at deltage i Den spanske Borgerkrig. Lauritz ombestemmer sig undervejs og vender hjem til sin familie. Mads Skjern kommer i knibe, da den bortrejste byrådssekretær sender et brev hjem med det forsvundne notat. Mads stævnes af Viggo Skjold Hansen, men reddes på stregen af sin bror Kristen, der pludselig gifter sig med Skjold Hansens datter Iben.

Season 3

  • S03E01 Et nyt liv

    • December 6, 1980
    • DR1

    13. episode: Et nyt liv (efterår 1937-forår 1938) Mads Skjern udvider sin forretning til et varehus i 3 etager og køber en villa ved fjorden. Hans Christian Varnæs og Maude får pustet nyt liv i deres ægteskab med en rejse til Paris. Maude bliver gravid og føder efternøleren Helle. Jørgen Varnæs sælger sin praksis og bliver administrator for Graas Klædefabrik. Mads Skjern køber kort tid efter en stor aktiepost i klædefabrikken. Elisabeth Friis overvejer at forlade byen men bliver, da hun får jobbet som hjælpeorganist. Viggo Skjold Hansen sælger halvdelen af sine aktier i Korsbæk Bank og køber i stedet en del af familien Varnæs' baghave til opførsel af et garageanlæg. Agnes og Lauritz Jensen får drengen Knud.

  • S03E02 Brikkerne

    • December 13, 1980
    • DR1

    14. episode: Brikkerne (vinter 1938-forår 1939) Da Mads Skjern ikke er tilfreds med Jørgen Varnæs' arbejdsindsats i Graas Klædefabrik, mister han sin faste gage og betales i stedet fra sag til sag. Det tvinger Jørgen til at arbejde ekstra som advokat for Korsbæk Bank. Daniel Skjern chikaneres af lærer Andersen, hvorefter Mads får ham afskediget fra den private skole. Jobbet overtages af Vicki Hachel. Hr. Schwann dør, og Violet Vinter arver et værdifuldt billede. Violet Vinter ønsker at bruge pengene på at "redde" sin søn Arnold, der har gjort sin kæreste Agnete Hansen gravid. Hun flytter imidlertid med Ingeborg Skjerns mellemkomst med Arnold til Skelskør, hvor han er blevet bestyrer af en filial af Skjerns Magasin.

  • S03E03 At tænke og tro

    • December 20, 1980
    • DR1

    15. episode: At tænke og tro (efterår 1939) Herbert Schmidt vender hjem til Korsbæk efter sin deltagelse i Den spanske Borgerkrig. Ægteskabet mellem Iben og Kristen Skjern går dårligt, da de har svært ved at leve op til hinandens forventninger. Lærer Andersen er blevet madkæreste med Violet Vinter, der er kommet til penge. Agnes og Lauritz Jensens dreng Aksel er tæt på at drukne, da han falder i branddammen. Oberst Hachel dør efter en lang sygdomsperiode. Familien Skjern får i anledningen af Daniels konfirmation besøg af den indremissionske faster Anna, der har svært ved at forlige sig med familiens livsførelse, som hun finder letsindig og syndig.

  • S03E04 Lauras store dag

    • December 27, 1980
    • DR1

    16. episode: Lauras store dag (forår 1940) Agnes Jensen har startet egen virksomhed, hvor hun masker strømper op for byens fruer. Kokkepigen Laura har tjent familien Varnæs i 25 år og skal i den anledning til København med sin frue for at få overrakt en medalje. Danmark bliver besat. Jernbanerestaurantens tjener Boldt sælger rationeringsmærker, og Viggo Skjold Hansen lejer sit garageanlæg ud til tyskerne. Agnes Jensens forretning går så godt, at hun lejer naboejendomme og ansætter 'Fedes' kone Marie. Laura siger sit job op, slår sig ned som kogekone og flytter ind hos Agnes Jensen. Da hun kort tid efter længes tilbage til sit gamle job, flytter hun tilbage til familien Varnæs.

  • S03E05 De voksnes rækker

    • January 3, 1981
    • DR1

    17. episode: De voksnes rækker (1941-1942) Da Tyskland erklærer Sovjetunionen krig, bliver kommunisten Lauritz Jensen eftersøgt. Han får nye papirer og flytter til København. Ingeborg Skjern får brev fra sin fraskilte mand Holger Jørgensen, der er blevet nazistisk soldat. Han ønsker at se sin datter, inden han drager i krig. For at undgå dette sendes Ellen på ferie med baron von Rydtgers. Der forelsker hun sig i Mogens Lamborg. Ulrik Varnæs sendes på kostskole efter at have skandaliseret sin mor ved at hænge en præservativautomat op på hjemmets gæstetoilet. Den aldrende fru Fernando Møge dør efter en batalje med en tysk soldat. Hendes datter Misse arver en formue, hvorefter lærer Andersen gør kur til hende.

  • S03E06 Hr. Stein

    • January 10, 1981
    • DR1

    18. episode: Hr. Stein (1943) Den lokale modstandsbevægelse bestående af blande andet dr. Hansen, Poul Christensen, Elisabeth Friis og Kristen Skjern sprænger tyskernes vognpark i luften. Oluf Larsen bliver fængslet i 30 dage, da to tyske soldater finder ud at, at han har et billede af Hitler hængende under sit lokumsbræt. Den jødiske bogholder i Korsbæk Bank hr. Stein bliver udsat for chikane, da der en aften skrives nazistiske slagord på bankens facade. Under jødeforfølgelserne flygter hr. Stein til Sverige med den lokale modstandsbevægelses og Maude Varnæs' hjælp. Ellen Skjern bliver til Ulrik Varnæs store skuffelse gift med Mogens Lamborg.

Season 4

  • S04E01 Handel og vandel

    • November 28, 1981
    • DR1

    19. episode: Handel og vandel (forår 1944) Lauritz Jensen flygter til Sverige, men får ikke sin familie med, da Agnes ikke vil forlade sin blomstrende forretning. Agnes udvider i stedet produktionen med restaurering af gamle bakker, som hun sælger gennem Skjerns Magasiner. Viggo Skjold Hansen chikaneres af gadens børn, der råber værnemager efter ham, fordi han lejer garageanlægget ud til tyskerne. Familien Varnæs datter Regitze smides ud fra sin husholdningsskole, da hun lyver sig fri for at deltage i en Miss Vår-konkurrence. Konsul Holm dør og Viggo Skjold Hansen står på spring for at overtage den ledige post som bestyrelsesformand i Korsbæk Bank.

  • S04E02 Den 11. time

    • December 5, 1981
    • DR1

    20. episode: Den 11. time (januar-april 1945) Mads Skjern ønsker at købe Havgården med ?sorte penge? fra besættelsesårene. For at sløre handlen får Mads Jørgen Varnæs til at købe gården for senere at sælge den videre til ham. En dansk nazist dukker op i det skjernske hjem for at fortælle, at Ellens biologiske far Holger Jørgensen er faldet på Østfronten. Misse Møhge og den pensionerede overlærer Frederik Andersen bliver gift, men Misse bliver få uger efter enkefrue. Agnes Jensen overtaler med list Kathrine Larsen til at sælge hende ejendommen ved branddammen. Ulla Jacobsens kæreste Poul Kristensen bliver skudt under en af modstandsbevægelsens opsamlinger. Kristen Skjern og dr. Hansen går under jorden.

  • S04E03 Vi vil fred her til lands

    • December 12, 1981
    • DR1

    21. episode: Vi vil fred her til lands (forår 1945) Da familien Varnæs holder gravøl for lærer Andersen, modtager selskabet frihedsbudskabet over radioen. Mads Skjern har travlt med at skaffe sin datter Ellen i sikkerhed, da hendes svigerfar er anklaget for værnemageri. Viggo Skjold Hansen anholdes fejlagtigt af frihedskæmperne og får et slagtilfælde, der fuldstændig ændrer hans væremåde. Lauritz Jensen og hr. Stein vender hjem fra Sverige. Misse Møhge fortæller Maude Varnæs, at hun indirekte forårsagede lærer Andersens død, da hun låste ham ude på altanen om natten.

  • S04E04 Det går jo godt

    • December 19, 1981
    • DR1

    22. episode: Det går jo godt (1945-1946) Viggo Skjold Hansen vil efter sit slagtilfælde træde ud af Korsbæk Banks bestyrelse, hvilket åbner muligheden for Jørgen Varnæs? genindtræden. Den ny formand murermester Jessen stritter imod, da han har penge i klemme i forbindelse med salget af Havgården, som Jørgen var involveret i. Frk. Jørgensen, der for en periode har boet hos Violet Vinter, flytter på grund af uoverensstemmelser ind hos Agnes Jensen. Ulrik Varnæs kommer hjem med Maja - en ?pige af folket? - som er blevet gravid. Han beder uden held sin far om økonomisk støtte til en abort og må derfor gifte sig med hende. Daniel Skjern har til sin fars fortvivlelse afbrudt sine handelsstudier for at lære haute couture.

  • S04E05 Mellem brødre

    • December 26, 1981
    • DR1

    23. episode: Mellem brødre (1946) Jernbanerestaurantens nye værtinde Ada, der har giftet sig med tjener Boldt, omdøber stedet til Rosenhaven. Da murermester Jessen ikke godtager Jørgen Varnæs? forklaring om salget af Havgården, vrages han som bestyrelsesmedlem. Jørgen får efterfølgende et nervesammenbrud og indlægges. Maja og Ulrik Varnæs får sønnen Christian og flytter ind i Elisabeth Friis lejlighed i Korsbæk. Elisabeth og Kristen Skjern har nemlig giftet sig og er flyttet sammen. De flytter senere til København, da Kristen ikke længere ønsker at samarbejde med sin kompromisløse og ubarmhjertelige bror.

  • S04E06 New Look

    • January 2, 1982
    • DR1

    24. episode: New Look (1947) Da Mads Skjern vender hjem fra sin forretningsrejse til Amerika indvilliger han sin søn i planerne og tilbyder ham et job - men Daniel vil hellere til Paris og designe tøj. I stedet får Agnes Jensen budet. Hun takker ja med den betingelse, at hun får andel i familieaktierne. Daniel vender hjem fra Paris med sin ven Francois. Da Mads ser dem kysse hinanden, slår han hånden af Daniel. Ingeborg bliver rasende og forlader Mads. Da Lauritz Jensen ikke bliver valgt ind i Folketinget, reddes han af sin kone Agnes, som tilbyder ham at overtage hendes maskinskrivningsbureau. Ingeborg vender hjem og er sammen med sin mand med til at fejre Varnæs' sølvbryllup.

Additional Specials

  • SPECIAL 0x1 Da provinsen mistede sin uskyld

    • November 14, 2006
    • DR1

    Eksklusivt nyt interview med Lise Nørgaard af den kendte dokumentarist, Per Wennick (Grevinden på tredie m.v.). Lise Nørgaard fortæller om de mange facetter i seriens tilblivelse, og giver også her sit endelige bud på, hvad der sker med Korsbæks borgere - efter seriens slutning...

  • SPECIAL 0x2 Matador minder

    • November 14, 2006
    • DR1

    Gamle minder, sjove anekdoter og spændende neddyk i hukommelsen. Seriens medvirkende - anno 2006 - fortæller veloplagt og levende om tiden med Matador i medrivende interviews v. Pernille Nordstrøm. Mød bl.a. Malene Schwartz, Holger Juul Hansen, Per Pallesen, Elin Reimar, Ghita Nørby, Kirsten Olesen, Jesper Langberg, Vera Gebuhr m.fl.

  • SPECIAL 0x3 Musikken bag Matador

    • November 14, 2006
    • DR1

    Mød manden bag Matador-melodien, komponisten Bent Fabricius-Bjerre, og hør hvad den yngre generation, her repræsenteret ved musikeren Remee, mener om den berømte evergreen.

  • SPECIAL 0x4 Mer' Matador

    • November 14, 2006
    • DR1

    Et sprudlende og festligt gensyn med Jarl Friis Mikkelsens legendariske TV program.

  • SPECIAL 0x5 Fra Laura's køkkenskuffe

    • November 14, 2006
    • DR1

    Matador fra en anden vinkel. Se fans og medvirkende på slap line til bl.a. Matador Marathon og seriens 25 års jubilæum.

  • SPECIAL 0x6 Matador - skarpere end nogensinde

    • April 2, 2015
    • DR1

    Et eksperthold, der netop nu i gang med at restaurere alle 24 afsnit af den populære serie Matador. Ved hjælp af de nyeste digitale tekniker, skabes der nu helt nye versioner, ud fra originalmaterialet. Fotografen Peter Klitgaard er med i hele processen for at godkende og sikre, at farver, detaljer og billedindhold kommer til at fremstå lige så klart og tydeligt, som det han så i sin linse for 35 år siden.