Jacob Weil rejser til Dubai og Kroatien for at besøge Casper Krause og Philip Johansen aka. Hustlephil. To online coaches, som lever det syge luksusliv, i hvert fald ifølge deres Instagram, TikTok og YouTube. Og så er de nogle af de danske online coaches med allerflest følgere. Men er det, de viser i deres annoncer, for godt til at være sandt? Den verden, Jacob Weil bevæger sig ind i, er beskyldt for at være fyldt med scams, pyramidespil, snyd og bedrag.
Jacob Weil er i Dubai for at besøge en af de største danske online coaches, Philip Johansen aka. Hustlephil. Philips forretning bliver beskyldt for at være et ulovligt pyramidespil. Men hvad mener han selv? Den tidligere VVS'er fra Slagelse svarer på Jacob Weils kritiske spørgsmål. Jacob Weil besøger også coach Frederik Pahuus, som viser en helt anden side af Dubai. Han hader den måde, mange af de andre coaches markedsfører sig på. Han er i en alder af 24 år flyttet til Dubai fra Holstebro for at udbyde online coaching og mentorships. Den verden, Jacob Weil bevæger sig ind i, er beskyldt for at være fyldt med scams, pyramidespil, snyd og bedrag.
Jacob Weil møder 17-årige Andreas, som er fuldstændig opslugt af et online fællesskab, der ligner et ulovligt pyramidespil og koster flere tusinde kroner at være med i. Det drejer sig om virksomheden Be, som angiveligt sælger online undervisning i daytrading. Jacob Weil mødes også med et tidligere medlem fra Be, som kritiserer virksomheden og bl.a. kan fortælle om, hvordan de manipulerer nye medlemmer. Jacob Weil rejser også til Norge, hvor han finder ud af, at brødrene Islam, som tidligere har været en del af et gigantisk cryptoscam, står bag Be. Det er tilsyneladende dem, der bliver rige og absolut ikke Andreas. Den verden, Jacob Weil bevæger sig ind i, er beskyldt for at være fyldt med scams, pyramidespil, snyd og bedrag.