Danmark er et af de lande i Europa med allerflest indbrud – i alt sker der fem indbrud i timen. I ”Det store indbrudseksperiment” spørger Kanal 5 og værten Thomas Mygind, hvad skal der til for at holde tyvene væk?
Indbrudshærgede kvarterer
Serien besøger fem af landets mest indbrudshærgede kvarterer, hvor beboerne har sagt ja til at være med i et grænseoverskridende psykologisk eksperiment. Nogen af dem bliver udsat for et indbrud begået af forhenværende kriminelle. Beboerne i kvarteret har ingen anelse om hvilke hjem, det går ud over.
Når indbruddet har fundet sted, gennemgår et sikkerhedsteam de ramte familiers hjem, og herefter får familierne selv mulighed for at vælge en sikkerhedspakke. Men har de valgt rigtigt? Det bliver testet, når tyvene vender tilbage.