All Seasons

Season 1

  • S01E01 Afsnit 1

    • March 2, 2016
    • DR1

    I Overklassen på udebane forlader modekongen Erik Brandt og dronningens tidligere ceremonimester, Christian Eugen-Olsen deres overklasseliv og bevæger sig ind i en ukendt verden, for at få sat ansigt på nogle af de mennesker, som de ellers kun hører om i statistikker og nyhedsindslag. I dag skal Erik og Christian besøge Annette Hansen fra Køge, der er enlig mor til tre og kassedame. Erik og Christian skal prøve at leve en dag i hendes liv, og mærke på egen krop, hvordan livet er udenfor deres privilegerede verden. 42-årige Annette er stolt af at være kassedame og blev i 2015 nomineret til at være årets sødeste kassedame. To grupper i samfundet, som sjældent møder hinanden, men kunne vi lære noget hvis vi gjorde? En morsom, rørende og nyskabende dokumentarserie på DR1 om ulighed.

  • S01E02 Afsnit 2

    • March 9, 2016
    • DR1

    Modekongen Erik Brandt og den tidligere ceremonimester Christian Eugen-Olsen er virkelig på udebane, når de besøger en ung arbejdsløs kvinde, som bor i en lejlighed på et værelse i Albertslund. Langt væk fra Strandvejen og Eriks 400 kvadratmeter store herskabslejlighed i København K. Heidi på 28 år er en af de mange unge i Danmark, som er ramt af arbejdsløshed. Hun kæmper hver dag for at få et job. I dag skal Heidi og de to fine herre i virksomhedspraktik som stuepiger på et fint hotel i København. Heidi håber på at kunne imponere oldfruen, så hun vil kunne få et job på hotellet, når de skal ansætte nye stuepiger. Erik og Christian kæmper for at følge med Heidi, men det er tydeligt, at de ikke selv er vant til at stå for rengøringen derhjemme. Som Erik siger: 'Jeg har ikke redt min egen seng i 50 år.'.OVERKLASSEN PÅ UDEBANE er en sjov og tankevækkende serie om ulighed i Danmark

  • S01E03 Afsnit 3

    • March 16, 2016
    • DR1

    I aftenens afsnit møder rigmanden Erik Brandt og dronningens tidligere ceremonimester, Christian Eugen-Olsen, to folkepensionister, som lever et helt andet liv end Erik og Christian, der aldrig har manglet noget. Erik Og Christian har en forestilling om, at mange pensionister er gået i stå, men det bliver langt fra en stille og afslappende dag. De besøger Isak Korn, der bor på ældrebolig på Amager. Han inviterer dem med til stolegymnastik på aktivitetscentret, og til en debat om livet som pensionist. Dagen fortsætter med banko på Nørrebro sammen med Tove Petersen, som bor i Københavns nordvestkvarter. "Overklassen på udebane" er en sjov og tankevækkende dokumentarserie på DR1 om ulighed.

  • S01E04 Afsnit 4

    • DR1