Home / Series / Godsejerne / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Verdensballetten

    • February 18, 2015
    • DR1

    Vi besøger tre af Danmarks godser og kommer tæt på godsejernes bestræbelser på at få de smukke rammer til at passe ind i det moderne Danmark. På Møllerup Gods forbereder Anne Sophie og Stig Gamborg deres hidtil største event, Verdensballetten. Alle detaljer skal være i orden, for æresgæsterne er ingen ringere end regentparret. Gram Slot blev for syv år siden købt af Sanne og Svend Brodersen, som driver et af danmarks største økologiske landbrug. I dag skal Svend have håndluget den sønderjyske ukrudt, som kan spolere hele hans løghøst. Og dét foregår højst utraditionelt. På Vrejlev Kloster i nordjylland forbereder familien Holst sig på et generationsskifte. Troels og Kirsten har drevet klostret i 40 år, men nu har deres søn Malthe og hans højgravide kæreste Hanne opgivet deres tilværelse i København for at flytte ind. Det følsomme generationsskifte er dog langt fra endeligt på plads, og lige her og nu gælder det ankomsten af en lille ny.

  • S01E02 Kongeligt besøg

    • February 25, 2015
    • DR1

    På Møllerup Gods har Anne Sophie og Stig Gamborg fornemt besøg af H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen. De kongelige skal sammen med 1500 andre gæster overvære Verdensballetten, og værtsparret har forberedt en ganske særlig overraskelse til Prinsgemalen. I Sønderjylland på Gram Slot åbner Sanne og Svend Brodersen dørene for Hele Danmarks Hus- og Havemesse. De venter flere end 6000 gæster, og slotsfruen tager selv fat med støvsugeren for at blive klar til det store rykind. Bag de tykke mure på Vrejlev Kloster skal familien Holst have et skelsættende møde. Troels og Kirsten har ejet klostret i 40 år, men nu forberedes et generationsskifte, så deres ældste søn Malthe kan blive 3. generation på stedet. Malthe har imidlertid tre søskende, som også skal godkende planen for ejerskiftet. På mødet i dag skal de for første gang præsenteres for denne plan, og det er et følsomt emne.

  • S01E03 En lille ny arving

    • March 4, 2015
    • DR1

    Hos familien Holst på Vrejlev Kloster er der glæde, for Hanne og Malthe har fået en lille dreng. Men den nybagte far har ikke tid til barsel, for i dag søsætter han parrets første store projekt: en ost, som forhåbentlig kan sætte Vrejlev Kloster på Danmarkskortet. På Møllerup Gods skal godsejer Anne Sophie Gamborg på markvandring med en gruppe erfarne landmænd for at undgå et kæmpe tab. For er der noget, der kan holde Anne Sophie vågen om natten, er det tanken om de mange små kryb, der gnasker i hendes marker. På Gram Slot har Sanne og Svend Brodersen travlt med at afvikle deres havemesse med 6000 gæster. Dagens absolutte hovedperson er den indflydelsesrige direktør for Det Kgl. Danske Haveselskab. Hvis Svend opnår direktørens håndslag på et partnerskab, mener han at kunne tidoble antallet af gæster i fremtiden. Så nu har godsejeren indledt en charmeoffensiv for at sikre både familiens og slottets fremtid.

  • S01E04 Fødselsdag på slottet

    • March 11, 2015
    • DR1

    Det er en stor dag for den kommende arving på Vrejlec Kloster, Malthe Holst. For at finde nye indtjeningsmuligheder har Malthe produceret en ost af mælk fra klostret, og i dag skal han præsentere osten for en af de mest eksklusive restauranter i Danmark, Ruths Hotel. På Gram slot fejrer Sanne og Svend Brodersen deres fælles fødselsdag med hele familien på besøg. Det er sjældent, de travle slotsejere holder fri, så Sannes højeste ønske er, at Svends dag ikke bliver afbrudt af arbejde. På Møllerup Gods venter Anne Sophie og Stig Gamborg også besøg, men af knap så hyggelig karakter. Brandinspektøren kommer nemlig for at lave den årlige, frygtede brandinspektion, som i værste fald kan medføre kolossale nye udgifter for ægteparret.

  • S01E05 Generationsskifte på Vrejlev Kloster

    • March 18, 2015
    • DR1

    Det er en skelsættende dag for familien Holst på Vrejlev Kloster. For i dag sker det officielle generationsskifte, hvor Malthe overtager sin fars livsværk og bliver 3. generation af godsejere. På Gram Slot afholder Sanne og Svend Brodersen deres første udendørs koncert. Men de frygter, at arrangementet bliver en fiasko, for der er på forhånd solgt under 50 billetter, hvilket er langt fra succeskriteriet på 500 betalende gæster. På Møllerup Gods står Anne Sophie Gamborg som driftsleder over for en afgørende beslutning. Det er blevet høsttid, men sætter hun ikke høsten i gang på det helt rigtige tidspunkt, risikerer familien at miste udbytte.

  • S01E06 Økologiske løg

    • March 25, 2015
    • DR1

    På Møllerup Gods har Anne Sophie og Stig Gamborg gang i høsten, men der er opstået et problem. Udbyttet er så stort, at de frygter, de ikke har nok opbevaringsplads - og dét kan blive dyrt. Sanne og Svend Brodersen på Gram Slot har satset 1,5 millioner kroner på at plante økologiske løg. Nu vil det være en katastrofe, hvis de mange tons håndlugede afgrøder ikke kommer sikkert i hus. På Vrejlev Kloster fejrer familien Holst generationsskiftet med en fridag ved Vesterhavet. Men for den nye godsejer Malthe kan det blive en udfordring at slappe af, for derhjemme venter de daglige og nu livslange forpligtelser.

  • S01E07 Marken er mejet

    • April 8, 2015
    • DR1

    Det er nye tider på Vrejlev Kloster, og i dag håber Malthe Holst at få gang i det gamle tårnur. Det har stået stille i årevis, men det skal der laves om på. For det ærgrer Malthe, at klostret i miles omkreds signalerer stilstand. I Sønderjylland på Gram Slot tæller familien Brodersen ned til årets store høstfest. Også børnene, som måske en dag skal overtage slottet, tager del i forberedelserne. På Møllerup Gods er der stort rykind af et fornemt selskab på sommerudflugt. Det er afgørende for værtsparret Anne Sophie og Stig Gamborg, at gæsterne får en uforglemmelig oplevelse, så godsejerne inviterer til en eksklusiv festmiddag i de private stuer.

  • S01E08 Jagt på kronvildt

    • April 22, 2015
    • DR1

    Det er blevet jagtsæson på Møllerup Gods. Gennem længere tid har kronvildt hærget godsets marker og skove, men nu har Anne Sophie og Stig Gamborg samlet et selskab, som forhåbentlig får sat en stopper for de dyre ødelæggelser. På Gram Slot holder Sanne og Svend Brodersen stor høstfest. Med sig på dansegulvet har slotsejerne alle deres fire børn, for ingen i familien kan modstå ægte 60er rock. I Vrejlev Klosters kirke holder godsejerne Hanne og Malthe Holst barnedåb for Marinus. Dagen er ganske særlig for værterne, ikke mindst på grund af gensynet med de gamle sjællandske venner, som er mødt op for at fejre den måske kommende lille arving.

Season 2

  • S02E01 Velgørenhedskoncert

    • February 24, 2016
    • DR1

    For et år siden overtog Hanne og Malthe som 3. generation Vrejlev Kloster efter Malthes forældre, og i dag skal de endelig flytte ind i ovedbygningen. På Møllerup Gods er Anne Sophie og Stig i en brydningstid, hvor de går nye veje for at sikre familiens gods til næste generation. I dag handler det om at styrke Møllerups brand som kulturelt fyrtårn, når familien afholder sin første velgørenhedskoncert. I Sønderjylland har Sanne og Svend travlt med at realisere deres drømme for Gram Slot, som de købte for 90 millioner kroner. Men deres konkrete nye planer kan blive ødelagt, hvis ikke Svends møde med kommunen i dag går, som de håber.

  • S02E02 Hvor der høstes der såes

    • March 2, 2016
    • DR1

    På Vrejlev Kloster er Hanne og Malthe ved at vænne sig til deres nye hverdag. Mens Malthe holder fokus på klostrets drift og hårdt pressede malkedrift, får bymennesket Hanne fra i dag ansvaret for klostrets parklignende have. På Møllerup Gods afsøger Anne Sophie og Stig nye muligheder for at sikre godset til næste generation. I dag skal de beslutte, om de tør at låse jorden i årevis med beplantning af juletræer. I Vestjylland udgør Kristian og Maria og deres tre små børn fjerde generation på Ausumgaard. Netop nu har de seks uger til at få høstet alt for i år, samtidig med at de skal have sået alt til næste år. Med to års indtægter på spil, er der derfor intet, der må gå galt.

  • S02E03 Hamppesto

    • March 9, 2016
    • DR1

    Da Sanne og Svend bad om 90 millioner kroner til at købe Gram Slot, spændte en skeptisk bankmand ben for deres plan. Men så opgav ægteparret selvejetanken, og i dag tager de til Sjælland for at besøge en vigtig forretningspartner. På Møllerup Gods har Anne Sophie og Stig satset stort på at plante hamp, som de vil bruge til at udvikle Møllerups første fødevareprodukter. Nu går fruen selv i køkkenet for at eksperimentere med en hamppesto. Hos Kristian og Maria på Ausumgaard må den travle høsttid ikke gå ud over nicheproduktionerne. Så mens Maria tager på arbejde, tager Kristian imod 50.000 nye kyllinger.

  • S02E04 Hamphøst

    • March 16, 2016
    • DR1

    På Vrejlev Kloster skaber Hanne nye traditioner for den unge godsejerfamilie. I dag venter et høstarrangement for børnehaven, som ikke mindst 4-årige Sigfred er spændt på. På Ausumgaard inddrager Kristian og Maria børnene i driften af familiens gods. Så i dag er datteren Solvej med, når Kristian tager imod 55 nye smågrise. Anne Sophie og Stig skal i gang med deres første hamphøst nogensinde. Som pionerer på området er den største udfordring i dag om de overhovedet kan få hampen ind i den specialbyggede maskine. Mislykkes dét, risikerer de et tab på over en halv million kroner. Velkommen til Godsejerne!

  • S02E05 Klostermarkedet

    • March 23, 2016
    • DR1

    På Vrejlev Kloster får Hanne sin store debut som godsejerfrue, når hun i dag står i spidsen for Klostermarkedet. Med et besøgstal på forhåbentlig flere tusinde gæster, er der meget der skal klappe. Dagens største udfordring kommer dog fra helt uventet side. I Sønderjylland opmuntrer Sanne og Svend deres fire børn til at forfølge deres drømme, som de selv har gjort det med købet af Gram Slot. Så fra i dag realiserer hele familien børnenes ide om at lave en minibondegård. På Ausumgaard får Kristian vigtigt besøg af to kontrollanter fra Dyrenes Beskyttelse. De skal se på godsets velfærdsgrise, og går det efter planen, får dyrene i dag en blåstempling, som kan få stor betydning fremover. Velkommen til Godsejerne!

  • S02E06 Minibondegård

    • March 30, 2016
    • DR1

    På Møllerup Gods satser Anne Sophie og Stig på at blive færdige med deres hamphøst. Men den kostbare, alternative afgrøde har drillet dem lige fra starten, og slutspurten bliver ingen undtagelse. Hos Kristian og Maria på Ausumgaard er både høst og såning vel overstået. Nu venter den store høstfest, hvor ikke mindst Kristians tale til de mange gæster skal lykkes for at aftenen bliver en succes. Hos Sanne og Svend skal der være officiel åbning af børnenes minibondegård. Med tilstedeværelsen af selveste borgmesteren, som skal klippe den røde snor, har hele familien nok at gøre med at blive klar. Svend selv har desuden en lille bagtanke med det fornemme besøg. Velkommen til Godsejerne!

Additional Specials

  • SPECIAL 0x1 Godsejernes jul 1

    • December 7, 2015
    • DR1

    Hos Godsejerne står julen for døren, og de eventyrlige bygninger er pyntet op fra kælder til kvist. Det er Hannes og Malthes første jul som godsejere på Vrejlev Kloster, så det er en særlig begivenhed for dem at invitere familie og venner til årets julejagt. På Ausumgaard hos familien Lundgaard-Karlshøj forbereder Maria og Kristian en traditionsrig julekomsammen for deres ansatte i folkestuen. Imens inviterer Sanne og Svend til et stort anlagt julemarked på Gram Slot, hvor ikke mindst juleshowet med Svend og Pyrus ventes at blive et trækplaster.

  • SPECIAL 0x2 Godsejernes jul 2

    • December 14, 2015
    • DR1

    Hos Godsejerne har julen for alvor gjort sit indtog. Sanne og Svend har inviteret til en kær familietradition i det eventyrlige slotskøkken under Gram Slot, for ingen jul uden konfekt i kreative udformninger! På Vrejlev Kloster skal Hanne og Malthe som den nye generation i hovedbygningen afholde jul for første gang. Mens Malthe sætter jagten ind på det perfekte juletræ, forbereder Hanne nye traditioner til glæde for ikke mindst husets yngste beboere. På Møllerup Gods har Anne Sophie sat sig for, at hele slægten skal lære at lave de gamle Møllerup-julekager. Gennem generationer er det kun godsets tidligere kokkepige, Betty, som har mestret at fremtrylle familiens elskede julegodter. Men nu skal de lære at gøre hende kunsten efter, for Betty er blevet en moden dame.