Jacob Riising har endnu en gang inviteret fire kendte danskere til en dyst i et årstal - denne gang året 1981. Aftenens gæster er Keld Heick og Stig Rossen, der skal op mod Jesper Asholt og Jesper Lohmann. Tilsammen udgør de fire også holdet bag de populære Four Jacks-forestillinger, der har gået sin sejrsgang på de skrå brædder herhjemme. Se hvem af de fire, der havde den mest avancerede midterskilning i 1981, og hør hvem, der fik drukket flest snebajere dét år. Glæd dig til klip fra legendariske tv-programmer som Dus med dyrene, Matador og TV i teltet - og gense musikvideoer med bl.a. Tøsedrengene, Depeche Mode og Olivia Newton-John. Kom med til globryllup i London og rumfærgelanding i USA når Jacob Riising endnu en gang spørger: Hvem var det nu vi var?
| Name | Type | Role | |
|---|---|---|---|
| Keld Heick | Guest Star | Self | |
| Stig Rossen | Guest Star | Self | |
| Jesper Asholt | Guest Star | Self | |
| Jesper Lohmann | Guest Star | Self |