Hun er blevet kaldt verdens ældste blogger og Sveriges mest moderne pensionist. Dagny Carlsson er 103 år, hun blev født samme år som skibet Titanic sank. Hendes blog har mere end en halv million besøgende, og ingen kommer godt fra at påstå, at "alt var meget bedre før i tiden" - den køber hun ikke! Hun lever sit liv fuldt ud, hver dag og så længe hun har det.