All Seasons

Season 1

  • S01E01 Restaurant La Sosta, Frederiksberg

    • March 6, 2007
    • TV3 (DK)

    Restaurant La Sosta er en ægte italiensk restaurant i hjertet af Frederiksberg. Den italienske ejer Giovanni og hans søn Sandro tager selv imod i døren. Og accenten fornægter sig ikke. Men de har et problem. De italienske rødder kan overhovedet ikke smages på maden. Køkkenet er et stort kaos, retterne sovset ind i dansk fløde og gæsterne er ikke imponerede. Og så er det oven i købet kun få måneder siden, at restauranten måtte nøjes med to stjerner i en anmeldelse i Berlingske Tidende. Der er med andre ord rigeligt at tage fat på, når Bo Bech, kokkenes svar på alarm 112, ankommer til restauranten for at forsøge at vende krise til succes...

  • S01E02 Anovi, Herning

    • March 13, 2007
    • TV3 (DK)

    Mesterkokken Bo Bech står over for lidt af en udfordring. Han er rejst til Herning for at komme gourmetrestauranten Anovi til undsætning. Her er drømmen om at drive egen restaurant ved at udvikle sig til et mareridt for den 26-årige ejer, Annette. Sammen med sin køkkenchef forsøger hun at få herningenserne til at spise gourmetmad, men foreløbig uden det store held. Anovi har alt for få gæster ? og hun har ingen idé om, hvorfor de bliver væk. Kan man kun drive bøfhuse og pizzeriaer i Herning? Annette skylder over en million kroner væk, pengene fosser ud af forretningen, og hvis ikke hun får vendt skuden, må hun lukke restauranten til sommer. Der går imidlertid ikke længe før Bo Bech kan konstatere, at alt langt fra er som det skal være. Og problemet er langt større end herningensernes spisevaner. Anovi er nemlig ikke den gourmetrestaurant, den giver sig ud for at være ? og da Bo prikker til den osteklokke, som Annette og hendes personale har gemt sig i, får det helt uventede konsekvenser.

  • S01E03 Danish Lunch, Strøget i København

    • March 20, 2007
    • TV3 (DK)

    Smørrebrød til folket. Direkte fra Strøget i København. Umiddelbart er restaurant Danish Lunch en rigtig god idé, men lige nu er det desværre også en rigtig dårlig forretning. Alene sidste år tabte forretnings? og idémanden Peter over tre millioner kroner på restauranten. Problemerne er med andre ord til at føle på, da Bo Bech dukker op. Stjernekokken bliver mødt af en hob af personale, irriterende betjening og mad som er alt andet end dansk. Og så er der ingen, der rigtigt tager ansvar. Personalet driver Danish Lunch, som om de havde fået en blankocheck. Alt sammen ingredienser, der IKKE ligefrem bidrager til en sød smag af succes. Nedturen skal vendes til optur, og personalet må se virkeligheden i øjnene, hvis der ikke snart skal rulle hoveder.

  • S01E04 Skotterup Kro, Snekkersten

    • March 27, 2007
    • TV3 (DK)

    I denne uge kommer stjernekokken Bo Bech på sin hidtil største udfordring. På Restaurant Skotterup Kro er 21 års hårdt arbejde på det hæderkronede spisested ved at udvikle sig til at mareridt for ejerne Conni og William. Kunderne forsvinder stødt, og parret har ingen idéer til, hvad de skal gøre for at vende udviklingen. Men vendes dét skal den, for ellers kan et stykke historie meget vel forsvinde fra Strandvejen. Bo Bech har dog ikke været længe i restauranten, før han konstaterer, at maden langt fra står mål med den skønne udsigt og de fine omgivelser. Personalet er hårdt spændt for, menukortet er omtrent lige så omfattende som telefonbogen, og maden trænger til et ansigtsløft anno 2007. Men Bo Bechs sandhed er ilde hørt. William har drevet Restaurant Skotterup Kro i 21 år, og Bo må indse, at der er noget om snakken, når man siger, at det er svært at lære en gammel cirkushest nye tricks. Og da Bo Bech introducerer sine idéer til, hvordan restauranten kan vende nedtur til optur, udvikler det sig højst dramatisk.

  • S01E05 Pakhusgaarden, Lundeborg på Fyn

    • April 3, 2007
    • TV3 (DK)

    Da ægteparret Michaela og Michael første gang kom forbi det idylliske Pakhusgaarden i Lundeborg på Fyn, forelskede de sig øjeblikkeligt i stedet. Og ganske kort efter var reklamemanden og sundhedsplejersken restauratører. Men desværre er der længere mellem kunderne end kragerne ved det fine fynske fiskeleje ? og Michael og Michaela aner ikke deres levende råd. Det tager imidlertid ikke stjernekokken Bo Bech mange øjeblikke at konstatere, at parret trænger til et alvorligt virkelighedstjek. Her drømmes om alt fra kinesisk wok til finere franske lækkerier, og så har Michael og Michaela omtrent lige så meget ?drive? som en Giro413-klassiker. At være restauratører kræver, at man er nærværende og på, så det er på høje tid at vække de fynske romantikere og sætte tempoet i vejret. For ellers bliver der næppe nogen lykkelig slutning på det fynske restauranteventyr.

  • S01E06 Mama Africa, København

    • April 10, 2007
    • TV3 (DK)

    På Nørrebro i København ligger én af Danmarks eneste afrikanske restauranter. Kokken og ejeren Kwame er selv ghaneser ? og en stolt madentusiast. Fra sit køkken drømmer han om at give danskerne en unik bid af Afrika. Den erfarne kok sætter en stor ære i at lave al maden fra grunden ? altid af friske råvarer. Der er ingen fastfood i dette køkken. Tvært imod. Og det er faktisk et stort problem. For selv gæster med den allerstørste tålmodighed bliver sat på en hård prøve. Det er en helaftensforestilling at spise på Mama Africa. Stjernekokken Bo Bech er derfor heller ikke længe om at konstatere, at den er helt gal med organiseringen i køkkenet. Og så har knap tre år uden en reel fridag ikke bare tappet den arbejdsomme Kwame for overskud. Maden savner også energi og liv. Så trods en arbejdsuge, der ville tage livet af de fleste, og alverdens gode intentioner er den stolte kok ved at drukne i regninger. Kwame stirrer konkursen lige i øjnene ? og var det ikke for et par gode venners sidste håndsrækning, så havde han været nødt til at dreje nøglen om.

  • S01E07 Restaurant Persian Garden, København

    • April 17, 2007
    • TV3 (DK)

    Glaskunstneren Sami har brugt to år på sit livs sidste kunstværk: Restaurant Persian Garden. Det er tvivlsomt, om der findes noget lignende i Europa, og stedet burde være samlingspunkt for både iranere og nysgerrige danskere. Men sådan er det ikke. Den pragtfulde restaurant har enorme problemer. For desværre matcher Samis evner som restauratør slet ikke hans talent som kunstner. Økonomien vakler, og uden gæster befinder Sami og hans 20-årige datter Parasto sig i en ond spiral. De har været nødt til at sige deres kok op ? og regningerne vælter ind. Det er med andre ord en restaurant på randen af sammenbrud, der møder stjernekokken Bo Bech. Spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre at bringe kunstneren og drømmeren Sami tilbage i den virkelige og barske restaurationshverdag. Sker det ikke, går de to restauratører konkurs inden for to måneder

  • S01E08 Pilekroen, Frederiksberg

    • April 24, 2007
    • TV3 (DK)

  • S01E09 Rio Bravo, Tórshavn

    • May 1, 2007
    • TV3 (DK)

    Stjernekokken Bo Bech er rejst til Færøerne for at hjælpe Torshavns ældste restaurant. For selv om Rio Bravo fik nye ejere for tre år siden, så er der stort set ikke sket noget med hverken lokaler eller menu i de 22 år, som restauranten har eksisteret. Her er bøffer og bearnaisesauce i alverdens afskygninger, men det er tilsyneladende ikke længere det færingerne vil have. I hvert fald taber det gamle bøfhus kunder, og det ellers så engagerede personale har ingen idé om, hvad de skal stille op. Allerede efter første bid står det dog klart for Bo Bech, at der bliver tale om et stort opgør på de stormfulde øer. Han må tage kampen op mod kilovis af pulversaucer og -supper og slå et ordentligt slag for den gode smag. Spørgsmålet er om færingerne er klar til at lade den københavnske stjernekok vende op og ned på alt, hvad de hidtil har holdt af. En ting er i hvert fald sikkert: Der går ikke mange timer før alle i Torshavn ved, at der er noget alvorligt i gærde på Rio Bravo.

Season 2

  • S02E01 Restaurant Den Lille Havfrue, Nakskov

    • February 12, 2008
    • TV3 (DK)

    Ægteparret Claus og Kristina knokler 100 timer om ugen for at få Den lille havfrue til at løbe rundt. Men de har trods det ikke råd til at give sig selv løn, og nu er motivationen så småt ved at forsvinde. Og da Bo så konstaterer at kokken Claus end ikke kan stege et spejlæg ser fremtiden dyster ud. Bo kommer derfor på en kæmpe opgave, hvis ikke havfruen skal slå sit sidste spjæt med halen. Restauranten skiftede navn til Claus og Kristinas spisehus under programmet

  • S02E02 Kamel's, København

    • February 19, 2008
    • TV3 (DK)

    For seks år siden overtog ægteparret Katarina og Wissem samt veninden Søs den succesfulde restaurant - Kamel’s - på Vesterbro i København. Det er dog ikke gået, som de håbede, og de har ikke givet sig selv en krone i løn endnu. Men da Bo får serveret fois gras på tarteletter med chokolade og sød rabarbermos, ved han, at den er helt gal ude i køkkenet. Spørgsmålet er nu, om fem dage er nok til at kunne overbevise madanmelder Helle Brønnum Carlsen om, at Kamel’s er tilbage på rette spor.

  • S02E03 Gastronomica, Århus

    • February 26, 2008
    • TV3 (DK)

    Skiftede navn til Den grimme ælling under programmet

  • S02E04 Chantilly, København

    • March 4, 2008
    • TV3 (DK)

    Dean har mere end 25 års erfaring fra det københavnske restaurationsmiljø, så alt tegnede lovende, da han for tre år siden åbnede Chantilly i hjertet af København. Men det er ikke gået efter planen og gælden er vokset til over en million kroner. Bo Bech kan godt forstå, hvorfor det er gået så galt, da han får serveret en frossen forret. Bo foreslår derfor nogle drastiske ændringer, men spørgsmålet er om Dean vil lytte til en mand der kunne være hans søn?

  • S02E05 davinci, Hadsund

    • March 11, 2008
    • TV3 (DK)

    Antonino åbnede Da Vinci i Hadsund - og det er en succes, Bo Bechankommer til. Det er en helt ny og meget stor restaurant som tilbyder italiensk mad til borgerne i Hadsund stort set døgnet rundt. Og det er gået helt fantastisk. Men succesen er ved at ødelægge stedet da ingen kan følge med og alle er ved at gå ned med stress. Og så er der problemet med de to italienske kokke som snakker minimalt dansk. Bo skal med andre ord lave totalt om på systemerne for at succesen ikke ender i en tragedie.

  • S02E06 Fjordens Perle, Jyllinge

    • March 18, 2008
    • TV3 (DK)

    Brødrene Rene og Martin åbnede sidste år deres første restaurant i Jyllinge havn. Efter en lovende start kører stedet nu med underskud. Og det kan mærkes på den skandaløst ringe mad, og ikke mindst på brødrenes forhold, som vakler på kanten af sammenbrud. Bos opgave er derfor ikke kun af kulinarisk art, men i lige så høj grad et spørgsmål om hans psykologiske evner, hvis brødrene drøm ikke skal udvikle sig til et mareridt.

  • S02E07 Cafe Neptun, Flensborg

    • March 25, 2008
    • TV3 (DK)

    I august 2007 åbnede Gry Kibsgaard sin danske café i Flensborg. I den første tid var der gæster nok, men det varede ikke længe, før caféen stod tom og Grys underskud begyndte at vokse. Nu skylder hun 355.000 kroner væk, så selv om Gry er uddannet revisor, har hun ikke kalkuleret rigtigt. Derfor har hun bedt Bo Bech komme og hjælpe med at få Café Neptun på ret køl igen. Det er hendes sidste chance for ellers må hun dreje nøglen om til den lille danske café i grænsebyen. Skiftede navn til Restaurant Neptun - Gry's Danske Restaurant umiddelbart efter programmet

  • S02E08 Visent, København

    • April 1, 2008
    • TV3 (DK)

    Dårlig mad, elendig ledelse og amatører i kokkeklæder er bare nogle af de skrækscenarier, der venter i TV3´s anden sæson af dokumentarprogramserien med Kniven for Struben, hvor stjernekokken Bo Bech hver uge påtager sig en ny og tilsyneladende umulig opgave: På bare fem dage skal han forsøge at vende en restaurants krise til succes. For Bo Bech er der ingen nemme genveje til succes og med kun fem dage til rådighed, er der ikke tid til at trække i fløjlshandskerne og pakke tingene ind. Restauratører, kokke og tjenere kan med andre ord se frem til at skulle sluge både personlig stolthed og faglige kameler - og så står den ellers på mod, vilje, omstilling og stenhårdt arbejde!

  • S02E09 Langelinjebroen, København

    • April 8, 2008
    • TV3 (DK)

    For halvandet år siden overtog Mickey Christiansen "Langeliniebroen", som før var mere bodega end restaurant. I køkkenet har Mickey ansat kokken Karin, der laver smørrebrød som hun altid har gjort. Mickey har ambitioner med frokostrestauranten, og han vil gerne have nogle mere eksklusive kunder. Men da Bo Bech kommer på besøg, viser det sig hurtigt, at Mickey er konfliksky og Karin er stædig. Så Mickey bliver sendt til tangoundervisning hos Soffie Dalsgaard for at finde sin indre machomand frem. For det hele begynder og ender med, at Mickey skal lære at træde i karakter.

  • S02E10 Randbøldal Kro, Randbøl

    • April 15, 2008
    • TV3 (DK)

    Det nygifte ejerpar Dorte Schmidt og Frank Thustrup mødte hinanden på Randbøldal Kro og besluttede at overtage stedet i begyndelsen af 2007. Kroen er den sidste herredsvejskro og ligger smukt midt mellem Billund og Vejle. Men med 10 km til nærmeste by skal maden være en rejse værd. Det er den langt fra da Bo Bech ankommer til kroen for hjælpe Dorte og Frank. Men med bearnaise-sovse-træning og et nyt menukort med sønderjysk islæt, får Bo Bech hjulpet ejerparret til at finde den klassiske danske karakter, som stedet har savnet.

  • S02E11 Restaurant Athene, Fredericia

    • April 22, 2008
    • TV3 (DK)

    Midt på Fredericias gågade ligger græske Restaurant Athene, som ejes af Georgios Mitilenios, der selv står i køkkenet. Bo Bech kommer for at hjælpe Georgios, så Restaurant Athene igen kan blive et sted fredericianerne har lyst til at spise. Men det går hurtigt op for Bo, at Georgios ikke kan lave mad, og at han har mistet troen på andre mennesker. Alligevel går rygterne i Fredericia, at nu sker der endelig noget godt i Restaurant Athene. Men så løber det græske temperament af med Georgios, som begynder at smide med øser og knive.

  • S02E12 Auktionen Café og Madhus, Hundested

    • April 29, 2008
    • TV3 (DK)

    På Hundested havn ligger Auktionen Café og madhus, som ejes af danseren Thomas Evers Poulsen og hans familie. Trods familiens gode navn har de problemer med at tiltrække gæster i hverdagene, og da de skal omsætte for flere millioner kroner henover sommeren, er de meget presset. Bo Bech ser hurtigt, at stedets eneste chance er den 23-årige Michelle, som er køkkenchef, selvom hun ikke er uddannet kok. Så Bo lærer Michelle at tilberede nogle få enkle retter, og til sidst imponerer hun både Bo og de specielt inviterede gæster.

Season 3

  • S03E01 Restaurant Bennick's, Kolding

    • February 7, 2011
    • TV3 (DK)

    I efteråret 2010 overtog slagteren Stig Restaurant Bennick's i Kolding. Stig elsker kød og har kun amerikanske bøffer på kortet. Men det er kunderne ligeglade med, for de bliver væk, og Stig har endnu ikke fået løn. Bo indser hurtigt, at der er meget mere på spil end saftige bøffer og slattent tilbehør. Se med, om det lykkedes Bo at få Stig på rette kurs

  • S03E02 Den franske bistro & Delikatesse, Køge

    • February 14, 2011
    • TV3 (DK)

    For to år siden købte kæresteparret Charlotte og Jesper restauranten Mesón Gourmet i Køge. Men siden er det kun gået ned ad bakke. Hver gang restauranten serverer en tallerken, taber de flere penge, end de tjener. Hvis ikke det lykkes Bo at få vendt underskud til overskud, står Charlotte og Jesper tilbage med en kæmpe gæld og en bristet drøm.

  • S03E03 Compas Amigos, Gran Canaria, Spanien

    • February 21, 2011
    • TV3 (DK)

    For 8 år siden solgte Anita og Jørn alt, hvad de ejede i Danmark for at forfølge drømmen om et liv som restauratører på Gran Canaria. Men drømmen om en dansk restaurant under varmere himmelstrøg har udviklet sig til et slidsomt mareridt. Parret har mistet gejsten og har ikke længere tid til at nyde hverken hinanden eller solen. Se med, om Bo kan puste nyt liv i restauranten og ikke mindst i Anitas og Jørns kærlighedsliv.

  • S03E04 Frederik VII (Hotel Du Nord), - Løgstør

    • February 28, 2011
    • TV3 (DK)

    Anette og Anita planlægger at overtage forpagtningen af den fallerede restaurant Frederik den VII i Løgstør. Restauranten, som ligger på det 150 år gamle Hotel du Nord, er nedslidt og gæsterne kommer der ikke længere. Det rygtes nemlig hurtigt i en lille by, når maden er dårlig. Se med, om det lykkedes Bo at få gæsterne tilbage og vendt fiasko til fremgang.

  • S03E05 Bøf og Salat, Nykøbing Sjælland

    • March 7, 2011
    • TV3 (DK)

    Midt på gågaden i Nykøbing Sjælland ligger restaurant Bøf og Salat. Her går det rigtig dårligt, og kokken Henrik har glemt, hvordan man laver mad. Med over 30 retter på kortet, har rutinens magt overtaget køkkenet, og Henrik har mistet gejsten. Se med, om Bo kan hjælpe Henrik med at vinde både gæsterne og gejsten tilbage.

  • S03E06 Roslev Kro, Roslev

    • March 14, 2011
    • TV3 (DK)

    I foråret 2010 overtog familien Glisbo Roslev Kro. Tilværelsen som kroejere skulle have været Tinna og Marks vej til det gode liv ? men sådan er det langt fra gået. Der er ingen gæster i restauranten, og familiens surt opsparede penge er blevet brugt. Se med, om det lykkes Bo at få vendt nedgang til fremgang og finde tilbage til familiens drøm.

  • S03E07 Delicious, Holbæk

    • March 21, 2011
    • TV3 (DK)

    For lidt under et år siden åbnede Jan restaurant Delicious i Holbæk. Og med en central beliggenhed midt i byen burde gæsterne strømme til. Men restauranten lever ikke op til sit navn, og det har gæsterne opdaget. Derfor har Jan tabt halvanden million kroner siden åbningen. Og nu går det ikke længere. Se med, om det lykkedes Bo at få Delicious på rette kurs.

  • S03E08 Restaurant Tinghulen, Knebel

    • March 28, 2011
    • TV3 (DK)

    I Knebel i Jylland driver Marianne og Rikke restaurant Tinghulen. Men stedet har nærmere udviklet sig til en grillbar fremfor en restaurant. Og det var bestemt ikke det, de to ejere oprindeligt drømte om. Se med, om det lykkedes Bo at få pillet fastfood og friture af menuen på restaurant Tinghulen.

  • S03E09 Marmaris, Albertslund

    • April 4, 2011
    • TV3 (DK)

    Mustafa ejer den tyrkiske restaurant Marmaris. Her arbejder hele hans familie, men det er efterhånden også de eneste, der kommer i restauranten. På trods af at Mustafa har brugt en formue på at renovere stedet, er omsætningen gået helt i stå, og gæsterne kigger aldrig indenfor. Se med, om det lykkedes Bo at vinde gæsterne tilbage til Marmaris.

  • S03E10 Cafe Øresund, Klampenborg

    • April 11, 2011
    • TV3 (DK)

    Café Øresund i Ordrup nord for København havde længe kørt på pumperne, da ejeren Marianne Andersen bad om hjælp fra Bo Bech og 'Med kniven for struben'.

Season 4

  • S04E01 Bornholmerfærgen, Østersøen

    • February 8, 2012
    • TV3 (DK)

    Bo Bech går om bord på Bornholmerfærgen, som er en af verdens største katamaraner med plads til 1400 mennesker. Der er nok af potentielle kunder i butikken, men kun to i køkkenet til at servicere dem og det smitter af på maden. Se med når bølgerne går højt og Bo smager på mad, der kommer fra spande, poser og dåser og hør, om det overhovedet er muligt at gøre noget ved.

  • S04E02 Restaurant Roseline, Aarhus

    • February 15, 2012
    • TV3 (DK)

    For godt et år siden åbnede Restaurant Roseline, som ligger midt i Århus, tæt ved åen og alle caféerne. Men - kun ganske få lægger vejen forbi den vietnamesiske restaurant. Ejerne Roseline og Xuan Tran er fortvivlede, de er ved at gå fallit og har kautioneret deres hus. Bo Bech fornemmer dog hurtigt, at der er mere på spil end et hus og alt for dyre retter. Se om det lykkedes Bo at få adskilt forretnings og familielivet. Restauranten skiftede navn til Laviet under programmet

  • S04E03 Restaurant Perlen, Nykøbing Mors

    • February 22, 2012
    • TV3 (DK)

    I Nykøbing Mors i Nordjylland ligger Restaurant Perlen, som er ejet af Ahmed Zeebar. Ahmed er uddannet kok, han elsker at lave mad og synes selv, han er god til det. Men menukortet stritter i alle retninger, gæsterne bliver væk, huset er sat til salg og Ahmed har ikke fået løn, siden han åbnede for godt et år siden. Bo Bech er hans sidste udvej. Han har ikke bare kniven for struben men reelt i struben Restauranten skiftede navn til Restaurant Rosenholm under programmet (efter den sodavandfabrik der lå der førhen)

  • S04E04 Restaurant Caramba, Nyborg

    • February 29, 2012
    • TV3 (DK)

    Den mexicanske Restaurant Caramba ligger idyllisk ved Nyborgs gamle slot og gadekær. Ejeren Kim har haft restauranten i 12 år, han elsker det mexicanske køkken og kan holde lange foredrag om chilien. Men han er gået i stå. Menukortet er det sammen, kunderne svigter, og Kim har været nødsaget til at afskedige næsten alt sit personale. Bo træder til for at pifte nyt liv i det mexicanske køkken. Men spørgsmålet er , om Kim kan tage ændringerne til sig.

  • S04E05 Restaurant Dagens Ret, Grenaa

    • March 7, 2012
    • TV3 (DK)

    I Grenå, tæt på havnen, ligger Restaurant Dagens ret, det har den gjort i halvandet år, men det er svært for ejeren Claus Lyster Nielsen, at få det til at hænge sammen. Han åbnede restauranten for at give sine gæster en madoplevelse, men frikadellerne brænder på og de ubetalte regninger hober sig op. Bo Bech sætter frikadellerne under lup, men vil det lykkedes Bo, at få Claus til at forstå, hvad god mad er.

  • S04E06 Restaurant House of Steak, Middelfart

    • March 14, 2012
    • TV3 (DK)

    For godt et år siden lavede Teza Mahpour sin Middelhavsbuffet om til et steakhouse, men selv om "The House of Steaks" ligger på hovedgaden i Middelfart, er der for langt mellem gæsterne. Teza går op i kvalitet, men mener ikke det er muligt at lave al ting fra bunden, så han snyder lidt og gemmer sig bag sin ansatte kok, Shantia. Se hvad der sker, når Bo Bech bestiller en stor bøf med bernaisen.

  • S04E07 Sønderborg Kaserne, Sønderborg

    • March 21, 2012
    • TV3 (DK)

    På Sønderborg Kaserne står Morten i køkkenet og det har han gjort i 4 år. Når sergenteleverne kommer hjem fra øvelse, er de sultne og skal bare have noget godt mad. Det mener, Bo Bech ikke de får. Ifølge ham er maden uinspirerede, smagsfattigt og kedeligt. Se med når Bech kommer de nødstedte soldater til undsætning, går til angreb på store frysebokse, og skamstegt kød.

  • S04E08 Resturant Bella, Vanløse

    • March 28, 2012
    • TV3 (DK)

    I Vanløse, tæt på København ligger Restaurant Bella, en indisk restaurant. Eller -det er hvad Bo Bech tror, det er. Men da han ankommer viser det sig også at være en grillbar, kiosk og bar, som serverer kinesisk mad. Singh, som ejer restauranten, er i sin iver efter at gøre alle glade endt op med en menu på 240 retter. Kunderne svigter og Singh har ikke fået løn i to år. Se om det lykkedes Bo Bech at få Singh til at tage et afgørende valg.

  • S04E09 Resturant Under Sejlet, Aabenraa

    • April 4, 2012
    • TV3 (DK)

    I Aabenraa ved fjorden, på stranden ligger restaurant Under Sejlet. Det er en af de bedre restauranter eller vil i hvert fald gerne være det, men kunderne udebliver og mens underskuddet vokser stødt, falder personalet mere og mere af på den. Vågner de ikke op nu, må de lukke. Se med når Bo Bech kommer på wake up call og hanker op i både kok, tjener og restauratør.

  • S04E10 Bornholms Efterskole, Rønne

    • April 11, 2012
    • TV3 (DK)

    På Bornholms Efterskole er de med på beatet, når det gælder IT, til gengæld kniber det med maden, mener eleverne, der giver den 2 ud af 5 mulige stjerner. Mester kokken Bo Bech er taget til Rønne for at komme eleverne til undsætning eller er det Hanne og Hanne, som står i køkkenet, han skal hjælpe?!! De klager nemlig over, at de unge er kræsne og ikke gider spise grønsager. Se om det lykkedes Bo, at indføre mere grønt og samtidig hæve antallet af stjerner.

  • S04E11 Frederiksberg Brandstation, Frederiksberg

    • April 18, 2012
    • TV3 (DK)

    På Brandstationen på Frederiksberg er det brandmændene selv der står for madlavningen og to ud af de fire mand på madholdet, mener selv at de er rimelig gode til det. Det er mesterkokken Bo Bech så ikke helt enig i, han synes, den mad de laver er på collegeniveau. Se med når alarmen lyder, Bo skruer op for blusset og ruller gastronomien ud for de gæve brandmænd.

  • S04E12 Søvilla Kro og Motel, Køge

    • April 25, 2012
    • TV3 (DK)

    Lige uden for Køge ligger Søvilla Kro og Motel. For vennerne Johnny og Michael var det en drøm der gik i opfyldelse, da de for lidt over et år siden købte kroen. Men drømmen er begyndt at briste, da restauranten står halvtom i hverdagene. Ikke mærkeligt, mener mester kokken Bo Bech, der synes de sjusker med råvarer og at maden er en gang miks mask. Se med når Bo sætter kvalitet på dagsordnen og får vennerne til at hæve ambitionsniveauet.

Season 5

  • S05E01 Gesten Kro

    • October 25, 2016
    • TV3 (DK)

    På Gesten Kro er forpagteren Tim på 34 år magtesløs. Aften efter aften står restauranten tom, og når der endelig kommer gæster, bliver de ikke længere end højest nødvendigt.

  • S05E02 Orø Kro

    • November 1, 2016
    • TV3 (DK)

    På Orø Kro har de et blakket ry. De lokale holder sig væk, og en madanmelder har for nylig givet restauranten to stjerner i en landsdækkende avis.

  • S05E03 Restaurant Chopstix

    • November 8, 2016
    • TV3 (DK)

    På restaurant Chopstix taber den 27årige ejer Mark hver måned 30.000 kr. Trods central placering i hjertet af København har restauranten ingen kunder.

  • S05E04 Restaurant Pane & Vin

    • November 15, 2016
    • TV3 (DK)

  • S05E05 Restaurant Strandlyst

    • November 22, 2016
    • TV3 (DK)

  • S05E06 Jerup Bette Kro

    • November 29, 2016
    • TV3 (DK)

Season 6

  • S06E01 Kongerslev Kro

    • October 10, 2017
    • TV3 (DK)

    Thomas Castberg er taget til Nordjylland, hvor alt er gået i stå i køkkenet på Kongerslev Kro. Krofatter Morten vil gerne have spisende gæster, men kroen er efterhånden kun et værtshus.

  • S06E02 Fru Klitgaard

    • October 17, 2017
    • TV3 (DK)

    Kan man drive en restaurant, når man er bange for at få gæster? Svaret er selvfølgelig "nej" - men ikke desto mindre er det virkeligheden for Hanne, som åbnede Fru Klitgaard for bare et par måneder siden.

  • S06E03 Castello Rufo Ruffo

    • October 24, 2017
    • TV3 (DK)

    Bølgerne går højt på den sicilianske restaurant i Hillerød, når Lilo skiftevis kaster med gryder i køkkenet og spiller harmonika - og hans hustru, Anja, styrer slagets gang i restauranten.

  • S06E04 O Tempo

    • October 31, 2017
    • TV3 (DK)

    Brasilianske Jacira har drevet sin lille restaurant, O Tempo, i tre år. Og i de tre år har hun ikke fået løn. Det kan ikke blive ved med at gå, men spørgsmålet er, om Thomas på bare fem dage kan redde restauranten.

  • S06E05 Montebello's køkken

    • November 7, 2017
    • TV3 (DK)

    Det danske genoptrænings-hospital Montebello ligger fantastisk smukt i Malagas højder. Desværre er der ikke noget smukt ved den mad, der serveres på stedet. Langt fra.

  • S06E06 Thunø Kro

    • November 14, 2017
    • TV3 (DK)

    Tunø er med sine blot 118 beboere og en sparsom færgeforbindelse til fastlandet en del af det udkantsdanmark, som kan være svært at holde liv i. Det vil Jan og Christina fra Thunø Kro gøre noget ved.

Season 7

  • S07E01 Afsnit 1

    • April 14, 2020
    • TV3 (DK)

    Carsten driver restaurant Karin’s Hjemmelavede i Næstved. Men jobbet som restauratør, er dog noget uvant for den tidligere VVS’er, der ingen erfaring har på området.

  • S07E02 Afsnit 2

    • April 21, 2020
    • TV3 (DK)

    I Vejle er stemningen på nulpunktet. Heini og Marianas drøm om et argentinsk spisehus er begyndt at briste. Heini er nedlagt med sygdom, og Mariana kan ikke klare arbejdet i restauranten selv.

  • S07E03 Afsnit 3

    • April 28, 2020
    • TV3 (DK)

    Caféen i Aalborg kører slet ikke rundt. En forretning udelukkende baseret på billige deal-gæster, truer med at slå bunden ud af det unge forpagter-pars økonomi.

  • S07E04 Afsnit 4

    • May 5, 2020
    • TV3 (DK)

    På Da Carmine har de en vaskeægte napolitansk kok! Men problemet er bare, at han har mistet passionen for at lave ægte italiensk mad.

  • S07E05 Afsnit 5

    • May 12, 2020
    • TV3 (DK)

    I de smukkeste omgivelser i Korsør lystskov ligger restaurant Sommerlyst. Stedet er drevet af Jesper og Yvonne, der 4 måneder inde i deres forpagtning, allerede er ved at kaste håndklædet i ringen.

  • S07E06 Unknown

    • May 19, 2020
    • TV3 (DK)