I Kongerigets Klogeste fører Mads Steffensen 20 kloge danskere igennem seks programmer, hvor de udsættes for nogle vanskelige opgaver, der tester syv forskellige intelligensformer. Fire deltagere skal i aften kæmpe om en plads i finalen. Vi skal møde den unge cykelhandler Tore, marineentusiasten Lars, senioranalytikeren Morten og gymnasieeleven Ida. De vil blive testet til det yderste i krævende prøver, hvor parkour pludselig bliver matematisk og sangerinden Nabiha tester hukommelsen på deltagerne. Gæt med hjemme i stuerne, og se, hvem der går videre i konkurrencen om en præmie på 100.000 kr. og titlen som Kongerigets Klogeste.