Vidste du, at børns hjerneudvikling bliver øget, hvis man læser højt for dem og taler med dem hver dag? Deltagerne i aftenens afsnit af Kongerigets Klogeste må alle have fået læst en masse bøger højt, da de var små, for de er blandt de klogeste i kongeriget. Mød patologen Lisa, der elsker brætspil, den journaliststuderende Emil, med en skarp hukommelse, handymanden Harry, der er teknisk supporter hos Vestas og triatleten Anders, som studerer til lærer. Vært Mads Steffensen guider deltagerne ud i alt fra matematiske udregninger med Margrethe Vestager til et sprogligt vendespil og en forvirrende logikquiz. Både børn og voksne kan gætte med hjemme i stuerne, når kampen om at blive Kongerigets Klogeste fortsætter.