Mød den sparsommelige millionær Jonas, der overvejer at bruge nogle af sine hårdt tjente penge på en Ferrari. Men er det en god investering? Den luksusglade Kasper jagter sit næste store iværksættereventyr, men er det virkelig en god idé at købe et fly? Og på Grønland er den unge direktør Martin splittet mellem sin kærlighed til sin virksomhed i Nuuk og sin kærlighed til venner og kæreste i Danmark.
Vejen til succes har været hård for alle tre iværksættere. Kasper tager sig en velfortjent pause med vennen DJ Martin Jensen, men arbejdet fylder i baghovedet. Martin følger sit faste morgenritual, for vejen til succes har krævet struktur og personlige ofringer. Og Jonas konfronterer sin far, som han føler har arbejdet for meget i Jonas opvækst.
Nordjyske Jonas er på jagt efter flaskepant, men han jagter også anerkendelse for sin hårde vej til succes. Den luksusglade Kasper er trukket i arbejdstøjet for at nå at åbne sin restaurant til tiden. Men er de mange arbejdstimer det hele værd? Martin er tilbage på Grønland og reflekterer over, i hvor høj grad arbejde er en del af hans identitet.