All Seasons

Season 1

  • S01E01 Sisyfos (1)

    • October 10, 2004
    • DR1

    Vicekriminalinspektør Hallgrim Ørn Hallgrimsson, kaldet Ørnen, er på vej hjem til Island, til sin mors dødsleje, da hans fly bliver tilbageholdt i Københavns Lufthavn. En politimand er fundet myrdet, og hans pistol og identifikationskort er forsvundet og skal tilsyneladende bruges i forbindelse med en flykapring - Hallgrim må lede efterforskningsarbejdet. Samtidig er Thea Nellemann, som nyudnævnt politimester for Rigspolitiets nye afdeling for grænseoverskridende, organiseret kriminalitet ved at sammensætte sin gruppe, men mangler Hallgrims ansøgning til jobbet som efterforskningsleder - og det er ham, hun vil have.

  • S01E02 Sisyfos (2)

    • October 17, 2004
    • DR1

    (Fortsat). Hallgrim og Marie er i Sverige, hvor de, i samarbejde med politiet i Göteborg, forsøger at spore russerne Sergej og Luka. Efterforskningen går ikke som planlagt - og Hallgrim må igen opgive at gennemføre sin rejse til Island for i stedet at følge sporet i Sverige, sammen med Nazim. Imens får Frandsen, godt hjulpet af Michael, styr på Sergejs danske forbindelse. Thea bliver opsøgt af justitsministeren, som beordrer hende til at undgå diplomatiske forviklinger i forbindelse med en mulig pågribelse af Luka - en ordre som Thea ikke umiddelbart er til sinds at følge.

  • S01E03 Skylla

    • October 24, 2004
    • DR1

    En sen nat bliver en kvinde fundet myrdet i baggården til det hotel, hvor Hallgrim bor fast. Kvinden viser sig at være den meget velhavende norske direktør for et nordisk finansselskab. Frandsen og Michael finder hurtigt ud af, at hun havde lavet bedrageri i milliardklassen og var på vej i skattely. Er mordet bestilt for at hindre hendes flugt - har det noget at gøre med rockeren Arly, som hun skændtes med på hotellet tidligere på aftenen - eller skal gerningsmanden findes et helt tredje sted? Hallgrim må afsted til Norge. Og så giver Sergej livstegn fra sig igen.

  • S01E04 Ifigenia

    • October 31, 2004
    • DR1

    Efter at have fundet liget af det danske vidne, Berit, i Norge, er Hallgrim og Frandsen tilbage i landet - det er Sergej også, og han sikrer sig at kunne følge Hallgrim og dermed opklaringsarbejdet. Berit var, som kronvidne i en rockerrelateret mordsag, under vidnebeskyttelse - hvordan er hendes identitet og opholdssted blevet afsløret? Afdelingen har 24 timer til at opklare sagen, før justitsministeren må rykke ud med en forklaring. Og så får det voldsomme konsekvenser, helt ind midt i gruppen, at Sergej er et skridt foran.

  • S01E05 Ares (1)

    • November 7, 2004
    • DR1

    I kølvandet på dramaet med Sergej har afdelingen beslaglagt et parti beriget uran - stort nok til at kunne udslette en by som København. Hallgrim opsøger i hemmelighed Sergej i fængslet for at aftale en handel - han må finde ud af, hvad uranen skulle bruges til. Men Hallgrims plan bliver lækket - endda af én fra hans egen gruppe. Efter endnu en katastrofal fejl, står afdelingen overfor sit første store nederlag. Samtidig er der personlig krise hos flere af gruppens medlemmer.

  • S01E06 Ares (2)

    • November 14, 2004
    • DR1

    (Fortsat). Hallgrim får nogle afgørende oplysninger af den døende Sergej - men ikke nok til at blive klar over, hvor, hvordan og hvornår den berigede uran skulle bruges. Selv om uranen er beslaglagt, ved alle, at der er mere, hvor den kom fra - så en planlagt aktion kan stadig være nært forestående. Nazim må derfor gå undercover for at få kontakt med aftagerne - og det fører ham og Hallgrim videre til Oslo, hvor det hele eskalerer. Hallgrim er stadig uforsonlig overfor Marie, som samtidig får et fristende jobtilbud.

  • S01E07 Nemesis

    • November 21, 2004
    • DR1

    Familien til den dræbte kosovo-albaner Agim udlover en dusør til den, der dræber Hallgrim. Samtidig er Marie og Hallgrim til konference i Stockholm, hvorfra en litauisk kvinde, Sonata, i årevis har solgt masser af unge østeuropæiske kvinder til vestlige lande. Da den unge prostituerede Elana, som efterlod sin baby i Danmark, kontakter Ditte fra Sverige, griber hendes alfons voldsomt ind. Imens får Frandsen og Nazim styr på Sonatas danske forbindelse - men er der også en forbindelse mellem Sonata og Elana?

  • S01E08 Hades

    • November 28, 2004
    • DR1

    Hallgrim svæver i yderste livsfare efter at være blevet stukket ned - og Thea er fast besluttet på at få ram på såvel gerningsmanden som Tomas, som menes at stå bag. Hun sætter de samlede kræfter fra forskellige specialafdelinger samt Europol ind på at ødelægge alle forgreninger af Tomas’ kriminelle organisation i hele Europa, i et forsøg på at tvinge ham frem fra sit opholdssted. Men spørgsmålet er, hvem der er den egentlige bagmand. Bedst som Hallgrim ser ud til at klare krisen, får han et tilbagefald og må på operationsbordet.

Season 2

  • S02E01 Kronos (1)

    • October 9, 2005
    • DR1

    Hallgrim skal komme til kræfter, efter sin hjerteoperation, hjemme på sit hotel, hvor han bliver vidne til, at en yngre kvinde, i lejligheden overfor, har et voldsomt opgør med en mand. Han genkender også manden som den israelske agent, Benjamin Stern. Nazim og Ditte foretager en ulovlig ransagning af lejligheden, hvor de finder beviser, der forbinder Stern med sagen om interaktiv børneporno. Et kompliceret opklaringsarbejde går i gang på tværs af landegrænser. Men vil det lykkes Michael at finde frem til den lille pige, der bliver udbudt på nettet, i tide? Og hvad vil Benjamin Stern bruge sine informationer om børneporno-kunderne til?

  • S02E02 Kronos (2)

    • October 16, 2005
    • DR1

    Hallgrim må afsted til Berlin, da han har mistanke om, at Benjamin Stern vil afpresse den tyske sikkerhedschef for Den Europæiske Centralbank. Imens finder Michael yderligere spor, der tyder på, at Stern også planlægger en terrorhandling i Berlin - mens Stern selv tilsyneladende er som sunket i jorden. Samtidigt kæmper Sterns kone for at få sin datter tilbage til Danmark - og Hallgrim distraheres af pludselig at sidde overfor sin far, som han ikke har set i flere år.

  • S02E03 Erinye

    • October 23, 2005
    • DR1

    Hallgrim fortsætter jagten på Benjamin Stern, som også er involveret i handel med diamanter fra Congo som betalingsmiddel for illegale våben. Da Michael opsnapper en besked til Stern fra den eftersøgte krigsforbryder Le Mabé om, at to navngivne, congolesiske kvinder befinder sig i Danmark, må Ditte og Frandsen opsøge kvinderne for at finde en sammenhæng. Imens har Stern, som nu opholder sig i Sverige, sat en lejemorder på kvinderne. Hallgrim må igen til Sverige - og roder i øvrigt grundigt rundt i sit privatliv.

  • S02E04 Agamemnon (1)

    • October 30, 2005
    • DR1

    Mens julen hastigt nærmer sig, fortsætter efterforskningen af drabet på Benjamin Stern - og forbindelsen til den eftersøgte krigsforbryder, Le Mabé. Det er lykkedes Le Mabé at undslippe til Danmark, hvor han har et regnskab at gøre op med en gammel forbindelse, en velestimeret dansk forretningsmand. Begivenhederne tager en dramatisk drejning og griber forstyrrende ind i adskilliges juleaften - også i Hallgrims aftale med sin far og Frida.

  • S02E05 Agamemnon (2)

    • November 6, 2005
    • DR1

    Under Hallgrim og Dittes undersøgelser julenat af dobbeltdrabet i Dyrehaven, finder de spor, der peger mod en af industrigiganten Aagaards nærmeste medarbejdere. Men der er ingen holdbare beviser mod Aagaard selv - og Le Mabé nægter at udtale sig. Men hvad med Moto, som kender til Le Mabés metoder og samarbejdspartnere, og igen opholder sig hos familien i præste-gården? Efterforskningsarbejdet bliver ikke ligefrem nemmere af, at Marie har fået kendskab til Hallgrims affære med Frida, at Hallgrim får blandet en kvinde fra sin fortid ind i sin nutid, og Michael afslører en læk i egne rækker.

  • S02E06 Agamemnon (3)

    • November 13, 2005
    • DR1

    Afdelingen fortsætter den intense overvågning og aflytning af den succesrige forretningsmand Aagaard, som er i fuld gang med nye projekter i Congo. Da Aagaard tager til Norge for at mødes med en international våbenhandler, følger Hallgrim og Michael efter - mens Marie, trods Theas protester, flyver til Congo. Imens lykkes det Nazim at komme på sporet af de to nynazister, som bortførte Esther og skød på Moto. Og så bliver tæppet revet væk under Frandsen.

  • S02E07 Keres (1)

    • November 20, 2005
    • DR1

    Da flere internationale efterretninger melder om en nært forestående selvmordsaktion mod en stor irakisk bryllupsfest i et forsamlingshus midt på Nørrebro, har Hallgrim kun få timer til at tage sine forholdsregler. Samtidigt ankommer en ukendt mand med færgen fra Polen, mens en erfaren og anerkendt CIA-agent dukker op og tilbyder sin hjælp - men den følgende aktion får fatale og tragiske konsekvenser. Imens roder Hallgrim grundigt rundt i sit privatliv, og Frandsen står midt i en stor personlig sorg.

  • S02E08 Keres (2)

    • November 27, 2005
    • DR1

    Både Hallgrim og Stræde fra efterretningstjenesten er blevet klar over, at Sam Johnson ikke alene er smidt ud af CIA, men også er efterlyst - men hvorfor er Sam gået under jorden netop i København? I mellemtiden er den terrormistænkte mand, som går under navnet Danskeren, også kommet til landet - men også han er som sunket i jorden. Og så får Hallgrim nogle meget vigtige private nyheder, som han bliver nødt til at forholde sig til - mens Michael og Frandsen kæmper hver sin personlige kamp.

Season 3

  • S03E01 Kalypso (1)

    • October 8, 2006
    • DR1

    En ung colombiansk kvinde har smuglet sig til København og kontakter sin danske veninde, som er gift med den internationale forretningsmand Frederik von Halle. Med en narkodom bag sig er han under sine ophold i Danmark under observation for at have genoptaget sine ulovlige transaktioner. Da myndighederne i Københavns Havn finder en stor ladning kokain fra Columbia, beslutter Hallgrim og hans team at få von Halle til at tone rent flag ved at give ham et tilbud, som en narkohandler ikke vil kunne modstå. Midt i efterforskningen af ulovlige stoffer får Ditte problemet alt for tæt ind på sit eget liv.

  • S03E02 Kalypso (2)

    • October 15, 2006
    • DR1

    Det lykkedes den internationale narkohaj Frederik von Halle at stikke af fra politiet, umiddelbart efter sin anholdelse, midt i Stockholm. Kort efter dukker han op i Nordsjælland hos den norske rederiarving Estrid, som Hallgrim har en affære med. Mens Estrid tror, at von Halle bruger sine kontakter i Columbia til at få befriet hendes kidnappede kæreste, er sandheden en helt anden. Mens Marie og Michael kommer stadigt tættere på forbindelsen mellem Estrid og von Halle, vokser Hallgrims problemer alvorligt. Ditte er ved at gå helt i opløsning, fordi problemerne med hendes datter eskalerer.

  • S03E03 Thanatos (1)

    • October 22, 2006
    • DR1

    Hallgrim holder fri i Stockholm og er ved at forberede sig på snart at skulle være far, da svensk politi kræver hans indsats. På et hotel har man fundet liget af en 8-årig dansk pige, som er blevet seksuelt misbrugt. Mens gerningsmanden er som sunket i jorden, peger Frandsens og Michaels opklaringsarbejde hjemme i Danmark på, at pigens forældre kan være involveret, og at der bagved står en international ring af pædofile. Hallgrim og hans folk må finde gerningsmanden, før han finder et nyt offer - og samtidig holde sagen mørklagt, indtil medlemmerne af det pædofile netværk er identificeret. Men netværket viser sig at være langt mere omfattende, end nogen havde forventet.

  • S03E04 Thanatos (2)

    • October 29, 2006
    • DR1

    Mens optrevlingen af et internationalt netværk afpædofile er lykkedes, og gerningsmanden til mordet i Stockholm på den 8-årige danske pige er identificeret, mangler Hallgrim og hans medarbejdere stadig at pågribe den skyldige. Han opholder sig i Norge sammen med sin kone, der er kendt for sin støtte til en norsk organisation, der hjælper gadebørn verden over. Frandsen og Ditte finder frem til, at organisationen også beskæftiger sig med mere lyssky affærer. Mens Hallgrim prøver at finde ro i sit privatliv, står Frandsen, sammen med sine drenge, over for et sidste farvel til sin kone.

  • S03E05 Minos (1)

    • November 5, 2006
    • DR1

    Thea, der stadig er udlånt til tjeneste på Balkan, er i København for at forberede en sag mod politichef Bosco Markovich. Han er anklaget for korruption og deltagelse i en massakre i det tidligere Jugoslavien. Alle vidner til massakren er efterfølgende forsvundet på mystisk vis - undtagen en enkelt, Nino, som nu lever med ny identitet i Danmark. Hallgrim og Nazim opsøger Nino for at overtale ham til at vidne ved den internationale domstol, men Nino stikker af og sætter kursen mod Berlin. Nazim og Hallgrim følger med - men de er ikke de eneste, som vil have fat i Nino.

  • S03E06 Minos (2)

    • November 12, 2006
    • DR1

    Nazim er på operationsbordet i Berlin, livsfarligt såret. I mellemtiden er Bosco gået under jorden, men det lykkes Hallgrim at finde frem til hans skjulested. Thea nægter at lade sig skræmme af de personlige dødstrusler fra Balkan, og afdelingen gør sig derfor, sammen med Stræde fra PET, klar til at sikre den serbiske indenrigsminister og Thea, som skal ledsage ham til mødet med den danske statsminister. Men selv om Bosco er arresteret, har han og hans hjælpere skræmmende planer.

  • S03E07 Ithaka (1)

    • November 19, 2006
    • DR1

    Hallgrim er nået til et vendepunkt i sit liv - måske fordi han fylder 40 år, eller måske fordi han snart skal være far. Han er på udkig efter en lejlighed og har samtidig taget ferie for endelig igen at besøge Island. Men bedst som han er på vej, får han besked om, at Bosco er på fri fod, og også på vej til Island, hvor han sandsynligvis vil sælge sit jamming-udstyr i en handel med ulovlige organer. Samtidigt har amerikanske og russiske mafia-chefer valgt Island til deres årlige topmøde og til beslutninger med langtrækkende følger. Hallgrim er tilbage på Island - men ikke på ferie.

  • S03E08 Ithaka (2)

    • November 26, 2006
    • DR1

    Hallgrim er, efter mere end 20 år, tilbage på Island, hvor han jager Bosco, som ikke blot er ansvarlig for Nazims død, men også drabene på danske politifolk ved Mindelunden. Også CIA blander sig i jagten på Bosco, som nu er i forbindelse med Radomsky, chefen for den russiske mafia, om en handel med jamming-udstyr til gengæld for organer. Imens må Ditte og Frandsen afsted på en begivenhedsrig rejse til Rusland, da de er på sporet af Radomskys operationssted. Mens Thea må gennem en personlig sorg, kommer Hallgrim endelig tilbage til sit barndomshjem - men konfrontationen med Bosco venter.