Home / Series / Mig og min mor / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Afsnit 1

    • August 30, 2011

    Kanal 4's seere har igennem fire år kunnet følge Malou Stella og hendes mor, Britta, og deres komplicerede forhold fyldt med lige dele konflikter og kærlighed i den populære serie "De unge mødre". Og nu går vi endnu tættere på det symbiotiske mor/datter forhold mellem de to, når Malou Stella og mor Britta sammen med en række andre piger og deres mødre indtager skærmen i en ny reportageserie fra Sand TV, "Mig og min mor". I det første program møder vi desuden Joy og mor Mia, kendt fra "Singleliv", og Maria og mor Elin, der er ude at kigge på brudekjole til Maria."Mig og min mor" handler om det meget stærke og komplekse bånd, der findes mellem mødre og døtre. Et mor/datter-forhold er en konstant rutsjebanetur, for ingen kender hinanden så godt som mødre og døtre, og ingen elsker og forbander hinanden så meget og så inderligt! I mange mor/datter forhold er løsrivelsesprocessen en langtrukken affære - for andre lykkes det aldrig.

  • S01E02 Afsnit 2

    • September 6, 2011

    Det tærer voldsomt på Joys og Mias forhold, at Joy bruger så meget tid på sin nye kæreste. Så nu har mor Mia besluttet at tage tyren ved hornene og har inviteret turtelduerne til middag derhjemme. Men i første omgang går det ikke helt som planlagt.Maria er lykkelig over, at hun skal giftes - men samtidig dybt bekymret for sin mor. Det går rigtig skidt med cafeen, og det sætter sit tydelige spor på den ellers så glade og positive Elin. I dag har hun indkaldt til krisemøde, hvor hun vil lade bomben springe.Der er kommet lidt mere liv i Malou Stella hjemme i Daugård. Hun drømmer om en karriere som sanger, og to københavnske producere har valgt at give hende chancen. Og i dag venter både hun og mor Britta spændte på at høre musikken, Malou Stella skal synge til.

  • S01E03 Afsnit 3

    • September 13, 2011

    Joy og Mia har besluttet sig for at realisere en årelang drøm, de vil have større bryster. Det betyder, at de skal lægge både alkohol og cigaretter på hylden inden operationen, men alligevel vælger de at gå i byen sammen en sidste gang. Så er spørgsmålet bare, om de kan holde sig på måtten! Malou Stella er ikke i kridthuset hos de københavnske musikproducere, fordi hun er så ringe til at overholde deres aftaler. Så i dag skal hun virkelig stramme hjelmen for at nå frem til tiden og indspille det sidste af sin sang. Og så skal mor Britta med og høre hendes sang for allerførste gang.Og så skal vi møde 23-årige Victoriah og hendes mor Zanne. Victoriah bor til daglig i Los Angeles, hvor hun forfølger sine stjernedrømme, mens Zanne pendler frem og tilbage for at hjælpe og støtte sin datter i alt, hvad hun foretager sig. I dag er det Victoriah, der kommer et smut til Danmark og for at overraske hende har Zanne trommet hele familien samen til at modtage hende i lufthavnen.

  • S01E04 Afsnit 4

    • September 20, 2011

    For Joy og Mia er det en stor dag. De skal med toget til Odense, hvor de skal til forundersøgelse inden deres brystforstørrende operationer. Men de har stadig ikke besluttet, hvor store bryster de vil have, så Mia har taget lidt researchmateriale med til togturen.Victoriah og hendes mor Zanne er to ambitiøse damer med mange bolde i luften. I dag starter Victoriah på et hårextensionkursus, og den ellers ikke særlig pyntesyge mor Zanne lader sig overtale til at være forsøgskanin for Victoriah.Malou Stella og mor Britta er nervøse. De skal sammen til København, for det er i dag Malou Stella skal underskrive sin første pladekontrakt. Og det vil hun ikke uden mor ved sin side. Og da Britta hører sin datter synge for allerførste gang, får tårerne frit løb.

  • S01E05 Afsnit 5

    • September 27, 2011

    Victoriah og hendes mor Zanne har sommerfugle i maven. De skal til møde på The Voice, hvor de skal præsentere Victoriahs nye single. Og mens Victoriah stresser afsted for at hente CD¿en, forbereder mor Zanne en overraskelse for sin datter.Maria og hendes mor Elin sætter kursen mod Italien, hvor formålet er at få muntret Elin op efter den dramatiske cafélukning. Men udover sol og siesta byder turen også på et latterkursus, der får Maria til at gå helt i baglås. Og så har Malou Stella truffet en stor beslutning. Hun vil blive boende i København for at dyrke sangkarrieren og sin nye kæreste Michael. I dag tager hun den lange vej hjem til Daugaard i Jylland for at indvie sin søn Tino og mor Britta i planerne, og hun er nervøs for, hvordan de vil tage imod nyheden.

  • S01E06 Afsnit 6

    • October 4, 2011

    Der er stress på hos Joy og Mia. Det er i dag, de skal af sted til Litauen for at få lavet brystforstørrende operationer, og Mia håber inderligt, at rejsen vil bringe deres gamle fortrolighed tilbage. Victoriah og Zanne sætter kursen mod luksuslivet i Los Angeles, men der bliver ikke meget tid til at drive den af. For mor og manager Zanne har allerede en klar slagplan for de næste dage, og for Victoriah er det lidt af en omvæltning at have mor med hjem til Hollywood.Og så skal vi møde 16-årige Elisabeth og hendes mor Anne Birgitte. Elisabeth bor i Hellerup og dyrker ridning på eliteplan. Hun drømmer om en plads ved DM i år. Anne Birgitte bakker 100 procent op om sin datters drøm, men frygter samtidig at den flittige og fokuserede Elisabeth er ved at ofre sin ungdom for sine ambitioner.

  • S01E07 Afsnit 7

    • October 11, 2011

    Det er en nervepirrende dag for 16-årige Elisabeth og hendes mor Anne Birgitte. De skal til et vigtigt ridestævne, og for perfektionisten Elisabeth er det vigtigt, at alle detaljer er på plads. Men Anne Birgitte tager sig også tid til hygge og småsnak, og det huer ikke Elisabeth.Malou Stella har rykket teltpælene til København. I dag får hun besøg af sin søn Tino og mor Britta, der glæder sig rigtig meget til at se hende igen. Men Malou Stella har en vigtig nyhed at fortælle sin mor, en nyhed, der vil gøre Britta rigtig ked af det. Og så er Joy og Mia ankommet til Litauen, hvor de skal have en dobbelt brystoperation. Joy er den første, der skal på operationsbordet, og Mia venter nervøst, mens det står på. Da Joy kommer tilbage er Mia først lettet over at se sin datter, men det bliver hurtigt afløst af frygt, da tingene tager en dramatisk vending.

  • S01E08 Afsnit 8

    • October 18, 2011

    Efter at Malou Stella valgte at flytte til København for at dyrke sin sangkarriere har forholdet til mor Britta været præget af skænderier og savn. Men nu tager de af sted på en 3 ugers ferie til Grønland, der skal bringe dem tættere sammen. Men allerede i lufthavnen begynder Malou Stella at savne vennerne og storbylivet.Mia sidder midt i et mareridt i Litauen. Da Joy kom tilbage fra sin operation med 385 ml. silikone i hvert bryst, tegnede alt godt. Men kort efter røg hun tilbage på operationsbordet, fordi der var opstået en indre blødning. Og for Mia er ventetiden og usikkerheden den værste.Alt går fantastisk for Victoriah og Zanne i Los Angeles. Denne gang skal Victoriah på photo shoot og have lavet nye, lækre billeder, og mor Zanne tager naturligvis med for at sørge for, at alt går ordentligt og anstændigt til. Men da de ankommer til studiet får Zanne et chock!

  • S01E09 Afsnit 9

    • October 25, 2011

    For 16 årige Elisabeth har det været en svær tid. Hendes store drøm om at komme med til DM i dressur bliver mere og mere urealistisk, fordi hendes hest stadig ikke er på toppen efter en skade. Og som mor piner det Anne Birgitte at se sin datter så ked af det, så hun lægger en snedig plan.Malou Stella er ikke udelt begejstret for den storslåede grønlandske natur. Men mor Britta elsker det, så hun har planlagt at de to og Malou Stellas søn Tino skal på en 3 dages tur i ødemarken, hvor de blandt andet skal fange deres egen aftensmad. Men ret hurtigt begynder bølgerne at gå højt på den lille fiskebåd.For Victoriah og Zanne i Los Angeles er det en afgørende dag. De skal møde den amerikanske hot shot producer Damian Elliot, der blandt andet laver musik med Pink og Beyonce. Hvis han kan lide, hvad han ser og hører, når han møder Victoriah, tegner fremtiden lys og lykkelig for det ambitiøse mor/datter par.

  • S01E10 Afsnit 10

    • November 1, 2011

    Malou Stella er en sand berømthed på Grønland. Så i dag skal hun i radioen og interviewes og spille sin sang. Og bagefter skal hun ud og møde sine fans, mens mor Britta stolt følger trop. Det har været svært for 16-årige Elisabeth at opgive sin drøm om at komme med til DM i dressur, så humøret og selvtilliden er helt i bund. Det får mor til at tage drastiske midler i brug, og i dag har hun arrangeret en fantastisk overraskelse for Elisabeth. Joys drøm handler om at finde en mand til sin mor, så hun kan hjælpe hende ud af ensomheden. Derfor har hun linet en blind date op til sin mor, og det starter rigtig godt med, at de to piger skal på salon og dulles op til dobbeltdaten. Men så går alt galt!

  • S01E11 Afsnit 11

    • November 8, 2011

    NU nærmer den store dag sig. Maria skal giftes, men Elin er bange for, at der går totalt Bridezilla i den. For Maria er perfektionist og vil helst bestemme alt ned i mindste detalje. Malou Stella har fået nok af Grønland. Hun var ellers meget begejstret, da hun først oplevede den storslåede grønlandske natur, men efter bare fire dage er den nybagte storby-pige ved at få spat. Og hun gør ALT for at komme hjem før tid! Joy og Mia prøver at klinke skårene med en tøsetur til Odense. De skal være gæstebartendere på Den Glade Viking, hvor de nye bryster skal afprøves i nattelivet. Men først bliver der varmet grundigt op med shoppetur og drinks på hotellet.

  • S01E12 Afsnit 12

    • November 15, 2011

    Efter Malou Stellas dramatiske exit fra Grønland og familien i sidste afsnit, indser Britta, at hun ikke kan leve uden Malou Stella og Tino. Så hun træffer en afgørende beslutning, der vil få stor indflydelse på deres liv. Joy og Mia er godt spændt op til lir, da de møder op på Den Glade Viking i Odense, hvor de skal være gæstebartendere. Mia er i total topform, men Joy er bekymret for, hvordan de unge diskoteksgæster vil reagere på hendes frimodige mor. Og så er det Marias store dag. Kirkeklokkerne ringer, bordene er dækket og alt er klar. Men Elin er stadig bekymret for, om perfektionisten Maria overhovedet vil være i stand til at nyde sit eget bryllup. Og som enhver anden mor drømmer hun selvfølgelig om, at hendes datter får verdens bedste bryllup!

Season 2

  • S02E01 Afsnit 1

    • March 6, 2012

    I dette allerførste afsnit i den nye sæson af Mig og min mor møder vi Malou Stella, mor-Britta og lille Tino i deres nye lejlighed i Søborg. De tre er flyttet til København med en drøm om, at her skal alting blive bedre - men som bekendt flytter aben altid med. Så under en tur til IKEA når familien fra Dauggaard både at fare vild og komme op at skændes. Men til sidst viser Malou Stella helt nye handyman-sider af sig selv! For Joy og Mia har det været en turbulent tid. Joys forhold til kæresten Burim har flere gange truet med at skille mor og datter, men heldigvis er blodets bånd stærkere end alt andet. Efter det endelige brud med kæresten, tager de to partypiger i byen for at fejre Joys nye status som single. Og så skal vi sige velkommen til de to nye piger i klassen; Jessica Pricilla og mor Jette. De er helt tossede med USA og Elvis, og derfor har Jessica Pricilla besluttet at overraske sin farverige mor med et roadtrip til Graceland i Randers. Men turen er lang og undervejs skal Jessica Pricilla både se sin frygt i form af en gigantisk fugleedderkop i øjnene og shoppe erotisk undertøj med sin bramfri mor.

  • S02E02 Afsnit 2

    • March 13, 2012

    I dette afsnit af Mig og min Mor har Britta sommerfugle i maven. Det er Malou Stellas fødselsdag, og mor-Britta og Malous nye kæreste Mark har planlagt en kæmpe overraskelse, men det er lige ved at gå galt, fordi Malou bliver tosset på Mark. De Elvis-glade piger Jessica Priscilla og mor-Jette har kurs mod Graceland i Randers. Men på vejen gør de et stop i Randers Regnskov, hvor de forsøger at komme en af deres største fobier til livs. Og så har Jessica en nedslående nyhed til mor. For Joy og Mia bliver det en dag med følelserne udenpå tøjet. Joy er 23 år, og det var præcis den alder, Mia havde, da hun begyndte sin flirt med døden. I dag tager hun sin datter med til Vesterbro for at fortælle hende om de 10 år, hun levede som hjemløs narkoman.

  • S02E03 Afsnit 3

    • March 20, 2012

    Denne gang i "Mig og Min mor" afslører Malou Stella og Britta, hvorfor Malou Stella har så svært ved at styre sit temperament. Der er nemlig en god grund til hendes svære sind, og både hun og mor er rigtig kede af det. I Bogense skal 19-årige Simone have mor med i byen. Men først beslutter hun og veninderne sig for, at de må gøre noget drastisk for at ændre Bettina fra biker til babe. Og DET er den rå mor-Bettina ikke meget for. Og så har Joy og Mia sommerfugle i maverne. De er nemlig blevet kontaktet af en stylist og designer, der overvejer at bruge dem som modeller. Men inden hun kan beslutte sig, har hun brug for at møde dem og lave en grundig prøve-styling - og det får Joy til at bryde ud i tårer!

  • S02E04 Afsnit 4

    • March 27, 2012

    Denne gang i "Mig og Min mor" afslører Malou Stella og Britta, hvorfor Malou Stella har så svært ved at styre sit temperament. Der er nemlig en god grund til hendes svære sind, og både hun og mor er rigtig kede af det. I Bogense skal 19-årige Simone have mor med i byen. Men først beslutter hun og veninderne sig for, at de må gøre noget drastisk for at ændre Bettina fra biker til babe. Og DET er den rå mor-Bettina ikke meget for. Og så har Joy og Mia sommerfugle i maverne. De er nemlig blevet kontaktet af en stylist og designer, der overvejer at bruge dem som modeller. Men inden hun kan beslutte sig, har hun brug for at møde dem og lave en grundig prøve-styling - og det får Joy til at bryde ud i tårer!

  • S02E05 Afsnit 5

    • April 3, 2012

    Det er en turbulent tid for Malou Stella. Hun og mor-Britta kommer op at toppes med udlejeren af deres nye lejlighed i Søborg, så de bliver med kort varsel sat på gaden. Og da den lille familie står midt i en haste-flytning falder de over det Se & Hør, der har Malou Stella og kokain-sagen på forsiden - og det ripper op i nogle slemme minder. I Odsherred går Jessica Priscilla og mor-Jette på vægten, og det får dem til at tage en drastisk beslutning. De vil starte på en ny og sundere livsstil med både diæt og zumba - men først skal de lige et smut forbi Agnes cupcakes. Joy og Mia har et problem! De har nemlig planlagt en ferie til Thailand - men de kan ikke passe nogen af deres bikinier, efter at de har fået opereret brysterne større. Til gengæld må de vente med at købe nyt badetøj, for i dag skal Joy til en afgørende eksamen i sin pædagog-uddannelse - og både hun og Mia er nervøse for, om Joy består.

  • S02E06 Afsnit 6

    • April 10, 2012

    For Joy og Mia er nedtællingen begyndt. Der er kun en enkelt dag, til deres store Thailands-eventyr kan begynde, og de har travlt med de sidste forberedelser. De skal blandt andet finde nye bikinier, og så skal de vaccineres. Men hvad er det nu, de skal vaccineres mod? Leukæmi, difteritis eller dingle-feber? Og så skal vi møde den sidste nye pige, reality-stjernen Nadialine, som både har mor og mormor med i programmet. Hun er familiens diva, og i aften vil hun give mor og momse en lille smagsprøve på det glamourøse liv på den røde løber.

  • S02E07 Afsnit 7

    • April 17, 2012

    Malou Stella er bange for, at mor-Britta vil blive ensom, når hun og Tino en dag flytter hjemmefra. Så i dag har hun besluttet sig for, at Britta skal dulles op til en smuk og attraktiv kvinde, så hun kan begynde at date igen. Men Malou er lige ved at miste tålmodigheden, da hun er ude og kigge på kjoler med mor. Joy og Mia er klar til afgang. Turen går til Thailand, og Mia er nervøs, for hun har aldrig prøvet at flyve så langt før. Så selvom klokken kun er 9 om morgenen, da hun skal af sted til lufthavnen med Joy, får hun sig en ordentlig whisky til det ene ben, og en lidt større til det andet. Og SÅ flyver hun af sted! I Solrød har mor-Anja og Momse inviteret Nadialine med til aquaspinning i svømmehallen. Men Nadialine har komplekser over sin krop, og har svært ved at smide håndklædet og kaste hæmningerne over bord. Så Momse udtænker en overraskelse, der skal give Nadialine mere selvtillid.

  • S02E08 Afsnit 8

    • April 24, 2012

    Joy og Mia er nu for alvor klar til at erobre Thailand. Deres plan om at dyrke roen og idyllen går dog hurtigt i vasken, for det viser sig, at det vrimler med herreløse hunde på Phuket. Og da både Joys og Mias hjerte banker varmt for alle dyr, bliver det en personlig mission for dem at redde alle de firbenede stakler. De seje piger fra Bogense, Simone og mor-Bettina, skal have lavet mor/datter-tatoveringer i dag. Men Simone er sløj og har kastet op hele natten, så hun har virkelig brug for mors støtte. Så da pigerne efter tatoveringen skal købe ind og hjem og spise, ender det i et større skænderi om, hvorfor mor aldrig laver rigtig mad til Simone. Jessica Priscilla og mor-Jette er som sædvanlig i højt humør. De skal dulles helt op til narrestreger med fint hår og store kjoler, for de skal nemlig til Elvis-koncert i København. Mor-Jette ELSKER alt hvad der er amerikansk, og hun er da ligeglad med, om folk kigger, da hun og Jessica først skal en tur på Hard Rock Cafe i det store skrud.

  • S02E09 Afsnit 9

    • May 1, 2012

    I Bogense bliver der pakket til den helt store vildmarkstur. Bettina vil nemlig vise Simone, hvor fedt der er ude i naturen. Men for Simone bliver det én lang prøvelse, og det er lige ved at gå helt galt, da hun skal tisse og opdager, at naturen ikke byder på træk og slip. Joy og Mia skal ud og fyre den af i det thailandske natteliv, og her får de opfyldt én af deres helt store drømme, nemlig at møde en vaskeægte ladyboy. De bliver oven i købet inviteret med backstage, hvor ladyboysene forberede sig på aftenens show, og her får de sig en god snak om både sex og silikonebryster. Så er det en noget anden form for underholdning, Nadialine & co. skal til Aalborg for at opleve. Hun og mor-Anja tager nemlig modstræbende mormor med til det nordjyske for at opleve hendes helt store idol Hansi Hinterseer. Men udover schlagerfest byder turen også på en virkelig stædig Momse - og mandestrip!

  • S02E10 Afsnit 10

    • May 8, 2012

    Joy er ved at overgive sig til Mias ide om, at deres ferie i Thailand primært skal handle om indre ro og spiritualitet. Mia har bare et lille problem, for ifølge buddhismen må du hverken drikke, stjæle eller bedrive hor. Simone kommer på sit livs opgave, da mor-Bettina udfordrer hende på hendes højdeskræk. Bettina har taget Simone med på overlevelsestur, men da turen kommer til, at pigerne skal klatre op mellem trækronerne, er Simone ved at få nok. Nadialine har inviteret mor og mormor med i fitness-center, men i virkeligheden har hun noget vigtigt, hun skal fortælle dem. Hun har nemlig sagt ja til at lave et photoshoot som letpåklædt babe - og hun er alvorligt bekymret for, hvor mor og momse vil sige til det.

  • S02E11 Afsnit 11

    • May 15, 2012

    Denne gang tager Bogense-pigerne Simone og Bettina den lange tur til Københavnstrup, hvor de til deres store overraskelse opdager, at Vesterbro er en bydel og ikke en gade. Og så farer mor-Bettina vild i Magasin, mens Simone bliver dullet op til narrestreger. Jessica skal snart vælge studie og flytte hjemmefra, så hun og mor-Jette tager til Odense for at se nærmere på universitets-miljøet. Men i stedet for at se støvede klasselokaler og alvorlige miner, ender de midt i et brag af en fredagsbar, hvor de optræder som eventpiger i kropsnære catsuits. Malou Stella og mor-Britta tager hjem til Jylland for at besøge familien. Men på turen dukker minderne frem om et af de mørkeste kapitler i Malou Stellas liv.

  • S02E12 Afsnit 12

    • May 22, 2012

    Jessica og mor-Jette er taget til Odense for at checke studenterlivet ud - og for at finde ud af, hvor Jessica skal bo, når hun snart skal flytte hjemmefra. Boligjagten bringer dem til en superlækker lejlighed, der opfylder alle Jessicas drømme. Men da Jette hører om prisen, synes hun pludselig ikke, den er så fed. Bogense-pigerne Simone og Bettina er på weekend-tur i København. Og efter at Bettina er faret vild i Magasin, og Simone har fået den helt store make-over, er pigerne nu klar til at se nærmere på det københavnske natteliv. I Horsens genoplever Malou Stella og mor-Britta et dramatisk kapitel af deres liv. Og så tager Britta hul på den vigtige snak om, hvordan de skal tackle Malous Stellas sygdom.

Season 3

  • S03E01 Afsnit 25 (Sæsonpremiere)

    • August 28, 2012

    Joys forhold til Burim endte brat efter et meget voldsomt opgør, og mor-Mia kunne glæde sig over at få sin datter tilbage. Men glæden var kortvarig, for nu har de to turtelduer fundet sammen igen, og Mia er mere ulykkelig end nogensinde. I dag har mor og datter dog besluttet at begrave stridsøksen for at fejre Mors Dag sammen på Bakken - en dag, der alligevel ender med, at det hele eksploderer. Hos Simone og mor-Bettina i Bogense starter dagen også i den rene idyl. Simones mormor Else kommer på besøg for at lave pigernes livret - flæskesteg med det hele. Men da Simone og Bettina opdager, at de selv skal hjælpe til i køkkenet, går den gode stemning op i røg. Og så skal vi sige farvel til Malou Stella og mor-Britta. De to har truffet nogle store beslutninger omkring familiens fremtid, der blandt andet indebærer nyt arbejde og et meget vigtigt lægebesøg. Så der er både glæde og sorg hos den lille familie i Søborg og hos os, når vi nu skal sige farvel!

  • S03E02 Afsnit 26

    • September 4, 2012

    I Bogense skaber Simone og mor-Bettinas forkælede hund, Tyson, store problemer. Derfor har de allieret sig med en hundetræner, for nu er det på tide, at Tyson lærer at omgås andre mennesker og hunde. For når Simone og Betina skal på ferie, er der ingen, der vil passe Tyson, medmindre han lærer at opføre sig ordentligt. Men opdragelsen er ikke så let, som de havde troet. Efter Joy og mor-Mias store opgør på mors dag er det på tide at rede trådene ud med en rigtig omgang mor og datter hygge. I dag er det nemlig Joys fødselsdag, og det skal fejres med både ridning, lagkage og en rotur, der sætter pigernes samarbejdsevner på en alvorlig prøve. Hos pigerne i Odsherred er der store forandringer på vej. Jessica flytter hjemmefra, og det er ikke nemt for mor-Jette. Men i dag er bekymringerne over Jessicas flytning sat på standby, for mor-Jette skal til lægen for at modtage nogle foruroligende nyheder.

  • S03E03 Afsnit 27

    • September 11, 2012

    Nadialine drømmer om en seriøs karriere som sanger, men for at blive det kræver det, at hun gør en ordentlig indsats. Derfor har Nadialine inviteret Momse og mor-Anja på aftensmad for at tale om hendes fremtidsplaner. Men først skal maden laves, og det er lettere sagt end gjort, så Nadialine tilkalder Momse for at få hjælp. Mor-Jettes knæ er slidt op pga. overvægt, og de negative tanker fylder meget i både mor-Jettes og Jessicas liv. Men i dag har de besluttet sig for at lægge de negative tanker bag sig, og mor-Jette overrasker Jessica med en tøsetur til København. Men selvom de hygger sig, truer smerterne hele tiden med at spolere idyllen. Hos mor-Mia i København er hendes højtelskede kattes helbred ikke hvad det har været, og det er tid til en tur til dyrlægen - Mia har taget Joy med som støtte. Mia er nemlig bekymret for, hvad dyrlægen siger, men en løsning skal der findes, for kattene har overtaget Mias hjem.

  • S03E04 Afsnit 28

    • September 18, 2012

    Bogense-pigerne Simone og Bettina har glædet vildt til badeferien på Malta. Men nu hvor de endelig er landet, har Bettina et stort problem. Hun er nemlig rædselsslagen for hajer ¿ og hun er helt sikker på, at de bare ligger i kø nede ved strandkanten for at æde hende og Simone. Men så får Simone en lys ide. Mor-Jette og Jessica er noget trykkede af den hårde besked, Jette fik hos lægen. Hendes overvægt har slidt hendes knæ op, og det giver voldsomme smerter. Men nu har hun besluttet at gøre noget ved sagen, så i dag skal hun til tarmskylning og chokolademassage med sin trofaste støtte Jessica ved sin side. Og så kan I glæde jer til at møde den nye dreng i klassen, 23-årige Peter, og mor-Dorte fra Skjern. De to er meget tæt knyttede, så det var svært for Dorte, da Peter for nylig tog på en 14-dages ferie i Thailand ¿ uden mor. Men i dag kommer han hjem, og Dorte er taget hele vejen til København for at overraske ham i lufthavnen. Og tilbage i Skjern venter endnu en overraskelse.

  • S03E05 Afsnit 29

    • September 25, 2012

    Simone og mor-Bettina nyder ferien på Malta, selvom Bettina er overbevist om, at der er hajer i vandet. Men i dag har hun besluttet at udfordre skæbnen og hoppe i havet, for Simone har nemlig lovet hende en belønning, hvis hun gør det. Nadialine er taget til London for at møde en berømt sangcoach, der skal vurdere, om hun har potentialet til at blive professionel sanger. Mor-Anja og Momse er naturligvis med for at støtte og vejlede, men allerede ved ankomsten til det engelske hotel er det ved at gå helt galt for de tre. Da Peter kom hjem fra Thailand havde han fået en tatovering, der symboliserede hans fem søskende, men ikke hans mor. Det vil mor-Dorte ikke finde sig i, så hun overrasker Peter med en tur til København, hvor planen er at han skal til tatovør og have lavet en stor sommerfugl, som hun selv har tegnet. Og hun er meget spændt på Peters reaktion.

  • S03E06 Afsnit 30

    • October 2, 2012

    Det er snart mange år siden, at mor-Mia har haft en kæreste, og hun har en rigtig dårlig vane med at falde for de forkerte. Så nu tager Joy affære. Nu tager hun mor med på weekendtur til Jylland, hvor de to københavner-tøser skal på jagt efter en bondemand til mor. Men først skal de lige finde ud af, om livet på landet overhovedet er noget for Mia. På Malta har Simone også planer om glæde mor-Bettina. Bettinas største drøm i livet er nemlig at svømme med delfiner, og det har Simone arrangeret, at de to skal i dag. Og Bettina er så rørt og lykkelig, allerede inden hun kommer ned i vandet, at hun næsten ikke kan holde op med at græde. I London er de store følelser også i kog. Nadialine har fået en tid hos den anerkendte sangcoach Kim Chandler, der blandt andre har coachet Ozzie Osborne og Sarah Brightman, for at få vurderet sit talent, og hun er piv-nervøs. Heldigvis er mor-Anja og Momse med som støtter, men det er ikke altid en fordel at have mor med, når man gerne vil virke voksen.

  • S03E07 Afsnit 31

    • October 9, 2012

    I Jylland er den store bondemands-jagt gået ind. Joy mener, at mor-Mia skal finde lykken på landet, så i aften skal de to københavner-tøser til enkebal på Pigernes Kro i Onsild. Men især Mia får et gevaldigt chok, da de ankommer til kroen. På Malta lakker Simones og mor-Bettinas charter-rejse mod enden. Men den sidste dag skal fejres med et brag, så provinspigerne har besluttet sig for at gå med til en kæmpe 80¿er-fest. Og Bettina, der jo husker det farverige årti som var det i går - vil gøre stemningen endnu mere festlig ved at købe komplette 80¿er-kostumer og parykker til hende og Simone. Noget der ikke falder i supergod jord hos Simone. I Odsherred er humøret til gengæld helt i top. Mor-Jette har inviteret Jessica med på krydstogt, og for at komme i den rette stemning ser de Titanic sammen. Hvilket viser sig at være en skidt beslutning, den dramatiske slutning taget i betragtning. Så for at få humøret op igen går de ud og shopper bikinier til turen, men det er som sædvanlig svært for Jette at finde noget, der passer ordentligt.

  • S03E08 Afsnit 32

    • October 16, 2012

    Efter et besøg hos en sangcoach i London har Nadialine fået at vide, at hun skal glemme sin blufærdighed og komme ud og optræde. Men det er rigtig svært for hende, så nu tager mor-Anja og Momse affære. De har inviteret Nadialine i Tivoli til en hyggedag -men i virkeligheden har de planlagt, at Nadialine skal synge karaoke på Smugkroen i Tivoli om aftenen. Og Nadialines første reaktion er bestemt ikke positiv. På krydstogtskibet nyder Jessica og mor-Jette det søde liv. I aften er der gallafest til søs, og Jette store drøm om at møde kaptajnen går i opfyldelse. Men mødet gør ikke bare indtryk på Jette - det lader også til at kaptajnen har lagt særligt mærke til hende, for næste morgen får pigerne en invitation, der for en gangs skyld gør Jette mundlam. I Skjern i Jylland har mor-Dorte en fornemmelse af, at Peter lyver. Han har bildt hende ind, at de skal i biffen, men i virkeligheden har han planlagt en tur i Jyllands Park Zoo. Dorte er rigtig bange for dyr, så det bliver en meget udfordrende dag for hende med masser af nærkontakt med blandt andet en kæmpe pythonslange- men hun kæmper indædt for at overvinde sin frygt, for Peter har lovet hende en fantastisk belønning, hvis hun klarer den.

  • S03E09 Afsnit 33

    • October 23, 2012

    Joy og Mia har pakket kufferten, for nu går turen til Sunny Beach i Bulgarien. Mia vil have Joy væk fra kæresten Burim, så de to kan få deres tætte mor-datter-bånd tilbage. Og det gøres bedst i en 10-hestes brandert omgivet af fulde, halvnøgne, unge mænd- mener mor-Mia. På krydstogtskibet har mor-Jette fået den fremragende ide, at hun og Jessica skal dresses op i vilde kostumer til aftenens store 70'er-fest. Men Jessica er absolut ikke ligeså begejstret for ideen som mor. Og til sidst får hun også nok! I Skjern har mor-Dorte planlagt en weekend i det fri sammen med Peter. De skal på telttur og nyde naturens mange glæder - der er bare den lille hage, at Peter er mere til byliv og cocktails end luftmadrasser og lejrbål.

  • S03E10 Afsnit 34

    • October 30, 2012

    Selvom Simone elsker sin fødeby Bogense, går hun i flyttetanker. Men Simones drøm om at slå sig ned i København, skræmmer mor Bettina, så i dag tager hun med Simone til Nørrebro for at se på en lejlighed. Men mens Simone bliver lun på ejendomsmægleren, bliver Bettina bange bare ved synet af Blaagårds Plads. Så går det anderledes fredeligt til i det midtjyske - og dog! Mor-Dorte har inviteret Peter med på en weekend i det fri, men Peter er bare slet ikke noget friluftsmenneske. Og synet - og lugten - af de fælles toiletter på campingpladsen er da også lige ved at få ham til at vende om igen. I Sunny Beach i Bulgarien er Joy i et dilemma. På den ene side har hun vildt meget lyst til at feste igennem med mor-Mia - og på den anden side frygter hun kæresten Burims jalousi. I dag er der pubcrawl på programmet, og fristelserne er mange for både mor og datter.

  • S03E11 Afsnit 35

    • November 6, 2012

    I Sunny Beach vågner Joy og Mia op til en slem hovedpine - og det er ikke kun tømmermænd. Joy har opdager, at Burim har løjet om noget utroskab og bryder helt sammen. Hun er både rasende og ulykkelig, men så træder mor-Mia i karakter og gøre nogle - ret besynderlige - ting for at muntre sin datter op. På krydstogtskibet nyder Jessica og mor-Jette livet. I dag lægger de til ved Napoli, hvor Jette satser på at få opfyldt én af sine helt store drømme - nemlig at møde en vaskeægte mafiaboss. Men fordi ordet 'mafiaboss' er det samme på alle sprog, vælger de at kalde dem 'røde pølser' og det skaber en del forvirring! Som ægte fashionista skal Nadialine selvfølgelig med til modeuge i København - og hun vil have mor-Anja og momse med. Dog skal de acceptere, at hun skal style dem inden, så de får det rigtige look til den røde løber. Men det er lettere sagt end gjort - så det ender med det helt store drama i prøverummet.

  • S03E12 Afsnit 36 (Sæsonafslutning)

    • November 13, 2012

    Joy og Mia er kommet hjem fra Sunny Beach, hvor Joy slog op pr. telefon med kæresten Burim. Så nu har mor-Mia arrangeret, at pigerne skal med på én af vognene til den store, årlige bøsseparade Gay Pride for at Joy rigtig kan nyde friheden og singlelivet. Pigerne elsker tanken om at feste med en masse mænd, der ikke flirter med dem. Men kan de mon selv holde sig i skindet? Jessica og Jette nyder den sidste dag på krydstogtet. De har besluttet at prøve lykken på skibets casino, og Jette mener selv, at hendes meget stærke 6. sans vil sørge for, at de rydder bulen. Men tingene går ikke helt som forventet. I Skjern hjælper Peter mor-Dorte med at klæde sig smart på. Hun har nemlig lokket ham til at tage hende med som wingman, når han i aften skal på bøssebar i Århus. Men Peter er bekymret for, om det vil skræmme fyrene væk, at han har mor med i byen.

Season 4

  • S04E01 Afsnit 37 (Sæsonpremiere)

    • February 26, 2013

    Bogensepigerne Simone og mor-Bettina har kun hinanden og har altid været meget tæt knyttet. Men en aften går det galt - Bettina ryger på hospitalet med smerter i brystet og er ved at dø af en blodprop. Hun klarer den og kommer hjem igen til Simone og dyrene, men livet er forandret for altid. I Jylland er Peter og mor-Dorte taget til Kattegat-centeret. Dorte er blevet stalket af sin eks-kæreste i flere år, så hun er eferhånden blevet bange for alting. Men nu vil Peter have den seje, stærke mor han husker fra sin barndom tilbage, så han har arrangeret, at de to i dag skal ud og dykke med hajer - noget der skræmmer mor-Dorte fra vid og sans. Nadialine står til gengæld foran sit helt store gennembrud. Hun har fået en rolle i "Den Hemmelige Kabaret" i København, hvor hun skal synge og danse - og i aften sidder mor og momse klar på 1. række, hvor de for første gang skal se hende optræde for et betalende publikum. Men i kulisserne har Nadialine nerver på!

  • S04E02 Afsnit 38

    • March 5, 2013

    Mor-Bettina lider af voldsom tandlægeskræk, men der er ingen vej uden om. Hun har en flækket visdomstand, der skal opereres ud, og for at sikre sig, at mor ikke stikker af, tager Simone med for at holde i hånd. Men det kræver både sved, blod og tårer at holde Bettina i tandlægestolen - til gengæld giver Simone hende en dejlig overraskelse til sidst! Peter har meldt sig som frivillig i Kattenes Værn, og han har - meget mod hendes vilje - også meldt mor-Dorte. Men det er ikke bare for den gode samvittigheds skyld. Peter føler sig ensom derhjemme og overvejer nu, om han måske skal have en kat med hjem. Men Dorte kan ikke fordrage katte og har svoret, at hun vil sætte en stopper for Paters planer. Nadialines karriere som sangerinde er ved at tage fart, men hun har desperat brug for sangundervisning, så hun kan blive endnu bedre. Og den slags koster penge, så i dag skal hun sammen med mor-Anja og Momse på loppemarked for at sælge ud af Nadialines enorme garderobe. Men til Nadialines store fortrydelse har Momse taget et par meget store BH'er med, som hun mener sagtens kan sælges.

  • S04E03 Afsnit 39

    • March 12, 2013

    Efter Bettinas blodprop er hun blevet tvunget til at lægge smøgerne på hylden. Men det er svært at være standhaftig, når Simone stadig pulser løs, så i dag skal Bogensepigerne til hypnotisør for at komme rygetrangen til livs. Men Bettina har engang hørt om en hypnotisør, der misbrugte sine patienter sexuelt, så pigerne er fulde af bange anelser, da de endelig når frem. Mor-Jette har i mange år døjet med en masse skavanker pga. hendes overvægt. Men nu er dagen endelig kommet, hvor hun skal have sin fedmeoperation, så hun igen kan få et normalt liv. Jessica Priscilla glæder sig til at få mor helskindet gennem operationen, men hun er også meget bekymret for, hvordan det skal gå. Nadialine kæmper stadig med sin manglende selvtillid, og derfor har mor-Anja nu taget en stor beslutning; Hun vil være Nadialines manager, så hun kan gå ind og hjælpe sin datter til at få sine stjernedrømme opfyldt. I dag vil hun fortælle den gode nyhed - men både hun og Momse er spændte på, om Nadialine nu også er lige så begejstret for ideen.

  • S04E04 Afsnit 40

    • March 19, 2013

    I Bogense har mor-Bettina aldrig haft råd til at forkæle Simone, fordi pengene altid har været knappe. Og Simone, der har været vant til, at det eneste hun var rig på var kærlighed, har lært at leve med det. Men nu har Bettina sparet sammen for at tage Simone med på en sjælden shoppetur - og Simone bliver så rørt og befippet, at hun slet ikke ved, hvad hun skal købe. Peter har inviteret mor-Dorte med til Paris. For Dorte har ferie altid været lig med parasoller og billige drinks, så nu vil Peter prøve at udvide mors horisont og vise hende, at der er en hel verden af kunst og kulter uden for Skjern. Men deres allerførste oplevelse i Paris ender som et kultur-chock, der bringer Peter til tårer! I Odsherred er Jessica Priscilla bekymret for mor-Jette. Jettes fedmeoperation gik godt, men på deres første hyggedag sammen efter operationen, ender mor med at blende en Othello-lagkage og drikke den, fordi hun stadig ikke kan spise fast føde. Så Jessica beslutter sig for at gøre noget drastisk og tilkalde professionel hjælp.

  • S04E05 Afsnit 41

    • March 26, 2013

    Peter har inviteret mor-Dorte til Paris for at udvide hendes kulturelle horisonter. Men der er langt fra Skjern i Vestjylland til byernes by og allerede i lufthavnen bliver de to uenige om, hvad tiden skal bruges på. Alle uoverensstemmelser bliver dog glemt ved ankomsten til Paris, hvor de får en oplevelse, der bringer Peter til tårer. Mor-Anja tager sin rolle som manager meget alvorligt, og i dag har hun arrangeret, at Nadialine skal have taget nogle rigtige rockstjernebilleder, der kan styrke hendes image som sanger. Men både Nadialine, mor-Anja og Momse har deres bange anelser, for sidste gang endte det med g-streng og trutmund til deres store fortrydelse. Og så skal vi sige velkommen til den nye pige i klassen. 20-årige Diana og mor-Marianne bor sammen i Esbjerg i mors lille lejlighed. Diana har tidligere forsøgt at flytte hjemmefra, men der var hun ved at drukne i snavsetøj og nullermænd - og mad fik hun aldrig. Så nu har Marianne besluttet sig for at lære Diana alt det, hun skal kunne for at klare sig selv. For mor er godt og grundigt træt af at være tjener derhjemme for sin voksne datter.

  • S04E06 Afsnit 42

    • April 2, 2013

    Mor-Dorte er ved at være godt træt af at rende på museer i Paris, så i dag er det hende, der bestemmer. Peter bliver bedt om at pakke sine finkulturelle fornemmelser sammen, og så skal de to ellers på marked. Men for at det stadig skal lugte lidt af kunst, finder Dorte en noget alternativ maler til at forevige mor og søn sammen. Efter at Jessica har fået kæreste, føler mor-Jette sig ensom. Men hun er ikke typen, der bare sidder derhjemme og klynker, så nu har hun lejet en autocamper, for at hun og Jessica kan tilbringe nogle eventyrlige dage på landevejen. Der er bare ét lille problem; hun har glemt at fortælle Jessica om sine planer! I Esbjerg skal Diana og mor-Marianne også på udflugt. Diana har snart fødselsdag, og det skal fejres, så i dag tager mor og datter over grænsen for at købe billig sprut. Diana forventer det helt vilde - men Marianne husker, hvor galt det gik sidste gang, så skruer for en sjælden gang bissen på over for sin forkælede datter.

  • S04E07 Afsnit 43

    • April 9, 2013

    Diana fylder 21 år, og det skal fejres med masser af shots - tror hun! Men mor-Marianne husker, hvor galt det gik sidste år, så denne gang er hun fast besluttet på, at der skal være styr på sagerne. Diana skal lave lagkage og være en god værtinde for sine gæster - noget hun aldrig har prøvet før. Mor-Jette har lokket Jessica med på eventyr i en autocamper, og de er nu nået frem til Fanø. Jette kaster sig straks over alt, hvad øen har at byde på, så Jessica må finde sig i både østers-safari i regn og blæst samt en tur på den lokale beverding - noget hun ikke er udelt begejstret for. I Bogense går bølgerne endnu højere. Simone og mor-Bettina har taget hul på en ny og sundere livsstil, så de har besluttet at lave Bettinas gamle soveværelse om til et motionsrum. Men det kræver en tur til Odense, hvor de skal købe det helt rigtige motions-instrument hvilket ender i et brag af et skænderi, hvor en stakkels ekspedient bliver fanget i midten!

  • S04E08 Afsnit 44

    • April 16, 2013

    På Fyn nærmer julen sig, og det er en højtid både Simone og Bettina elsker. Men de sidste mange år har Bettina valgt, at de ikke skulle have et juletræ, fordi dyrene ødelægger glaspynten, og det er Simone stærkt utilfreds med. Så i år får hun sit største juleønske opfyldt, men først skal træet jo lige fældes, og siden skal de blive enige om, hvordan man så pynter sådan en størrelse. Det er sidste dag på autocamperturen for Jessica og mor-Jette. Men inden de kan forlade Fanø og køre hjemad, er der lige en sidste af campinglivets glæder, der skal overstås; nemlig tømningen af lortespanden, som Jette så poetisk kalder den. Og det er lettere sagt end gjort. For Nadialine er det en utrolig vigtig dag! Hun skal lave sin første demo-indspilning med en professionel producer, så der er meget på spil. Men efter to timers intensiv opvarming lyder det stadig ikke godt, så det er en noget frustreret Nadialine, der inviterer mor-Anja og Momse ind i studiet til selve indspilningen. Men pludselig sker der noget, der bringer tårerne frem!

  • S04E09 Afsnit 45

    • April 23, 2013

    I Bogense er Simone og Bettina bange for, at de går glip af det gode liv, fordi de ikke kan lide vin. Så nu har de lavet en aftale med en vinmand i Odense, der har indvilget i at gøre hvad han kan for at lære de to at drikke - og nyde - vin. Men det bliver en eftermiddag fuld af overraskelser for den stakkels vinhandler. I Skjern er Peter træt af, at mor går og gemmer sig derhjemme. Så nu har han meldt dem begge til et blomsterbindingskursus, fordi han ved, at det er mor-Dortes gamle passion. Men der går selvfølgelig konkurrence i den, og de er lige før de to kommer op og toppes i kampen om at lave den flotteste dekoration. Og så får aftenen i øvrigt en højst uventet afslutning for Dorte. I Esbjerg bor 21-årige Diana stadig hjemme hos mor, for hun er nemlig bekymret for, om mor-Marianne bliver ensom uden hende. Så nu har hun besluttet sig for at give mor en ordentlig makeover, så hun igen kan finde sig en kæreste. Men det er ikke helt let at få Marianne til at slippe kontrollen og overlade styringen til Diana, der vil give mor en helt ny frisure og skifte hendes 'vikinge-tøj' ud med noget nyt og smart.

  • S04E10 Afsnit 46

    • April 30, 2013

    Simone og mor-Bettina skal en weekend til København for at gå i byen. Simone har længe drømt om at flytte til hovedstaden, men da Bettina fik en blodprop ændrede hun brat mening og ville hellere blive tæt på mor. Men det ærgrer Bettina, der synes at Simone fortjener at komme ud og leve livet - så nu har hun en hemmelig plan om at vise sin bekymrede datter, hvor fedt nattelivet i København er. Jessica har til gengæld ingen problemer med at løsrive sig. Tværtimod synes mor-Jette, at der er alt for lidt tid til hende, nu hvor Jessica har fået kæreste på. Så i dag skal de to pynte op til jul på Jessicas lille kollegieværelse, og det resulterer blandt andet i en ret sjofel juledekoration. Og så vil Jette også gerne have en alvorlig snak om, hvordan Jessica prioriterer sin tid. I Esbjerg er Diana bange for, at hendes mor bliver ensom uden hende, så hun i fuld gang med projekt 'mand til mor'. Efter en gennemgribende make over er Marianne nu klar til at blive slæbt med i byen og præsenteret for de lokale Don Juan'er, så hun forhåbentlig kan få sig en kæreste. Men da de først kommer i byen, bliver Diana alligevel overrasket over mors reaktion på de forventningsfulde bejlere.

  • S04E11 Afsnit 47 (Sæsonafslutning)

    • May 7, 2013

    I Skjern er der nerver på. Peter skal ud og holde foredrag om sit liv som bøsse for flere hundrede mennesker, og denne gang er han ekstra nervøs - det er nemlig første gang, mor-Dorte har fået lov til at komme med. Hun er til gengæld meget spændt på at høre, hvad Peter har at fortælle. Og noget af det han siger, gør hende dybt berørt. Bogensepigerne er taget til København for at fyre den af på natklubben Penthouse. Bettina har linet den helt store VIP-behandling op, så Simone igen skal få lyst til at flytte til hovedstaden. Men planen er ved at kuldsejle, da Simone får en meget ihærdig bejler - en kvinde, der har rigtig mange pikante forslag til de to Bogensepiger. I Skælskør har børnene på Julemærkehjemmet fået fint besøg. Mor-Jette har nemlig besluttet sig for, at det er på tide at dele ud af sine erfaringer med overvægt og sin fedmeoperation for at hjælpe børnene med deres selvværd. Men på vej til Skælskør opdager hun, at hendes egen datter Jessica faktisk selv har kæmpet med vægten, da hun var yngre.

Season 5

  • S05E01 Afsnit 48 (Sæsonpremiere)

    • February 4, 2014

    Joy og Mia er tilbage, men desværre ikke under de lykkeligste omstændigheder. Mia har fundet en knude i Joys hals og pigerne frygter, at det er cancer. I dag skal de sammen ind på Rigshospitalet for at få svar på biopsien - og det sætter tanker i gang hos både mor og datter. Der er også sket meget i Jette og Jessicas liv, siden vi sidst så dem. Jette har tabt adskillige kilo efter sin fedmeoperation og Jessica er, til Jettes store begejstring, blevet forlovet! Selvom Jessica og kæresten Christian har frabedt sig at blive fejret, har Jette planlagt den helt store kærlighedsdag for de to turtelduer - og det indeholder både en tale og en særlig pikant overraskelse! Og så skal vi for første gang møde Irina, der er kendt fra adskillige reality programmer. Men allerede længe før, Irina dukkede op på de danske tv-skærme, var hun kendt. Som barn var hun nemlig professionel skøjteprinsesse med sin mor Mila som træner. En karriere som hun, til Milas store fortrydelse, droppede da hun nåede teenageårene. Nu skal de to for første gang i lang tid, sammen i skøjtehallen, og det giver anledning til en masse minder - for tiden på isen var rigtig hård for Irina.

  • S05E02 Afsnit 49

    • February 11, 2014

    Joys knude i halsen viste sig at være ufarlig, og det har skabt ubeskrivelig glæde hos både mor og datter, der nu ikke længere frygter, at Joy skal dø. Derfor vil de sammen fejre, at Joy har fået livet tilbage. Og hvilket er et bedre arrangement at gøre det til, end en Halloween fest, hvor de begge kan klæde sig ud og kigge på mænd! Irina skal have taget nye billeder til sin velbesøgte blog. Det er nemlig ikke nemt at være reality-stjerne, for man skal pleje sit image, og det vil Irina gerne vise mor-Mila. Men Mila er ikke begejstret for, at hendes datter altid poserer halvnøgen i de kulørte blade, og da Irina lufter idéen om at smide alt tøjet, protesterer Mila! Jette har i mange år oplevet uforklarlige ting, og hun har en mistanke om, at hun måske besidder en sjette sans. Og nu mener hun også at Jessica er begyndt at udvise små tegn på, at have den selvsamme evne. Derfor vil hun nu gerne udforske den åndelige verden sammen med sin datter. Men først skal de to have vurderet Deres evner hos en clairvoyant, der skal fortælle dem om de kan noget, eller om det bare er ren indbildning...

  • S05E03 Afnist 50

    • February 18, 2014

    I mange år af sit liv har Mia levet på gaden som hjemløs narkoman. En verden som Joy ikke helt kan sætte sig ind i. Derfor har Mia besluttet sig for, at hende og Joy skal være hjemløse for en dag, så Joy kan lære at sætte pris på livet og se den verden hendes mor engang har levet i. Men Joy udviser ikke helt den begejstring for dagen, som Mia havde håbet på - og det skaber konflikter hos mor-datter-parret! I Bogense er der sket store forandringer. Simone er startet i skole og er derfor flyttet helt til Middelfart. I dag har Simone gået i skole i præcis tre måneder, og det er en stor bedrift, mener Bettina! Derfor vil hun gerne forkæle hende med én ting, som hun mangler i hverdagen, nemlig et par briller. Men som sædvanlig går Bettinas plan ikke helt efter bogen. Som reality-stjerne, tilbringer Irina meget af sin tid i det Københavnske natteliv. Og når hun er samlet med reality-vennerne, går det ofte vildt for sig med både shots og dans på bordene. Det er en livsstil, som mor-Mila ikke helt forstår. Hun ville i stedet ønske at Irina brugte sin tid, på noget mere seriøst. Derfor vil Irina hive sin mor med i byen, for at få hende til at forstå, hvorfor det er en verden, hun elsker. Men før Irina kan præsentere mor-Mila for sine kendte venner, kræver det den helt store makeover ' så pigerne har bestilt tid på den lokale russiske skønhedssalon.

  • S05E04 Afsnit 51

    • February 25, 2014

    Efter Simone er flyttet helt til Middelfart, er der mange praktiske ting, som Bettina må klare alene. For at lette hendes hverdag, har Simone sparet penge op, så hun kan købe et helt særligt transportmiddel til hende. Derfor tager pigerne turen til Jylland, hvor de skal kigge på en Puch Maxi - og de har deres helt egen strategi for, hvordan man prutter om prisen. Mia skal have lavet et tandimplantat - og Joy har lovet at tage med til tandlægen og støtte hende. Men efter en bytur i weekenden, stødte pigerne pludselig ind i Joys ekskæreste Burim - og så gik det hele galt! Så inden pigerne kan tage til tandlæge sammen, skal de mødes og tale ud om weekendens drama! Og så skal vi for første gang møde Julie og hendes mor Rihanna. Efter pludselig at stå uden bolig, flytter mor-Rihanna hjem til Julie. Men det er ikke altid nemt for mor og datter at bo under samme tag, og det irriterer Rihanna, at der hverken er plads til hendes ting eller hænger gardiner i stuen, hvor hun sover. Derfor tager pigerne i IKEA for at købe ting til lejligheden. Men det er svært at blive enige om, hvad de skal købe, og da de kommer hjem med alle tingene, går det for alvor galt!

  • S05E05 Afsnit 52

    • March 4, 2014

    Bettina er lykkelig for sin nye Puch Maxi, men føler ikke helt, den lever op til sit fulde potentiale. Derfor skal hende og Simone give den en makeover, og Bettina drømmer om, at den kan komme til at ligne en vaskeægte Harley. Julies hund Messi driver Rihanna til vanvid, da den ikke kan finde ud af at være alene hjemme. Så i dag får pigerne besøg af en hundeadfærdspsykolog, der skal hjælpe dem med problemet. Men det viser sig hurtigt, at det ikke er hunden, der er noget galt med ... Med beskeden fra clairvoyanten om at begge piger besidder åndelige kræfter, har Jette og Jessica besluttet sig for at lede efter spøgelser på et hjemsøgt slot. Og det kræver en del forberedelser. Jette er blandt andet overbevist om, at de lettere kan skabe kontakt, hvis de er iklædt renæssancekjoler.

  • S05E06 Afsnit 53

    • March 11, 2014

    Joy og Mias forhold har igennem længere tid været præget af problemer og skænderier. Og nu er mor og datter bange for, at deres ellers så stærke sølvtråd, langsomt er ved at briste. Derfor har de besluttet at opsøge en terapeut i håb om at hun kan hjælpe dem. Efter pludselig at stå uden bolig, flyttede Rihanna ind hos sin datter Julie. Og det medfører visse udfordringer i hverdagen. Derfor har Rihanna kontaktet en ejendomsmægler, og i dag skal pigerne ud og kigge på bolig til Rihanna. Med beskeden om at både Jette og Jessica besidder en sjette sans, beslutter de sig for at overnatte på et hjemsøgt slot. De håber på, at de kan komme i kontakt med spøgelser - og allerede ved ankomsten til værelset fornemmer pigerne noget meget usædvanligt.

  • S05E07 Afsnit 54

    • March 18, 2014

    Mias far har sat store ar i livet hos hende. Han misbrugte hende som barn, og Mia har brugt mange år på at komme sig over den barske barndom. Nu har hun fået at vide, at faren er gået bort, og sammen med Joy beslutter hun sig for at finde hans grav for at sige farvel og tilgive ham. Irina har endnu ikke haft held med at finde kærligheden. Og Mila synes, at det er på tide, at hun finder en ordentlig mand. Derfor sender de en ansøgning af sted til det meget populære russiske datingshow "Let's Get Married". Og kort tid efter er der svar fra Rusland. Simone er blevet kæreste med sin room mate Henrik. For at han kan lære sin nye svigermor bedre at kende, tager Simone, Henrik, Bettina og Tyson i sommerhus på Fyn. Det har sine udfordringer - både når der skal fordeles sovepladser og laves mad. Og så skal den klogeste i familien kåres over et spil Trivial Pursuit!

  • S05E08 Afsnit 55

    • March 25, 2014

    Efter en hård tid med en masse konflikter trænger Joy og Mia til at pleje deres mor-datter forhold. Derfor tager de til Malmø for at have lidt kvalitetstid sammen. Men som aftenen skrider frem, tager turen pludselig en meget ubehagelig drejning! Det er blevet dagen, hvor Irina skal medvirke i det russiske datingshow "Let's Get Married". Hun skal møde tre mandlige russiske kandidater - og særligt Mila håber på, at én af dem er noget for Irina. Simone og Bettina har i mange år redet på heste, og der var ingen grænser for, hvor vilde de to piger var på hesteryg. Men i løbet af de sidste par år er Simone blevet meget forsigtig og vil ikke længere udsætte sig selv for fare frygt for, at der skulle ske hende noget. Derfor har Bettina besluttet, at de sammen skal springe på heste i Dyrehaven, så Simone kan få vildskaben tilbage i blodet!

  • S05E09 Afsnit 56

    • April 1, 2014

    Bettina har fødselsdag, og som en overraskelse har Simone planlagt, at de to skal køre rally ræs! Det er lige noget for den fartglade Bettina, der elsker lugten af brændt dæk! Men da de får sat sig ind i bilen, viser det sig hurtigt, at Simone ikke kan lide Bettinas vilde kørsel. Efter de store kropslige forandringer som både Jette og Jessica har gennemgået, vil pigerne have taget nye erotiske billeder. Og selvfølgelig har mor-Jette en overraskelse til Jessica - de to er nemlig ikke de eneste, der skal være med på de frække billeder. I Moskva skal Irina og Mila mødes med fyren, som Irina valgte under datingshowet. Han vil gerne vise de to piger byen, og måske er der romantik i luften imellem ham og Irina?

  • S05E10 Afsnit 57

    • April 8, 2014

    Joy og Mia har altid jagten skønheden. Og nu er det blevet tid til, at mor og datter endnu engang skal have foretaget kosmetiske operationer i Litauen. Efter det store drama i Malmø, hvor pigerne blev uvenner, er de enige om, at det ikke skal ske igen, når de skal til Litauen! Men da de læser brevet igennem fra klinikken, opdager de, at de hverken må ryge eller spise ' og så er deres plan om ikke at skændes i fare. Rihanna har aldrig været heldig med mændene i sit liv, og derfor vil Julie nu gerne finde en god mand til sin mor. Derfor tager pigerne på salsabar i København for at lede efter fyre. Men Rihanna er bestemt ikke interesseret i at få en mand, og det komplicerer Julies plan. Jessica er blevet forlovet med sin kæreste Christian, og derfor skal hun sammen med mor-Jette på bryllupsmesse i Bella Centret for at samle inspiration til den store dag. Og allerede ved ankomsten finder Jette hurtigt ud af, at et bryllup slet ikke behøver at være så dyrt, hun kan nemlig lave det hele selv! Hun skal bare have billeddokumentationen i orden.

  • S05E11 Afsnit 58

    • April 15, 2014

    Joy og Mia er på vej til Litauen, hvor de skal have foretaget kosmetiske operationer. Men først skal de begge til en forundersøgelse, hvor lægerne skal vurdere, hvorvidt de er egnede til at få foretaget de indgreb, de ønsker. Og én af pigerne får ikke det svar, hun havde håbet på! Efter Simone har fået en kæreste og er flyttet til Middelfart, går der længe imellem, at Simone og Bettina har alene-tid sammen - og det savner især Bettina. Derfor skal de nu tilbringe en hel dag sammen, og turen går til København, hvor pigerne både skal besøge Den Blå Planet og smage sushi. Og for Bettina, der bestemt ikke kan lide fisk, bliver det en oplevelse, både hun og tjenerne aldrig vil glemme! Rihanna har opgivet at finde sit eget sted at bo og har fået lov til at blive boende hos Julie. Og for at fejre den nye boligsituation, skal pigerne holde en housewarming! Men inden da, skal der købes ind til festen og gøres rent ' noget som bestemt ikke er Rihannas stærke side. Og det skaber konflikter i den lille lejlighed.

  • S05E12 Afsnit 59 (Sæsonafslutning)

    • April 22, 2014

    Simone og Bettina skal begge have lavet tatoveringer, og den, Bettina skal have lavet, har en helt særlig betydning. Den skal nemlig symbolisere, at Simone altid vil være i Bettinas hjerte. Og for at gøre tatoveringen ekstra speciel, får Simone lov til at føre nålen! Jette mener, at hun kan kommunikere med dyr, og den evne vil hun gerne videregive til Jessica. Derfor tager pigerne i Odsherred Zoo for at tale med dyrene. Og der går ikke længe, før Jette har brug for sine særlige evner, da en gedeflok pludselig kommer op at toppes over nogle rodfrugter. Og så må Jette træde i karakter og forsøge at afværge slåskampen!

  • S05E99 Unknown

Season 6

  • S06E01 Afsnit 60 (Sæsonpremiere)

    • February 4, 2015

    Mig og min mor er tilbage - større end nogensinde. I denne sæson er der gensyn med en perlerække af seriens fantastiske kendige og en helt særlig gæstestjerne, nemlig hele Danmarks wrestlingkonge Asbjørn Riis. I dette afsnit gang drager Jette og Jessica på deres livs drømmerejse til USA. Asbjørn og hans fire store sønner tager på en aktiv drengerøvstur til de norske fjelde og dyreelskerne Joy og Mia oplever deres livs mareridt, da de mister et kært familiemedlem.

  • S06E02 Afsnit 61

    • February 11, 2015

    Denne gang i Mig og Min Mor er der gensyn med divaen Irina Babenko. Der er sket store og livsændrende begivenheder i den 27-årige kvindes liv: hun er flyttet hjemmefra, blevet kæreste med Morten og så er hun gravid! Idag er en særlig stor dag for den nye familie. Irina, mor Mila og Morten skal til scanning, hvor barnets køn skal afsløres. Vi skal også møde det helt nye par, 23-årige Pernille Nygaard fra Frederikshavn og hendes mor Jane. Pernille har en stor drøm om at blive dyrelæge, så mor Jane har arrangeret, at Pernille skal i praktik på en bondegård og dét bliver en yderst grænseoverskridende oplevelse for luksusdyret Pernille. Og så fortsætter mor Jette og Jessica deres jagt på stjernerne i Los Angeles, hvor den står på kendis-cruise gennem Hollywood og en køretur med to paparazzi journalister.

  • S06E03 Afsnit 62

    • February 18, 2015

    Mor Mia har for nyligt mistet sin elskede livsledsager, katten Mismiv. Derfor har mor Mia og Joy arrangeret et besøg på et dyreinternat, hvor jagten nu går ind på et nyt kæledyr. Men det skal vise sig, at Mia kommer i en slem kattepine. Asbjørn Riis og drengene fortsætter deres roadtrip i Norge, hvor der bliver kamp til stregen på de sneklædte løjper. Efter et hæsblæsende kælkeræs, skal der spilles med musklerne, og far Asbjørn må tage det tunge læs. Der er også gensyn med Bogensepigerne Simone og Bettina, der tager på kulturel inspirationstur til byernes by Paris. Og som sædvanligt for de to piger, går det ikke stille af sig.

  • S06E04 Afsnit 63

    • February 25, 2015

    I øjeblikket bor 23-årige Pernille lidt uden for Frederikshavn hos sin mor Jane, men dagen idag byder på store omvæltninger - Pernille skal nemlig flytte hjemmefra. Mor Jane vil gerne give Pernille en god start i den nye lejlighed, og derfor skal de ud og shoppe. Og Pernille har store planer! Simone og Bettina er velankommet til byernes by Paris. Formålet med turen er at blive berigede med fransk kultur, så derfor har pigerne besluttet sig for at prøve kræfter med Paris kulturrelle højdeskraber. Og så har mor Bettina arrangeret fin, fransk vinsmagning. 27-årige Irina venter sit første barn og er nu halvvejs igennem graviditeten. Sidst vi så Irina var det en stor dag for den kommende mor, da familien var til scanning, hvor barnets køn blev afsløret. Og med den glædelige nyhed i bagagen, har Irina idag taget sin mor med på råd. Der skal nemlig foretages et vigtigt indkøb til den kommende pige.

  • S06E05 Afsnit 64

    • March 4, 2015

    I København er humøret højt for Joy og mor Mia går en stor aften i møde. Pigerne er nemlig på vej til årets Reality Award, hvor de har fået æren af at overrække den første pris. Men aftenen udvikler sig ikke helt, som Joy og Mia forventede. Sidst vi så bogensepigerne Simone og Bettina på deres kulturrejse til Paris, havde mor inviteret sin datter på ægte fransk vinsmagning. Dog uden at blive forfalden til de dyre druer. Men måske har pigerne bedre held med det finere, franske køkken. Og denne gang er det Simone der udfordrer sin mor. I Los Angeles fortsætter Jessica og mor Jette deres jagt på stjernerne. Så i dag skal pigerne mødes med to paparazzi journalister. Senere går turen til en lokal spåkone, hvor særligt Jette får en meget følelsesladet oplevelse.

  • S06E06 Afsnit 65

    • March 11, 2015

    Efter Pernille er fløjet fra reden, er det blevet endnu mere vigtigt for mor Jane at vise sin store kærlighed til sin datter. Og i dag har mor Jane lagt store planer - Pernille fylder nemlig 24 år. Men selvom Pernille er noget uoplagt, insisterer Jane stadig på at fejre sin datters fødselsdag. Hjemme hos den gravide Irina, er svigermor Pia på besøg. I dag har Irina planlagt, at de to svigermødre skal mødes for første gang på en cafe i København. Men hvad Irina ikke ved er, at der venter hende en kæmpe overraskelse. Hos familien Riis er det en stor dag. I dag er det nemlig mor Elis fødselsdag, og derfor er alle drengene blevet samlet for at fejre hende. Nu det drengenes tur til at forkæle deres allesammens mamma.

  • S06E07 Afsnit 66

    • March 18, 2015

    I Frederikshavn er der fødselsdagsfest og højt humør. Pernille fylder 24 år, og mor Jane har besluttet at gøre det til en uforglemmelig dag. Men mor Jane har flere overraskelser i ærmet, der får pinlighederne til at nå nye højder. Mia og Joy har altid været store dyreelskere. Og særligt mor Mia er fascineret af kattedyr. Så i dag har pigerne besluttet sig for at tage en tur i Odense Zoo, for at kommet helt tæt på de store katte. I Californien er Jette og Jessica, efter en lang køretur, endelig ankommet til spøgelsesbyen Calico Ghost Town. Nu skal de to piger på spøgelsesjagt i en efterladt mine, og der går ikke lang tid før mor Jette får den første kontakt.

  • S06E08 Afsnit 67

    • March 25, 2015

    Pernille drømmer om at blive selvstændig og har derfor fået et kørekort af mor Jane. Så nu skal Pernille have sin første teori- og køretime. Og selvom det er Pernille, der skal have kørekort, er det ikke helt tilfældigt, at hun har taget mor med til undervisningen. Simone har arrangeret en tur til kærlighedsguruen Carl-Mar Møller i håb om, at mor Bettina kan blive klogere på sig selv og åbne mere op for en potentiel kæreste. Hjemme hos familien Riis venter Asbjørn og sønnen Kenneth på, at resten af Asbjørns drenge ankommer. I dag skal der nemlig trænes wrestling. Senere står den på ædekonkurrence, hvor en af Jyllands største burgere skal sættes til livs.

  • S06E09 Afsnit 68

    • April 1, 2015

    Denne gang i Mig og min mor er Irina langt henne i sin graviditet. Hun er nervøs for den forestående fødsel, derfor tager hun og mor Mila til fødselsforberedelse i håb om, at Irina kan få lidt ro på nerverne. Pernille døjer med selvtillidsproblemer, så Mor Jane tager hende med på dybt vand i søværnet for at ruske lidt op i Pernilles selvværd. Og så er Mor Jette og Jessica stadig på deres drømmerejse I USA, og i dag ankommer de to til slutdestinationen - Las Vegas. Her starter besøget med en tur i et ægte chapel, der sætter bryllupstankerne i gang for Jessica.

  • S06E10 Afsnit 69

    • April 8, 2015

    Frederikshavnerpigen Pernille er stadig på jagt efter drømmejobbet. Så idag er hun taget med mor Jane til København, da hun altid har drømt om at prøve kræfter som standup-komiker. Pernille skal nu coaches af en professionel komiker, inden hun senere på aftenen skal på scenen og teste sine evner af foran publikum. For den højgravide Irina, er det ekstremt vigtigt at være så godt forberedt på det nye liv som mor som overhovedet muligt. Derfor skal hun og mor Mila idag til numerolog. Irina vil nemlig sikre sig, at det navn hun har i tankerne til sin datter er helt perfekt. Og så er familien Riis er taget den lange tur for Mors til København. De elsker store dyr og livet i naturen, og derfor skal de idag prøve kræfter med jobbet som dyrepassere i Københavns Zoo.

  • S06E11 Afsnit 70

    • April 15, 2015

    I USA er Jette og Jessica nået til målet for deres store amerikanske eventyr - nemlig nytårsaften i Las Vegas! Og selvfølgelig skal det fejres i stor stil med fyrværkeri, gallakjoler og drinks. Simone forsøger stadig at gøre alt, hvad hun kan, for at gøre mor Bettina mere klar på at finde en kæreste. Derfor har hun arrangeret et takt og tone kursus med eksperten Bill Holmberg. Og dét er noget der udfordrer både mor og datter. I Hirtshals har mor Jane sat alle sejl til for at få banket noget mere selvtillid ind i kroppen på sin datter Pernille, der stadig er arbejdsløs. Derfor har hun bestemt, at Pernille skal prøve kræfter med livet som fisker. Men turen på det åbne hav bliver en oplevelse, som især Mor Jane sent vil glemme.

  • S06E12 Afsnit 71 (Sæsonafslutning)

    • April 22, 2015

    I sæsonafslutningen sker der store ting for mor og datter. Dagen er endelig kommet for den højgravide Irina - hun skal føde! Men det bliver en lang og sej kamp for Irina, som selvfølgelig har mor Mila med som støtte hele vejen. Mor Jette og Jessica er igen hjemme i Danmark efter deres store USA-eventyr. Og for at holde fast i den amerikanske ånd, tager pigerne i dag til gospel-undervisning. Og så skal Joy og mor Mia under kniven - de skal nemlig have gjort lårene mindre og ballerne større.