16 nye skarpe hjerner er klar til at dyste om at blive Kongerigets Klogeste. Hver uge bliver 4 deltagere testet på tværs af forskellige intelligenser i sjove, udfordrende og overraskende opgaver. Hjernen over dem alle vinder titlen som Kongerigets Klogeste og præmien på 100.000 kroner. I aften er det specialskolelæreren Claus, professoren Niels, IT-funktionæren Tine og den pensionerede lærer Marinus, der kæmper mod hinanden indenfor paratviden, musikalsk intelligens og matematiske udregninger med Claus Hjort Frederiksen. Vært Mads Steffensen styrer slagets gang, der i aften også byder på et møde med stomp orkesteret Habengoods. Du kan også gætte med derhjemme og forsøge at hive sejren hjem som sofaens klogeste.