All Seasons

Season 1

  • S01E01 Skolen skal lukke

    • April 10, 2022
    • DR1

    Byens eneste skole skal lukke og erstattes af en ny motorvej. Den skulle egentlig gå gennem marken ved godset, men godsejeren nægter. Beslutningen skaber frustration i byen og især hos den 12-årige Niels, der nu står til at skulle flytte og derved forlade sine bedste venner. Niels vil gøre alt for at redde skolen og opsøger godsejeren, som afviser at hjælpe. Tilfældigt overhører Niels, at godsejeren leder efter en skat, og han får en idé...

  • S01E02 Skattejagt på godset

    • April 11, 2022
    • DR1

    Nanna får ansvaret for Niels og nedpakningen af deres værelser, mens deres far er i Næstved for at se familiens nye hjem. Niels, Charly og Tania narrer dog Nanna og stikker af mod godset for at lede efter skatten. Nanna finder dem med hjælp fra Johannes og Louise, men kort efter opdager de, at de ikke er de eneste, der er på jagt efter skatten i godsets kælder.

  • S01E03 Den døde soldat

    • April 12, 2022
    • DR1

    Vennerne opdager en hemmelig gang, der leder videre ind til en gammel bunker. Sammen bevæger de sig længere ind i dybet, men Tania bliver dog hurtigt irriteret på Louise, som hellere vil optage YouTube-videoer end finde en ny udvej. Alvoren viser sig, da de pludselig finder skelettet af en gammel tysk soldat sammen med en ægte diamanthalskæde. Niels' håb om at finde Ravkammeret forstærkes, men kan han overbevise de andre om at fortsætte?

  • S01E04 Bunkeren er fyldt med fælder

    • April 13, 2022
    • DR1

    Uvidende om, at godsejeren og hans to sønner har sat jagten ind efter dem, kommer vennerne til et rum fyldt med guldbarrer - men ikke alt er, som det ser ud. Johannes redder Nanna fra en sprængfarlig situation, og Niels må erkende, at skattejagten ikke længere er en leg. Godsejerne og de to sønner nærmer sig, og Tania må tage en farlig beslutning for at redde dem.

  • S01E05 Flygter fra godsejeren

    • April 14, 2022
    • DR1

    Situationen spidser til, og Niels bliver nødt til at affyre en gammel flare gun mod godsejeren og hans to sønner, der faretruende nærmer sig vennerne. Tania prøver desperat at finde vej i mørket under vandet og sidder pludselig fast og slår foden. Tania kan nu ikke længere bevæge sig så hurtigt, og de seks venner må lægge en ny plan for at undslippe godsejeren. Nanna og Niels ender i endnu et skænderi, som får konsekvenser for sammenholdet i gruppen.

  • S01E06 Til te og kage på godset

    • April 15, 2022
    • DR1

    Godsejeren og hans sønner har fanget Tania, og de udspørger hende om Charlys tabte sko. Charly løber barfodet hjem til minigolfbanen for at fortælle sin mor sandheden, men hun tror, det er endnu en af hans løgne. Hun forlanger, at Charly siger undskyld til godsejeren, der overraskende inviterer på te og citronmåne. Inde i bunkeren forsøger Nanna og Johannes forgæves at undgå godsejerens to sønner, mens Niels' forsøg på at redde dem alle ender helt galt.

  • S01E07 Ravkammeret

    • April 16, 2022
    • DR1

    Godsejeren og de to sønner har nu fanget både Tania, Johannes og Nanna. Kun Louise kan redde dem, men kan hun finde modet til det? Charlys mange løgne fører til stuearrest, og han må snige sig ud for at hjælpe sine venner. Niels er faldet ned i en gammel, mørk grotte, og skattekammeret er pludselig inden for rækkevidde. Men rummet er fyldt med fælder, og godsejeren har indhentet ham - Niels må vælge mellem skatten eller vejen ud.

  • S01E08 Et historisk øjeblik

    • April 17, 2022
    • DR1

    Én gang for alle vil vennerne stoppe godsejeren, der er sluppet af sted med Ravkammerets dyrebareste genstand: Fabergé-ægget. Med Johannes bag rettet af den gamle rottefængerbil, begynder en vild biljagt efter godsejeren og hans sønner, der har planlagt at flygte i et fly. Men et uheld sætter en stopper for biljagten, og Nanna må tage andre hestekræfter i brug for at stoppe godsejeren i at flygte.