Home / Series / Riget / DVD Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Den hvide flok

    • November 24, 1994
    • DR1

    En ambulance ankommer med fuld udrykning - men uden chauffør. Der er en lille pige, der græder i elevatorskakten - men kun den synske fru. Drusse kan høre hende. Og fru. Drusse er fast besluttet på at løse det mysterium, hun står overfor. Imens har overlægen Moesgaard sit hyr med at forlige sine ansatte. Der er mystiske, morsomme og uhyggeligt spændende intriger under udvikling i det moderne hospitalsmiljø.

  • S01E02 Alliancen kalder

    • December 1, 1994
    • DR1

    Fru. Drusse er i gang med sit opklaringsarbejde - med sønnen Bulder som tvungen medhjælper. Da den spiritistisk interesserede fru. Mogensen skal dø, lover hun at hjælpe fru. Drusse - for på tærsklen mellem liv og død er det muligt at få præcise oplysninger om spøgelser. Moesgaard gør sig alle mulige anstrengelser for at få den egenrådige dr. Helmer til at føle sig hjemme - mens professor Bondo har andre problemer.

  • S01E03 Et fremmed legeme

    • December 8, 1994
    • DR1

    Fru. Drusse er ved at grave sig til bunds i mysteriet om lille Mary, der døde i 1919, og overhører derfor alle opfordringer om at blive i sin seng. Helmer øjner en mulighed for at slippe af med fru. Drusse - og samtidig løse professor Bondo's problem med den kræftsyge lever. Rigmor gør, hvad hun kan for at hindre embedslægen i at komme til bunds i Mona-sagen og dermed redde sin elskede Helmer - men det viser sig ikke at være nok.

  • S01E04 De levende døde

    • December 15, 1994
    • DR1

    Fru. Drusse har konstateret, at Mary aldrig er blevet begravet - og meget tyder på, at hun var offer for en forbrydelse. Mens fru. Drusse graver i fortiden, er lægerne bekymrede for professor Bondo's fremtid. Dr. Helmer ved, at han kan blive draget til regnskab for Mona's hjerneskade. Han trænger til et frikvarter, og Rigmor har forsøgt at overtale ham til en ferie for to på Haiti. Samtidig er Krogshøj bekymret - Judith's foster vokser med abnorm hastighed.

Season 2

  • S02E01 Mors in Tabula

    • November 1, 1997
    • DR1

    Alt er ved det gamle på Riget - stort set. Moesgaard har dog måttet erkende, at Operation Morgenluft ikke blev en succes. Helmer er vendt tilbage fra Haiti med en flaske zombiegift, som er tiltænkt Krogshøj. Judith har født et monsterbarn - og både hun og barnet har overlevet den svære fødsel. Da fru. Drusse skal forlade hospitalet, bliver hun påkørt af en ambulance. Dødeligt kvæstet starter hun sin rejse mod det ukendte.

  • S02E02 Trækfuglene

    • November 8, 1997
    • DR1

    Fru. Drusse har fået hjertestop på operationsbordet. Hun er endnu ikke i de dødes rige, men i det Swedenborgske rum, hvor hun møder det lille spøgelse Mary. Også Krogshøj er tilsyneladende død - efter han nedsvælgede Helmers haitianske mikstur. Mens Moesgaard er gået i terapi, og Helmer gør ivrige studier i klosetskålen, har Judith sit at se til med Lillebror, som trodser alle love for spæde børns adfærd og udvikling.

  • S02E03 Gargantua

    • November 15, 1997
    • DR1

    Mens Helmer blev strakt til jorden af et skud fra Rigmor's pistol, har andre sørget for, at Krogshøj er tilbage igen - men ikke som en viljeløs zombie. Åge Krüger har også sin regelmæssige gang på Riget, når han besøger sin og Judiths lille søn. Fru. Drusse har større materier at gå op i end hospitalhverdagens kævl og intriger. Hun fortsætter sin efterforskning, og sammen med Bulder og portør Hansen går hun på vingerne i et propelfly.

  • S02E04 Pandæmonium

    • November 22, 1997
    • DR1

    Fru. Drusse bliver klar over, at nogen på Riget dyrker Satan - men hvem? Mens Lillebror definitivt overvinder Åge Krüger og ondskaben, forstår Rigmor at udnytte sin nyvundne magt over Helmer. Moesgaard vil tilbage til arbejdet - hvis han kan slippe ud af Ole's greb. Den selvopofrende professor Bondo har ikke langt igen - men får nyt håb takket være Bulder. Og så kan Mona nu noget med staveklodserne - til Krogshøj's glæde og Helmer's skræk.