Anne Hjernøe og Anders Agger lander i Israel. Landet hvor der findes en dansk basket spiller, der er lavere end Anders og en midtjysk kvinde, der lever som ortodoks jøde med alt hvad det indebærer af både omskæring og et hav af leveregler. Men det er også i Israel de finder et fristed for homoseksuelle, smagfulde retter, kvindelig militærpligt, antireligiøse og et øjeblik hvor alting pludseligt rimer på panik, når en bilbombe eksploderer midt i den fredsommelige rejse. Vi er vokset op med Mellemøsten som et blodigt brændpunkt. Men måske har vi glemt, at området er så uendelig meget mere end kaos og konflikter. I fire udsendelser forsøger Anne og Anders at rejse væk fra fronterne og fordommene og ind i nuancerne af et andet Mellemøsten. Tredje stop på rejsen er Israel.