I denne omgang af Hammerslag skal vi se en masse historiske detaljer og sjæl, når prisen skal gættes på to boliger fra 1800-tallet. Christian Torp og Mira Lie Nielsen konkurrerer mod Lars Lyng & Kristine Virén, når to historiske huse i Sydvestjylland skal prissættes. Vært, Tina Müller, inviterer først indenfor i et byhus i den gamle by Ribe, der byder på både nyt og gammelt. Dernæst går turen til Store Darum, hvor holdene skal gætte en udbudspris på et hus i ægte Morten Korch stil med stråtag og blomstrede tapeter.