I denne udgave af NØRD Brandbattle består holdene af børn, der alle er kendt fra "det store lærred". Emil har allieret sig med Oscar og Astrid fra filmen "Ant Boy" mens Kåre har valgt Rebecca og Petra fra filmen "Skammerens Datter". Deltagernes viden om brandsikkerhed og brandforebyggelse vil blive sat på prøve i tre runder, hvor der kæmpes om pulverslukkere, og derved fordele til finalen - hvor der for alvor skal slukkes ild! Programmet byder også på vanvittige brandforsøg i Nørdernes hus, racerløb med fjernstyrede flammekaster-biler og masser af brugbar viden om, hvordan man forebygger og håndterer ildebrand.