I en opgang i en udlejningsejendom får alle beboerne et brev. Der er mulighed for, at ejendommen kan laves til en andelsboligforening eller ejerlejligheder. Det sætter gang i en masse tanker og diskussioner blandt opgangens beboere - idealer og økonomi krydser klinger med kønsroller og familiedynamik. Er det muligt at finde fælles fodslag om fremtiden?
Tanken om en andelsforening får opbakning i opgangen, men usikkerhed om finansieringen skaber tøven. Da det viser sig, at flere allerede i hemmelighed har sikret sig forspring til ejerlejligheder, forsvinder tilliden. Et beboermøde ender i skænderier. "Hva' så med fællesskabet?", spørger Lars Erik desperat.
Forskellen mellem dem, der er ejere, og dem, der er lejere, mærkes i trappeopgangen. Modsatrettede værdier kommer op til overfladen - afkast over for fællesskab. Bygningen af et cykelskur og flytningen af tørrestativet afleder spørgsmålet om, hvem der egentlig bestemmer hvad. Og det knirker i flere af parforholdene i opgangen.
Ejerne i opgangen ser mulighed for at øge lejlighedernes værdi ved at bygge garager i gården. Men det skaber store frustrationer, da gården også er børnenes legerum. I et forsøg på at samle beboerne arrangeres der en fælles sankthansaften - måske pølser, bajere og 'Midsommervisen' kan bygge bro?
Der er fuld gang i bygningen af garagerne i gården, men noget af maskineriet bliver ødelagt - det kunne ligne hærværk. Uvenskabet i opgangen har spredt sig til konflikter mellem de unge - og kvinderne i huset begynder at brokke sig over mændenes stædighed, der har medført det dårlige naboskab.
Der er opbrud i opgangen, og flere beboere vælger at flytte. Børnene og de unge finder sammen og synes, de voksne er blevet skøre - samtale og fællesskab burde vel ikke være så svært.
