I 1960 skriver Edith til Tove Ditlevsens brevkasse i Familie Journalen. Hun er gift med én mand, men forelsket i en anden. Hendes ægteskab er ulykkeligt og hendes mand er følelseskold. Få uger efter kommer der svar - men hvad svarer Tove, følger Edith hendes råd og hvorfor svarer Tove som hun gør?
En dag sætter Hannes lærer hende ned i en spand med en klovnehat på hovedet. Hele skolen griner af hende. Det er i starten af 1960erne, mobberiet fortsætter - og til sidst skriver en desperat Hanne til Tove Ditlevsens brevkasse. Hanne får et personligt brev fra Tove. Spørgsmålet er, om hun følger Toves råd? Og hvorfor svarer Tove som hun gør?
Dagny føder sit første barn i Sverige selvom hun bor i Danmark. Men de danske myndigheder overser hende. Som nybagt førstegangsmor føler hun sig helt alene i verden. Hun er desperat for at få hjælp. Derfor skriver hun i 1968 til Tove Ditlevsens brevkasse. Men kan Tove overhovedet hjælpe hende og hvorfor svarer Tove som hun gør?
Ellen opdager at hendes mand er hende utro. Han tilstår grædende og vil gøre alt for Ellen og børnene. Men Ellen er i tvivl - kan han virkelig stoppe med utroskaben eller skal hun lære at leve med det. Hun skriver forvirret et brev til Tove Ditlevsens brevkasse. Men kan Tove overhovedet hjælpe hende og hvorfor svarer hun som hun gør?
I teenageårene opdager Marianne, at hun slet ikke interesserer sig for drenge. Hun læser i sin fars leksikon, at det er en sygdom og i desperation skriver hun i 1964 et brev til Tove Ditlevsens brevkasse. Toves svar er noget overraskende og får i årene efter stor indflydelse på Mariannes liv. Spørgsmålet er, hvorfor Tove svarer som hun gør?
Kurts kone er indlagt sammen med Tove Ditlevsen og assisterer hende, når hun svarer på spørgsmål i hendes brevkasse i Familie Journalen. Eilifs liv krydser flere gange Tove Ditlevsens og til hendes begravelse sælger han alle sine blomster, for at hjælpe de sørgende. Gennem et helt liv, sætter Tove Ditlevsen sit aftryk på danskerne.