Home / Series / Det perfekte match / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Premiere

    • February 5, 2015

    Kan man overhovedet se det, hvis ens perfekte match står lige for øjnene af en? Det er den opgave 20 udvalgte singler står over for, når Oliver Bjerrehuus beder dem om at finde deres perfekte match. Singlerne griber det vidt forskelligt an og allerede i første program, oplever de, hvor store følelser, der kan opstå, når huset vælger at teste det par, som alle er enige om er Det perfekte match.

  • S01E02 Afsnit 2

    • February 12, 2015

    I andet afsnit af Det Perfekte Match søsætter Daniel en nøje gennemtænkt plan, som skal styrke Frejas interesse i ham. Men planen virker ikke helt efter hensigten og bedre bliver det ikke, da Freja finder ud af, hvor mange piger Daniel har haft sex med. Hos Nichlas og Monica derimod vokser følelserne og dermed også vigtigheden af at få dem testet i Match Boksen. Hvis ikke de er et perfekt match, vil de - både for deres egen og for gruppens skyld - være tvunget til at gå imod deres følelser og lede videre efter deres perfekte match blandt de øvrige singler. Og så udfordrer Lasse sin generthed og laver et move på sit hemmelige crush.

  • S01E03 Afsnit 3

    • February 19, 2015

    Eksperimentet deler vandene i tredje afsnit af Det Perfekte Match. Singlerne betvivler Daniel og Ronnies seriøsitet i eksperimentet, og det provokerer i særdeleshed Kjærgaard, som føler at de to ødelægger hans chancer for at finde kærligheden. Værre bliver det, da Daniel bliver taget i en lusket løgn, der ender i en kæmpe konflikt. Med Ronnie og Daniel på én side og resten af huset på den anden side. Ronnie og Daniel får stillet et ultimatum; enten giver de en fælles undskyldning, eller også kan de glemme alt om tilgivelse.

  • S01E04 Afsnit 4

    • February 26, 2015

    Daniel og Ronnie nægter fortsat at give en undskyldning for løgnen om Freja. Det påvirker hele huset og endnu værre bliver det, da de to i en brandert går langt over grænsen af, hvad de andre mener, man kan tillade sig. Stemningen i huset er trykket, og singlerne er frustrerede over, at de ikke kan få lov at fokusere på det, de kom for. At finde kærligheden. Men midt i frustrationerne kommer Nichlas og Monica på visit fra deres honeymoon suite. De to gæster sætter gang i en poolfest, der falder i god jord hos alle, der trænger til en pause fra dramaet. Lasse overasker med et pikant stripshow og finder derefter også modet til at snakke med den pige, som han har fået et godt øje til.

  • S01E05 Afsnit 5

    • March 5, 2015

    Singlerne er frustrerede efter sidste ceremoni, hvor de som i ceremonien forinden kun havde fire perfekte match. Det betyder også, at der bliver sat spørgsmålstegn ved om Freja og Ali nu også er et match eller om de er blændede af deres voksende følelser for hinanden. Anders har fra start haft en fornemmelse af, at Karoline er hans match, men de to har også haft deres kampe og Karoline er knapt så sikker som Anders. De bliver dog enige om, at de skal gå benhårdt efter at komme på date, så de kan komme i Match Boksen og få afklaret en gang for alle, om de er Det Perfekte Match. Daten går langt fra som hverken Karoline eller Anders havde drømt om og det er med følelserne udenpå tøjet og hjertet oppe i halsen, de samme aften træder ind i Match Boksen for at få det svar, der er så afgørende for alle i huset.

  • S01E06 Afsnit 6

    • March 12, 2015

    Følelserne er mildest talt splittede efter, at Karoline og Anders har fundet ud af, at de er Det perfekte match. Mens resten af huset og i særdeleshed Anders er jublende lykkelige, er Karoline på grådens rand. Og det hjælper ikke på humøret, da hun forlader de andre og flytter ind i honeymoon-suiten med Anders. Tilbage i huset er singlerne nu halvvejs i kærlighedseksperimentet og de føler pludseligt, at de har svært ved at komme videre. Frustrationen over at sidde fast, får flere i huset til at gå til Match Ceremoni fast besluttet på, at de skal tænke helt ud af boksen. Men det betyder også, at det kan gå helt galt. Og så er Daniel stadig ikke i tvivl om, at det er Freja, der er hans perfekte match, men mens han venter på, at Freja også skal opdage det, så kan han lige så godt hygge sig med Joanna.

  • S01E07 Afsnit 7

    • March 19, 2015

    Singlerne vågner op til efterdønninger fra en våd aften. Især Daniel er hårdt ramt og har moralske tømmermænd efter i sin brandert at have kysset med Joanna. Joanna afslører over for de andre piger, at hun er glad for Daniel, men også er bange for, om hun kan stole på de søde ting, han har sagt i sin brandert. Bedre bliver det ikke, da Joanna af omveje hører, at Daniel samme aften, som han har kysset med Joanna angiveligt har forsøgt sig med Mette. Det er mere, end hvad Joanna vil finde sig i og hun beslutter sig for at konfrontere Daniel. Og så tager Mette og Marttin på romantisk ride-date sammen med det lidt mere pressede par, Joanna og Kenneth. Joanna mener nemlig, at Kenneth skal stramme op, hvis de skal have en bedre date end sidst. Match Boksen giver denne gang en vigtig afklaring til gruppen, men slukker også en drøm for to af singlerne i jagten på Det perfekte match.

  • S01E08 Afsnit 8

    • March 26, 2015

    På trods af de smukke omgivelser i Costa Rica, så er kærligheden stadig en svær størrelse for singlerne. Det må Freja og Ali sande efter deres første store skænderi, hvor Freja beskylder Ali for at snyde til dagens konkurrence. Kan Freja bryde sit mønster fra Danmark og holde fast på den fyr, hun holder af på trods af et skænderi, eller falder hun tilbage i den samme gamle kærlighedscirkel? Der er også store følelser på spil hos Ronnie og Celina. For da Celina ikke får nok opmærksomhed fra Ronnie rykker hun videre til Mick, der står klar på sidelinjen. Ronnie vil dog ikke finde sig i, at Celina er sammen med en anden, og de to alfahanner puster sig op i hver deres ringhjørne, mens Celina bliver fanget i midten. Matchboksen bliver afgørende for gruppen - for mens én person risikerer et knust hjerte ved et perfekt match, så vil alle andre være tættere på deres match og dermed millionen.

  • S01E09 Afsnit 9

    • April 2, 2015

    Det er mere, end Freja kan bære, da Ali i hendes øjne slår op med hende og dermed ripper op i de gamle mønstre, hun kender alt for godt hjemmefra. Og med bruddet mellem Freja og Ali, bliver Celina ufrivilligt en del af et følsomt trekantsdrama. Heldigvis kan singlerne se frem til en eventyrlig dag på tropeøen Tortuga, hvor de alle får et tiltrængt pusterum fra hverdagen i huset. Men strandfesten som skulle være en festlig afslutning på dagen, ender knapt så lykkeligt for Joanna, som overhører en hemmelig samtale mellem drengene. En samtale, der handler om hende og som fører til endnu en konfrontation mellem Joanna og Daniel. Endeligt giver Match Boksen en vigtig afklaring, men knuser også en drøm.

  • S01E10 Afsnit 10

    • April 9, 2015

    Det spidser til i jagten på Det Perfekte Match. Singlerne har kun to forsøg tilbage til i fællesskab at ramme alle ti match rigtigt. Derfor stresser det hele huset, da Daniel ved konkurrencen igen træffer et valg, som bevidst skal spænde ben for resten af gruppen. Og så kæmper Freja sin egen kamp, da Ali igen sendes i Matchboksen med en anden pige, som både de andre OG Ali tror kan være hans perfekte match. Det er med hjertet oppe i halsen, singlerne går til deres niende matchceremoni, hvor det er drengenes tur til at vælge og hvor alt står og falder på, om de kan stole på Daniel. Hvilket er præcis, hvad der bekymrer dem.