Dezember 1991: Hank Arrendondo findet die Tür zu seiner Bar unverschlossen vor. Der Safe ist nicht angetastet, doch auf dem Boden liegt eine tote Frau. Es handelt sich um Kim Ancona, die Managerin der Bar. Indizien legen die Vermutung nahe, dass der Mörder Kim mit einem Messer, das er aus der Küche hatte, auf die Männertoilette gedrängt hatte und dort so oft zustach, bis sie tot war. Da ist auch noch eine Bisswunde am Hals der Toten und anhand ihrer Form lässt sich auf ein unregelmäßiges Gebiss des Täters schließen. Die Polizei nimmt sich den Briefträger Ray Krone vor, mit dem Kim Ancona am Tag ihres Todes verabredet war. Krone hat zwar ein Alibi, doch passt sein Gebiss so genau in das vorliegende Muster, dass nicht nur die Polizei, sondern auch das Gericht von seiner Schuld überzeugt ist. Obwohl Krone fortwährend seine Unschuld beteuert, wird er zum Tode verurteilt. Zehn Jahre später, Krone sitzt noch immer ein, wird dieser Urteilsspruch aufgehoben. Neue Technologien wie DNA-Tests ermöglichen es, seine Unschuld zu beweisen. Doch die Frage stellt sich neu: Wer ermordete Kim Ancona?
Ray Krone was known throughout Arizona as the snaggletooth killer. An unusal bite-mark on a murdered woman resulted in his conviction and death sentence. A forensic expert told the jury that he was 100% certain that it was Krone who bit the victom. But the expert knew he was wrong and confided to a friend ""I'm too commited, and now I'm in too deep.""
Этот человек, Рэй Кроун, был известен в Аризоне, как убийца с неправильным прикусом. В результате неправильного прикуса, его признали виновным в убийстве и приговорили к смертной казни. Судмедэксперт сказал жюри, что уверен, что именно Кроун оставил укус на жертве. Он знал, что не прав, но уже связал себя обязательствами.
Kim Ancona bestyrede et værtshus i Phoenix i Arizona. Den 29. december 1991 lukkede Kim som sædvanlig omkring kl. et om natten, og som altid ringede ejeren, Hank, for at høre, om alt var i orden. Da Hank kom næste dag for at åbne værtshuset, stod døren på klem, og Kim lå dolket ihjel på herretoilettet. De tekniske spor efter morderen omfattede et udvisket fingeraftryk på kniven og et skoaftryk på det nyvaskede køkkengulv. På liget af Kim fandt man desuden nogle sorte hår, der ikke var hendes egne og et bidmærke. I Kims taske fandt politiet en adressebog med et nummer på en af stamkunderne, postbudet Ray Krone. Krone fastholdt sin uskyld og hævdede, at han havde et alibi, men retstandlægen Raymond Rawson mente, at bidmærket var et afgørende bevis mod Krone, og at bidmærker er lige så sikre beviser som fingeraftryk. Men er de det?