Shimon Peres skrævede i 1980'erne henover den dybe kløft af stridigheder mellem Israel og palæstinenserne. Som en af de første fremtrædende israelske politikere begyndte han at tale om en mulig fred med palæstinenserne. Kulminationen på hans initiativ blev Oslo-fredsaftalen i 1993. Trods hans markante rolle i Oslo-forhandlingerne, fik han tilnavnet "den evige toer". Selvom Shimon Peres i to kortere overgangsperioder har været premierminister, så er han især kendt for at have tabt fem valg om posten som premierminister. Og han har mest fulgt israelsk politik fra ministerposter lige under premierministeren. Fra sidelinjen formåede han dog at trække markante spor, som blandt andet tæller fredsaftalen med Jordan. I 1996 opgav han rollen som fredselsker og gav ordre til operation "Vredens druer". Formålet var at knuse den militante organisation Hizbollah i Libanon. Men vælgerne sendte ham tilbage på pladsen som toer samme år, da han ikke genvalgt som premierminister. I 2007 blev den 76-årige Shimon Peres valgt til den hovedsagligt ceremonielle præsidentpost.