For foden af en dyb, mørk skov ligger den traditionsrige Mosedal kostskole. Præfekten Freya gør hvad hun kan for, at alle har det godt, når de er på skolen. Men da en ny elev ankommer i juleferien, kryber et uhyggeligt mørke med ind på det gamle gods. Freya har en sær fornemmelse af den nye pige, Azta, men er det blot jalousi, der begynder at vokse i Freya?
Mens Aztas viden om de andre elever vokser, vokser Freyas fornemmelse af, at Azta gør ting, hun ikke burde. Azta afviser overlegent Freyas beskyldninger og vender i stedet beskyldningerne mod Freya selv, for hvad synes de andre egentlig om, at Freya går og skriver ting ned om dem? Men Freya har ret: Azta er ikke nogen almindelig pige, men Freya skal bruge beviser, hvis nogen skal tro hende.
Azta er konstant et skridt foran Freya. Mia er træt af Freyas kritik af Azta, og Freya beslutter at finde flere svar, inden hun går til angreb igen. Symbolet på Aztas bryst leder Freya på sporet af den ældgamle heksegruppe, Angitias Døtre, der holdt til på Mosedal egnen, hvor hekseafbrændingerne var mange før i tiden. Imens Freya er optaget, får Azta mørket frem i Victor.
Freya vågner blottet for minder fra de sidste dages hændelser. Azta bilder Freya ind at de er veninder, og den nye lærer, Azalie, fritager Freya fra sin præfektrolle, så hun kan passe på sig selv. Men da Aztas påvirkning på Malte og Victor viser sit dødsensfarlige omfang, er det ikke Freya selv, hun må passe på. Imens er Azta i sit skovtempel, klar til at ofre nogens sjæl.
Tor er bekymret for Mia og opsøger Freya for at finde ud af mere om Azta. Freya begynder endelig at huske, men er ikke parat til at dele notesbogens hekseanklager om Azta med Tor. Mens Tor forsøger at holde Azta tilbage på skolen, kaster Freya sig ud i en risikabel plan - en plan hun ikke kommer helskindet igennem. Til gengæld finder hun ud af noget om Azta, der skræmmer Freya fra vid og sans.
Freya har stjålet Aztas bog og har nu nøglen til at åbne den. Hun deler indholdet med Tor. Men selvom Tor prøver, er det svært at tage Freyas bekymring seriøst - det lyder simpelthen for sindssygt at have en pagt med djævelen. Mia hjælper Azta med at lede efter Freya, og opfordrer Azta til at fortælle om sin slægt. Azta kæmper med frygten for om Mia vil forstå eller afvise hende.
Årets sidste dag. For de fleste betyder det nytårshatte og fyrværkeri. For Azta betyder det, at hendes tid er ved at løbe ud. Hun skylder nemlig pagten et offer og vil blive straffet, hvis det ikke kommer inden midnat. Azalie vil ikke risikere, at pagten brydes, og udnytter Mia som lokkemad. Uret tikker. Azta er i sit livs dilemma, og Tors vrede er så stort, at det sætter ham i fare.
Der er ikke meget håb for det nye år. For selvom alle overlevede nytåret, er det kun et spørgsmål om tid før enten Mias eller Aztas kroppe giver op. Frygten for at miste spreder sig, og alle forsøger at få kontrol over situationen på hver sin måde uden at lytte til hinanden. Mia er mere savnet end nogensinde men får det kun værre og værre.
Azta er lænket i kælderen, og det nytter ikke at love, at hun vil redde Mia, hvis hun bliver løsladt. Kun Azalie ved hvordan, og hun vil kun vække Mia, når Azta har ofret en sjæl. Freya narrer Azalie og finder noget i egnsbøgerne, der hjælper hende forstå, hvorfor Azta bliver brændt af usynlige flammer, og hvad der vil ske, hvis flammerne ikke stoppes.
Tor er klar til at blive ofret, men Azta vil ikke ofre ham. Hun vil ikke ofre nogen. Men da det ikke lykkes Azalie at tvinge Azta til at lystre pagten, træder en langt mørkere magt til. En magt som Azta ikke kan udfordre. Tiden er kommet for det store opgør. Djævelen kræver sit offer - og får det.