Home / Series / Opgang / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Hus til salg

    • September 30, 1979
    • DR1

    I en opgang i en udlejningsejendom får alle beboerne et brev. Der er mulighed for, at ejendommen kan laves til en andelsboligforening eller ejerlejligheder. Det sætter gang i en masse tanker og diskussioner blandt opgangens beboere - idealer og økonomi krydser klinger med kønsroller og familiedynamik. Er det muligt at finde fælles fodslag om fremtiden?

  • S01E02 100.000 på højkant

    • October 7, 1979
    • DR1

    Tanken om en andelsforening får opbakning i opgangen, men usikkerhed om finansieringen skaber tøven. Da det viser sig, at flere allerede i hemmelighed har sikret sig forspring til ejerlejligheder, forsvinder tilliden. Et beboermøde ender i skænderier. "Hva' så med fællesskabet?", spørger Lars Erik desperat.

  • S01E03 Ejer mod lejer

    • October 14, 1979
    • DR1

    Forskellen mellem dem, der er ejere, og dem, der er lejere, mærkes i trappeopgangen. Modsatrettede værdier kommer op til overfladen - afkast over for fællesskab. Bygningen af et cykelskur og flytningen af tørrestativet afleder spørgsmålet om, hvem der egentlig bestemmer hvad. Og det knirker i flere af parforholdene i opgangen.

  • S01E04 Vi vil fred her til lands

    • October 21, 1979
    • DR1

    Ejerne i opgangen ser mulighed for at øge lejlighedernes værdi ved at bygge garager i gården. Men det skaber store frustrationer, da gården også er børnenes legerum. I et forsøg på at samle beboerne arrangeres der en fælles sankthansaften - måske pølser, bajere og 'Midsommervisen' kan bygge bro?

  • S01E05 En slags hærværk

    • October 28, 1979
    • DR1

    Der er fuld gang i bygningen af garagerne i gården, men noget af maskineriet bliver ødelagt - det kunne ligne hærværk. Uvenskabet i opgangen har spredt sig til konflikter mellem de unge - og kvinderne i huset begynder at brokke sig over mændenes stædighed, der har medført det dårlige naboskab.

  • S01E06 Børnenes dag

    • November 4, 1979
    • DR1

    Der er opbrud i opgangen, og flere beboere vælger at flytte. Børnene og de unge finder sammen og synes, de voksne er blevet skøre - samtale og fællesskab burde vel ikke være så svært.