Andreas Mogensen er Danmarks eneste astronaut, og i sommeren 2023 sendes han sig på sit livs eventyr, når han skal bo og arbejde et halvt år på Den Internationale Rumstation. I denne første episode ser vi nærmere på raketopsendelser, som er en af de mest avancerede begivenheder i verden, hvor selv den mindste fejl kan blive katastrofal.
Vi undersøger, hvad Andreas Mogensens arbejdsliv på Den Internationale Rumstation indebærer, hvor mange ting han skal huske, og hvor stor en rolle procedurer og tjeklister spiller i hverdagen. På rumstationen skal astronauterne håndtere komplekse opgaver under helt anderledes forhold, end vi er vant til fra Jorden. Det kræver en høj grad af ekspertise, præcision og tålmodighed.
Dansk dokumentarserie fra 2023. Andreas Mogensen drømmer om at komme på rumvandring uden for rumstationen under sin mission. Det er en risikabel opgave, hvor kun en sikkerhedsline afholder ham fra at svæve ud i intetheden. Vi ser på, hvor meget træning det kræver, før Andreas Mogensen kan komme på rumvandring, og vi undersøger, hvor langt vi mennesker er fra at komme tilbage til Månen, videre til Mars og endnu længere ud i universet.