Ib er træt af at høre på folks fordomme om banko. Henriette spiller banko fire gange om ugen, og hendes fryser er fuld, fordi hun har vundet så meget kød.
Inger Lise møder tre timer før banko. Hun er talblind og får hjælp af Gerda. Der opstår en konflikt, da nogen har fået taget deres pladser i hallen.
Rygelov, corona og nye regler har lukket mange bankohaller. Tulle er blandt de sidste bankobus-chauffører. Banko hjalp 96-årige Ebba efter mandens død.
Den 31-årige bankoopråber Joakim har været til flere begravelser end de fleste på sin alder, men Ib overlevede, da han faldt om med en blodprop i bankohallen.