Hvem er det, der stjæler vores personlige kreditkortoplysninger på internettet? Hvad bruger tyvene dem til? I et forsøg på at finde frem til bagmændene til netsvindel sætter undersøgende journalist Sverre Quist gps-sporing i en række pakker med dyre espressomaskiner, der alle er betalt med stjålne kreditkortoplysninger. Sporene fører til en hæsblæsende jagt i både Danmark og Østeuropa. I sin jagt på netsvindlerne møder Sverre Quist samtidig personer, som har fået stjålet deres identiet på internettet, og så viser han, hvor nemt det virkeligheden er at stjæle folks private oplysninger over internettet!
Hvem er det, der stjæler vores personlige kreditkortoplysninger på internettet? Hvad bruger tyvene dem til? I et forsøg på at finde frem til bagmændene til netsvindel sætter undersøgnede journalist Sverre Quist gps-sporing i en række pakker med dyre espressomaskiner, der alle er betalt med stjålne kreditkortoplysninger. Sporerne fører til en hæsblæsende jagt i både Danmark og Østeuropa.
I tredje afsnit af reportageserien Svindlerjagt er Sverre Quist på jagt efter den ekstravagante direktør Tim Antos Møllegaard, der tjener millioner af kroner på at lokke danskerne ind i såkaldte abonnementsfælder. Det viser sig at være en hård kamp at finde Tim Antos Møllegaard og få ham til at forklare, hvorfor han snyder danskerne med falske abonnementer på Spotify og Netflix.
En lang række danskere er i løbet af året blevet franarret et samlet beløb på omkring en million kroner af Træpillekompagniet, der handler med træpiller. Bagmændene i firmaet misbruger systematisk kundernes tillid.Undersøgende journalist, Sverre Quist sætter sig for at finde bagmændene og konfrontere dem med, hvornår de mange utilfredse kunder kan få deres penge tilbage. Men den mission bliver ikke let, da der pludselig dukker uventede forhindringer op. Under sin jagt på bagmændene igangsætter Sverre Quist sit eget eksperiment, når han undersøger, hvor tillidsfulde vi danskere er, når vi handler på nettet. For hvor mange er egentlig villige til at betale for en vare, de aldrig ser? (t)
I femte afsnit af reportageserien Svindlerjagt sætter undersøgende journalist Sverre Quist sig for at opsøge svindlerne, der står bag de såkaldte "romance scams". Og han får et indblik i deres kyniske og beregnende tricks, som får kærlighedssøgende danskere til at åbne pungen. For at få en fornemmelse af, hvor hurtigt spørgsmålet om penge kommer på banen, opretter Sverre Quist selv en datingprofil, og det varer ikke længe, før der er bid. Jagten på bagmænd fører Sverre til London, og han må have hjælp i Nigeria, inden han står ansigt til ansigt med en mand som Sverre gerne vil have til at svare på en lang række spørgsmål.
Hvordan kan helt almindelige danskere ende med at betale tusindvis af kroner for kameraer, kikkerter og andet elektronisk udstyr og gadgets, de overhovedet ikke er interesseret i? Svaret jagter undersøgende journalist Sverre Quist i aftenens afsnit af Svindlerjagt. Det fører ham til Gran Canaria, hvor rigtig mange danskere bliver svindlet af uhyre dygtige og voldsomme butikssælgere, der systematisk manipulerer turisterne til at hæve store summer på deres betalingskort. Men lige så aggressive svindlerne er, når de snyder turisterne, lige så hurtigt er de væk, når Sverre Quist og resten af holdet opsøger og konfronterer dem. Og butikssælgerne er ikke de eneste, der er ude på at tømme danskernes lommer. Et besøg hos lægen, kan hurtigt ende som en ubehagelig og virkelig dyr oplevelse¿
Udadtil kører det bare derudaf for serieiværksætteren Lennart Lorenzen. Han lever et ekstravagant og luksuriøst liv med stor strandvejsvilla og dyre biler, men når han skal betale sine ansatte og leverandører, sidder pengene ikke længere lige så løst. Lennarts Lorenzens ubetalte regninger og manglende lønudbetalinger løber op i hundredetusindvis af kroner, men ofte går hans virksomheder konkurs inden folk kan få deres penge. Sporet efter Lennart Lorenzen fører Sverre Quist til Kolding, hvor det viser sig at der skal både biljagter og fisketure til, for at få Lennart Lorenzen konfronteret med de mange anklager.
Flyttemanden Bo Madsen fra Horsens har efterladt en lang række danskere over hele landet med store lommesmerter og logistiske udfordringer. Bo Madsen dukker nemlig ikke op og udfører de flytninger, han er blevet betalt for. Når kunderne forsøger at få fat på ham, blokerer han dem på både Facebook og telefonen, og efterlader dem frustrerede og tusindvis af kroner fattigere. Undersøgende journalist Sverre Quist sætter sig for at stoppe Bo Madsen og konfronterer ham med svindelnumrene. Flyttemanden lover, at han er færdig med at snyde folk, men Sverre Quist lader ham ikke slippe så let og booker selv en flytning hos Bo Madsen.
Nu tager Sverre Quist hul på en ny sæson Svindlerjagt. I aften er han i hælene på en ustoppelig sexkrænker, den såkaldte Stetoskopmand, der udgiver sig for at arbejde for Danske Regioner og forsøger at lokke unge piger til at sende ham nøgenbilleder. Jagten fører Sverre Quist til Caribien, hvor sexkrænkeren gemmer sig. Den berygtede ’Stetoskopmand’ er på spil igen. Mange kender sexkrænkeren Michael Camilo Precht alt for godt som manden, der udgiver sig for at være læge og lokker unge kvinder og piger i fælder, hvor han enten selv skal gramse på dem under en konsultation eller vil have dem til at tage tøjet af og filme det. Svindlerjagt er kommet på sporet af den 28-årige mand, der nu tager nye metoder i brug. På mange tusinde kilometers afstand kontakter han danske piger via Facebook. Han udgiver sig for at arbejde for Danske Regioner, der skal bruge pigernes hjælp til nogle undersøgelser, der kræver, at pigerne smider tøjet og filmer det. Sverre Quist følger sporet til Caribien, hvor Stetoskopmanden tilsyneladende opererer fra.
Nu sætter Sverre Quist spotlight på en mand, der har efterladt en lang række danskere i økonomisk kaos. Svindlerjagt mødes med den veltalende lånehaj, der uden at tøve lover at skaffe millioner gennem udenlandske pengemænd, når blot man indbetaler et indskud. Det viser sig dog hurtigt, at lånehajens udenlandske forretningsforbindelser er det pure opspind, indskuddet er tabt og de store millionlån bliver aldrig udbetalt. Små virksomheder og private familier med akut behov for lån er lette ofre for lånehajer. Og det udnytter forretningsmanden Morten Dyhr effektivt. Han tilbyder store og særdeles fordelagtige lån gennem udenlandske banker, men beder først kunderne indbetale mange tusinde kroner for en såkaldt ”kreditforsikring”. Når Morten Dyhr først har indkasseret pengene, bliver lånet aldrig udbetalt og kunderne ser ikke skyggen af deres indskud. I Nordjylland må Ole Kvist lukke sin virksomhed, og i Sønderjylland ender en familiefar med store tab. Listen af ofre er lang. Svindlerjagt går undercover og mødes med den veltalende lånehaj, der uden at tøve, lover at skaffe millioner gennem udenlandske pengemænd. Det viser sig dog hurtigt, at lånehajens udenlandske forretningsforbindelser er det pure opspind.
Luftkasteller for millioner. Sverre Quist sætter en intens jagt ind på en ung fynsk mand, der har fusket for millioner. Søren Hansen påstår, at han kan skaffe alt fra dyre designerure til stensikre og store afkast på investeringer. Men sandheden ser noget anderledes ud. Sverre Quist graver sig ned i historien, og finder ud af, at også store danske stjerner er blevet misbrugt i fupnummeret. Luksussvindleren Søren Hansen har snydt en række danskere for mere end en million kroner. Søren Hansen påstår, at han kan skaffe alt fra dyre designerure til stensikre og store afkast på investeringer. Men sandheden er, at så snart man har betalt Søren Hansen mange tusind kroner, så forsvinder han med pengene. Han fortæller også, at han ejer et smykkefirma, der ud over at være en god forretning, også samarbejder med Kræftens Bekæmpelse og kendisser som Medina i den gode sags tjeneste. Problemet er, at hverken den kendte sangerinde eller den godgørende organisation har noget med Søren Hansen at gøre. Sverre Quist indleder jagten på ham…
Der ser ikke ud til at mangle noget som helst, når forretningsmanden Sam Overgaard lever livet på første klasse. Til gengæld mangler en lang række danske håndværkere den løn, de har til gode hos ham. De er nemlig blevet snydt godt og grundigt af Sam Overgaard. Igennem fire år har han drevet flere forskellige vikarbureauer, der sender danske håndværkere til Norge med løfte om høje lønninger og mange arbejdstimer. Det sidste bliver til fulde opfyldt, når bl.a. smede og murere knokler i ugevis langt væk fra hjem og familie. Men når lønningsdagen kommer, er der ofte ikke skyggen af penge fra Sam Overgaard. Sverre Quist følger sporet efter den smarte erhvervsmand gennem hele Skandinavien.
Den etbenede storsvindler, Thomas Hvass-Skovlund, er dømt adskillige gange og sidder stadig i fængsel og afsoner sin seneste dom. Men det stopper ikke den handicappede storsvindler i at fortsætte med at snyde i stor stil. Fra cellen i Nordsjælland har Thomas Jacobsen, som han kalder sig i dag, snydt danskere i det meste af landet for mange tusinde kroner i handler med Lego og iPhones over nettet. Sverre Quist allierer sig med en muldvarp for at komme helt tæt på Thomas Jacobsen i fængslet og finde ud af, hvordan han arbejder. Og han besøger en række af de ofre, der har mistet hundredetusindvis af kroner til manden, der har udgivet sig for at være advokat og jægersoldat. Penge, ofrene i øvrigt aldrig har fået tilbage, selvom de har rettens ord for, at Thomas Jacobsen skal betale ved kasse et.
I en ny sæson af Svindlerjagt kaster journalist Sverre Quist sig på ny ud i at afsløre omfattende og yderst kreative svindelnumre, der rammer stribevis af danskere. Han opsporer og konfronterer de bagmænd, som skruppelløst stjæler, snyder og bedrager almindelige hårdtarbejdende danskere. Vi møder bl.a. en lang række iværksættere og mindre virksomhedsejere, som har forsøgt at tage lån på det grå lånemarked, hvilket medfører store tab efter at have mødt en kynisk og udspekuleret lånehaj.