Den attenårige Kasper står bag baren på "Den glade viking" i Horsens, hvor han langer sprut, fadøl og drinks over baren til de tørstige natteravne, og nogle gange har svært ved at modstå nattelivets fristelser. Vi møder også festklovnen Benitta, som danskerne ringer efter, når de synes, at deres fest skal peppes lidt op. I aften skal hun strippe! Jon, der vandt Popstars, lever i dag af at booke musik for en masse af landets diskoteker og ud over det optræder han også selv. I aften skal han synge med Clemens.
Bartenderen Kasper skal til en alvorlig samtale med chefen Pete, fordi Kasper trådte over stregen sidst han var på arbejde og drak sig alt for fuld. Spørgsmålet er nu, om Peet vælger at fyre Kasper eller give han en advarsel? Gitte drømmer om den eneste ene, og hver anden fredag drager hun med veninderne til enkebal i Rødding klubben. Måske bliver det i aften, hun finder den store kærlighed? Den tidligere Popstars-vinder Jon skal optræde med DJ'en Kato, men en kvinde, der har drukket sig ekstra mod til, giver showet en helt uventet drejning. Og så skal festklovnen Benitta lave et frækt show, hvor dildoer er en vigtig rekvisit.
Der er "Party i Provinsen" og Jon skal optræde med MC Clemens på et diskotek, men Clemens er forhindret, og Jon må underholde publikum selv. Samtidig er det tid til at caste nye Cult-piger, som blandt andet skal stå for at sætte festerne i gang på diskotekerne, men det er svært at finde de rette. Endelig skal Thomas mødes med vennerne inden det går løs til single festen i Røddingeklubben, men Thomas får varmet lidt for meget op med øl og sprut.
På Club Black i Herning får barchefen store udfordringer, da politiet uanmeldt kommer på besøg. Samtidig er der drama, da de håbefulde ansøger til jobbet som Cult-piger får svar på om de er kommet gennem nåleøjet. Endelig skal Benitta ud som "Stripper Åse" til en 30 års fødselsdagsfest, hvor hun skal afprøve noget nyt frækt musik. Se hvordan det hele spænder af i "Party i provinsen"
Følg med, når den unge bartender Kasper forsøger at score den pige, han er forelsket i, og når det endelig er blevet afgørelsens time for de piger, der har været til casting hos Cult. Benitta skal ud som Strisser-Åse til en intetanende fødselar, og Thomas er igen på udkig efter sin drømmekvinde - men som sædvanlig kommer nogle ihærdige kvinder i vejen!
Pia skal ud som Cult-pige for første gang, men aftenen forløber ikke helt, som hun havde drømt om. Den kendte pop-duo Susssi og Leo skal optræde på Randbøldal kro, og publikum får både udsigt til gården og gaden. I Herning er den unge barchef Ermin ved at gøre sig klar til årets måske mest travle aften. Alt går efter planen, men så kommer der en slåskamp i vejen.
Cult-pigen Marion skal ud til en kaserne fyldt med soldater, og her får hun brug for al sin charme. Jon skal optræde på Nykøbing Mors sammen med Clemens, men sneen vælter ned og vejene er ikke ryddede. Og så skal Benitta lave sit show to gange for samme selskab, og det går slet ikke efter planen.
Jon og Clemens er på vej til det, de håber er et brag af en fest på diskotek Black i Herning. Samtidig ser Kasper frem til sin barvagt, fordi der er liveoptræden, men vagten forløber ikke, som han havde planlagt, og han ender med store smerter. Thomas forsøger sig med nye måder at finde sin drømmekvinde på.