Knaldperlen vågner med moralske tømmermænd efter det store drama, han skabte i huset natten før, som ødelagde Dolkens chancer for at score. I et forsøg på at gøre det godt igen lægger Knaldperlen sammen med de andre Konger en snedig plan for, hvordan de skal få en pige med hjem til Dolken, der allerede ligger klar i dobbeltsengen med store forventninger. I byen kommer Babe og Miami op at skændes om et par solbriller. Efter stort drama beskylder Babe Miami for at have slået hende. Men handler konflikten om solbrillerne, eller handler den i virkeligheden om den ugengældte kærlighed, som Babe nærer for Miami?